Dostojevskij: Det hele handler om Guds eksistens

Dostojevskij brugte fem år i fangelejr i Sibirien og fem år i det sibiriske regiment. Især fangelejren ændrede grundlæggende hans syn på livet. Her følte han, at han kom i kontakt med det russiske folk og det rigtige, ydmyge liv.

De fleste kender den russiske forfatters værker som en del af verdenslitteraturens kanon, og Nietzsche mente, at Dostojevskij var den eneste psykolog, han kunne lære noget af. Men også hans liv var særdeles bemærkelsesværdigt og temmeligt tvetydigt: For eksempel led han af kraftig ludomani og sværgede samtidigt til den reaktionære, slavofile tro, der fremhæver det enkelte menneskes underkastelse gennem opgivelse af dets individualitet og understreger det gamle Ruslands historie over for vestlig indflydelse.

Epilepsi og revolution
Allerede faderen havde en dobbelt karakter. Han var nogenlunde velstående og havde flere tjenere. Alligevel arbejdede han frivilligt på et fattigdomshospital i Moskvas værste slumkvarter. Samtidig var han en voldelig alkoholiker, der slog sine børn og tjenere. Flere kilder fortæller en ubekræftet historie om, at det var hans tjenere, der slog ham ihjel ved at drukne ham i vodka. Der er også hentydninger til dette i Dostojevskijs egen Kældermennesket.

Ni år gammel fik Dostojevskij selv sit første epileptiske anfald, og den sygdom skulle følge ham resten af livet. Nogle af de mest skæve eksistenser i hans værker er også epileptikere. Blandt andet Fyrst Myskjin i Idioten og fadermorderen Smerdjakov i Brødrene Karamazov.

Begge forældre døde tidligt, og Dostojevskij blev sendt til Sankt Petersborg for at uddanne sig til ingeniør på et anset militærakademi. Hverken barndommen eller forældrene virker til at have sat sig et større religiøst indtryk på den unge mand. Til gengæld skulle byen Sankt Petersborg for altid spille en rolle i forfatterskabet.

Efter militærakademiet blev han løjtnant, men hæren optog ham ikke meget. I stedet bruge han sin tid på at oversætte den franske forfatter Honoré de Balzac og så småt også på at skrive. Som 25-årig udgav han sin første roman Arme mennesker, hvilket omgående gav ham stor anerkendelse i litterære kredse. Romanens hovedtema var fattigdommens armod og social uretfærdighed. Det var i den samme tid, at de vesteuropæiske ideer om frisættelse og revolution kom til Sankt Petersborg, og Dostojevskij blev meget påvirket af dem. Det fik ham til at gå med i en intellektuel kreds af oprørere kendt som Petrasevkjij-gruppen.

Zar Nikolaj I slog meget hårdt ned på den slags grupper, og alle medlemmerne inklusiv Dostojevskij blev i 1849 dømt til døden. Den 16. november samme år skulle de alle skydes. Men på selve dagen blev Dostojevskij af zaren benådet og i stedet sendt til Sibirien til straffearbejde. Det skulle ændre ham for altid.

Dostojevskijs omvendelse
I Sibirien brugte Dostojevskij fem år i fangelejr og fem år i det sibiriske regiment. Især fangelejren ændrede grundlæggende hans syn på livet. Her følte han, at han kom i kontakt med det russiske folk og det rigtige, ydmyge liv. Det førte til det, der bedst kan beskrives som en religiøs omvendelse til den russisk-ortodokse tro og slavofilien. Han har senere skrevet, at hele hans forfatterskab siden fangelejren handlede om et eneste spørgsmål: Guds eksistens.

Men det var ingen sødmefuld fornemmelse for Dostojevskij at finde troen, og den var ingen dans på roser for ham. For han ville tro det hele:

"Jeg tror på den virkelige, bogstavelige, personlige opstandelse, og at den vil finde sted på jorden".

Sagt på en anden måde var det ingen blød eller let udgave af kristendommen, han ønskede at sværge til, og for ham var det ikke mennesket Jesus af Nazareth gode gerninger, man burde fokusere på. Det var i stedet det ufattelige paradoks, at Gud blev menneske for menneskets skyld, man burde forsøge at forstå:

"Hverken Kristi moral eller Kristi lære vil frelse verden. Frelsen ligger alene i disse ord: 'Og Ordet blev kød'

Fattigdom og litterær succes
Da han kom tilbage til Rusland efter de ti år, var han altså en ganske anden mand, og samtlige af hans kendte værker er skrevet efter hans tilbagekomst til Rusland. Temaerne begyndte at ændre sig radikalt. I stedet for et fokus på social retfærdighed og frisættelse begyndte han at kredse om emner som skyld, lidelse og ondskab.

Og det var ikke kun hans indre følelsesliv, der ændrede sig afgørende efter hans tilbagekomst. Da han kom til Sankt Petersborg igen, begyndte han en usikker tilværelse som tidsskriftsudgiver, hvilket betød stor økonomisk usikkerhed. Den blev heller ikke bedre af, at han begyndte at spille store summer penge på kasinoer. Han skal efter sigende have skrevet et af sine mest kendte værker Forbrydelse og straf i et vanvittigt tempo udelukkende for at sikre sig et forskud fra sin forlægger.

Det er ikke entydigt, hvornår han blev populær i den brede befolkning, men sikkert er det, at Forbrydelse og straf fra 1866 var kendt bredt, og alle de mest kendte værker er fra de senere år af hans liv. For eksempel blev Idioten, Brødrene Karamazov og De besatte alle til mellem 1869 og 1880, og Dostojevskij døde et år efter sidstnævntes udgivelse.

Op mod 40.000 mennesker deltog i Dostojevskijs begravelse og på hans gravsten står:

Sandelig, sandelig siger jeg eder, hvis ikke hvedekornet falder i jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det megen frugt. Johannesevangeliet 12,24.