Din guide til ramadanen

Den niende måned i den islamiske kalender kaldes ramadan, og muslimer verden over faster i netop denne måned. Her er det en palæstinensisk sælger, der sætter ramadan-lyskæder op ved sit gademarked i Gaza City den 6. juli 2013. Foto: NurPhoto Denmark

Hvornår er det ramadan, hvorfor fejrer man ramadanen i islam, og er det sundt eller usundt at faste, som verdens cirka 1,6 milliarder muslimerne gør det hvert år? Får svar på syv vigtige og hyppigt stillede spørgsmål om den muslimske ramadan her

Verden over faster muslimer fra solopgang til solnedgang i en måned. Men hvorfor fejrer manramadan i islam, hvorfor faster muslimer,og hvordan oplever de fasten? Det kan du få overblik over her.

1. Hvorfor fejrer muslimer ramadan?

For omkring 1.400 år siden fik profeten Muhammed sin første åbenbaring af ærkeenglen Gabriel. Begivenheden fandt efter sigende sted på den 27. dag i den niende måned, som netop kaldes ramadan. Det har muslimer fejret lige siden.

2. Hvornår er det ramadan?

Tidsmæssigt følger fastemåneden den muslimske kalender således, at fasten ikke falder i den samme periode hvert år i en dansk kalender. Ramadanen begynder i den 9. måned i den islamiske kalender og varer hele denne måned ud, hvilket vil sige 29 eller 30 dages faste.

Som tommelfingerregel kan man sige, at næste ramadan falder 10 dage tidligere for hvert år.

Traditionelt set fastsættes begyndelsen på ramadanen, når man med det blotte øje kan skimte nymånen, hvilket signalerer begyndelsen på en ny måned. Men nu har muslimer i Frankrig vedtaget at benytte astronomi for at lette forudsigelsen af ramadanens start.

3. Hvorfor faste fra mad og sex fra solopgang til solnedgang?

Siden Muhammed modtog åbenbaringen fra Gabriel, har muslimer brugt ramadan-måneden til at faste. Fasten er et af de fem grundlæggende krav til muslimer, der også kendes som islams fem søjler.

Ramadanen er beskrevet i Koranen i anden sura (kapitel, red.). Desuden er fastereglerne beskrevet i de bøger, der beskriver Muhammeds sædvane.

Koranen påbyder muslimer at faste ved at afholde sig fra at spise, drikke og have kønslig omgang fra det tidspunkt, hvor "man kan skelne en hvid tråd fra en sort i dagningen og indtil natten falder på" - altså fra solopgang til solnedgang.

Alt efter hvor på jordkloden, man opholder sigunder ramadanen, vil der derfor være forskel på, hvor mange lyse timer døgnet rummer, og dermed hvor lang den daglige fasteperiode varer. Her i Danmark højt mod nord har døgnet mange lyse timer. Og muslimerne må klare sig længe uden mad og drikke.

Faste praktiseres i øvrigt i mange af verdens religioner. Den fastende viser, at han eller hun hengiver sig til det guddommelige eller åndelige ved at ignorere kroppens fysiske behov for mad og drikke.

4. Hvad får muslimerne ud af fasten?

På religion.dk fortæller flere muslimer om, hvad ramadan-fasten betyder for dem. Generelt handler det om at fokusere på det åndelige frem for det materielle:

"Bøn og selvransagelse bliver dybere og mere intens på fastende hjerte, og man bliver på forunderlig vis mere bevidst om og ydmyg over for Gud og Hans skaberværk," skriver den muslimske forfatter Aminah Tønnsen om sit eget forhold til ramadan-fasten.

"Min længsel efter noget større, efter det uendelige, blev forstærket med fasten. Og sådan er det med alle ydre behov. De fylder os med længsel, når vi nægtes dem, men lykken ved at indfri længslen er ganske momentan, skriver muslim og religionssociolog Sherin Khankan.

"At tage fuld kontrol over sine handlinger, og ikke lade sig styre af lyster og begær dikteret af maven og øjnene, er vindende og ophøjende. Nogle ville mene, at det er spild af god tid, men for mig at se handler livet ikke om kærlighed og begær efter materielle goder og mad," skriver muslimsk studerende Nour Tessie Jørgensen.

5. Debat: Er fasten hellig eller usund?

Bliver man svækket af at faste fra morgengry til solnedgang hver dag i en måned? Og er det farligt for omgivelserne, når muslimer faster? Det mente Dansk Folkeparti i Odense i 2010, hvor de anbefalede, at muslimske buschauffører ikke skulle sidde bag rattet under ramadan.

Skoleelever bliver sløve og ukoncentrerede af ikke at få mad hele dagen under ramadanen. Hvad skal man stille op med den problematik?

"Man bør overveje en generel modernisering af ramadanen og helt konkret tillade de fastende at indtage væske ... Målet med ramadanen er jo ikke, at muslimer skal faste for fastens skyld. Hvis man tilpassede reglerne, så børn under 15 år ikke måtte faste, ville det ikke konflikte med ramadanens grundidé. Jeg ser heller ikke nogen grund til, at voksne ikke må indtage væske," mener mellemøstanalytiker Naser Khader.

Der er også årligt debat om, hvor meget ramadanen skal fylde i gadebilledet og i public service-medierne.

6. Handler ramadanen om andet end faste?

Ramadan-fasten har også til formål at tænke på og hjælpe dem, der har det svært. Det skriver Gülay Kochbay om her: Ramadanen har mindet mig om at hjælpe andre.

Mange muslimer vælger at give penge til gode formål i løbet af ramadanen. Desuden serverer flere moskeer aftenmåltidet iftar for kvarterets fattige. Nogle af de mange almisser, som gives i løbet af ramadanen, giver mulighed for, at de mindst bemidlede muslimer også kan deltage i ramadanens afsluttende fest eid al-Fitr.

Den nye ramadankurv er et eksempel på det samme.

7. Hvordan afsluttes ramadanen?

Ramadanen afsluttes med festen Eid al-Fitr. Den ligger på første dag i Shawwal, den tiende måned i det islamiske kalender. Denne dag er det forbudt at faste.

Kvinder og børn får gerne gaver denne dag, hvorfor mange drager en parallel mellem den muslimske Eid ul-Fitr og julen.

Ramadanmåneden er den niende måned i den islamiske kalender, og muslimer verden over faster fra morgengry til solnedgang. Her er det en handlende, der fremviser bedekæder (tasbih) til salg forud for ramadanen i Peshawar, Pakistan, den 6. juli 2013. Foto: Umar Qayyum Denmark