Dommedags-forestillinger i verdens religioner

Hvad siger verdens religioner om dommedag?

Op gennem historien har flere religiøse bevægelser og karismatiske ledere spået dommedags komme.

LÆS OGSÅ: Dommedagsprofetier gennem tiden

Dommedag er som bekendt ikke indtruffet endnu, men de monoteistiske religioner rummer tydelige dommedagsforestillinger.

Dommedag, apokalypse og armageddon er alle betegnelser for jordens undergang. Forestillinger om de sidste tider på jorden kaldes eskatologi. Ordet stammer fra det græske eschatos, der betyder sidst , og eskatologi oversættes til læren om de sidste tider.

Her kan du få en kort indføring i kristendommens, islams og jødedommens dommedagsforestillinger.

Kristendom: Dommedag er Jesu genkomst
Ifølge kristen eskatologi har forestillingen om det gudsrige, der følger efter dommedag, taget sin begyndelse med Jesu liv, død og opstandelse. Den kristne eskatologi er ikke kun noget fremtidigt, men noget igangværende.

Den kristne forestilling om de sidste tider indebærer forventningen om Kristi genkomst. Jesus Kristus rolle ved dommedag bliver beskrevet i den apostolske trosbekendelse, hvor det hedder: Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre ... siddende ved Gud Faders, den almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde

Nogle kristne tolker naturkatastrofer som tsunamien i Asien i 2004 som tegn på, at vi lever i de sidste tider. Denne tanke stammer blandt andet fra Jesu ord i Lukasevangeliet 21,25 ff.:

"Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen. Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes. Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed."

I Bibelen kan du læse om dommedag i Johannes Åbenbaring og i Matthæusevangeliet kapitel 25, vers 31-46.

Islam: Vi er i de sidste tider
Islams forestilling om dommedag tog sin begyndelse med profeten Muhammeds fødsel. Muhammed er Allah sidste profet, og han indikerer de sidste tiders begyndelse. Et andet tegn på dommedags komme er, at mange mennesker vil begynde at glemme Allah og begynde at være onde mod hinanden.

Dommedag i islam karakteriseres ved, at de troende skilles fra de ikke-troende, ligesom i kristendommen. Det kommer til udtryk ved, at de troende vil svede mere end de ikke-troende. De troende vil modtage en drik, der vil slukke deres tørst for evigt.

I islam kan man sikre sig en plads i paradis, hvis man bliver martyr. At være martyr betyder, at en person dør for Allah og islam. Personen kan derfor komme direkte i paradis, og vil ikke blive dømt på dommens dag.

I Koranen kan du læse om dommedagsforestillingen i Sura 50.

Jødedom: Ingen forestilling om helvede
Jødernes uddrivelse fra Egypten, som bliver beskrevet i Anden Mosebog i Det Gamle Testamente, har stor betydning ved verdens undergang. Ved dommedag vil jøderne i eksil føres tilbage til Israel, de døde vil blive genoplivet og menneskeheden vil leve i en forløst verden.

Modsat kristendommen har jødedommen ikke en helvedes-forestilling. I kristendommen vil synderne komme i helvede og de frelste i himlen. I jødedommen vil synderne leve videre i evig synd, men ikke i et decideret helvede.

Det centrale i jødisk eskatologi er forestillingen om, at Messias vil komme og genoprette verden og føre det jødiske folk tilbage til Det Hellige land. Dette betegnes som den messianske tidsalder.

I Det Gamle Testamente kan du læse om den messianske tidsalder i Mikas Bog.