LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Egyptisk religion i oldtiden

Få overblik over oldtidens religion i Egypten. Her er det et foto fra et tempel, dedikeret til guden Horus, i Edfu i Egypten.

Når man tænker på Egypten i oldtiden, dukker billeder af mumiefyldte pyramider op på nethinden. Men hvordan var religionen? Her kan du læse om egyptisk religion i oldtiden

Egyptisk religion i oldtiden dateres ofte til den faraoniske eller dynastiske tid fra cirka 3000 332 f.Kr., da grækerne erobrede Egypten. Oldtidens Egypten var centreret omkring en del af den frugtbare Nildal.

Den egyptiske religion i oldtiden var polyteistisk, det vil sige, at religionen havde mange forskellige guder. Religionen var også kendetegnet ved stor synkretisme eller religionsblanding. Derfor blev nogle guder blandet med hinanden og blev præsenteret med flere forskellige karaktertræk.

SE OGSÅ: 10 religiøse seværdigheder fra oldtiden

Ofte brugte egypterne også dyresymboler til at beskrive en bestemt egenskab hos en gud som gudinden Hathors kohorn, der symboliserede frugtbarhed. Nye guder fra andre lande blev også sat ind i det egyptiske religiøse verdensbillede, hvis den egyptiske religion ikke havde en tilsvarende gud.

Kilderne til den egyptiske religion stammer både fra græske forfattere som Herodot (cirka 480 420 f.Kr.) og Plutarch (45 125 e.Kr.) og fra ældre egyptiske kilder skrevet med hieroglyffer. Det var først i 1822, at den franske forsker Jean Francois Champollion knækkede hieroglyffernes kode, så de gamle egyptiske tekster kunne læses i nyere tid.

Mytologi

Den egyptiske mytologi er bygget op omkring ideen om, at der sker en proces, hvor alting skilles ud fra hinanden, et differentieringsprincip. Ifølge den egyptiske urmyte var der i begyndelsen et stort forskelsløst ocean, hvorfra der dukker land op, som bliver udgangspunkt for den videre skabelse af verden. Urguden Atum henholdsvis spytter og hoster det første gudepar Shu og Tefnut op, og med disse to guder bliver kønnene også skilt ad. Shu og Tefnut bliver ophav til himmelgudinden Nut og jordguden Geb. Fra Geb og Nut kommer guderne Seth og Osiris og gudinderne Isis og Nephtys.

Disse guder er de første i egyptisk religion, og de udgør tilsammen Nigudekredsen fra Heliopolis. Nigudekredsen var vigtig for mytologien, men generelt kan man sige, at der i oldtidens Egypten både var guder på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Solguden Re blev for eksempel dyrket i hele Egypten, mens andre guder kun var kendt i bestemte områder.

Kongemagt og religion
En meget grundlæggende tanke i egyptisk religion er at opretholde den kosmiske orden eller maat. Verden er hele tiden i fare for at falde ned i det modsatte af orden nemlig kaos. Derfor går mange myter ud på at opretholde den mytologiske orden, så verden hele tiden kan forny sig selv. Kongen eller farao var helt central for opretholdelsen af den mytologiske og den aktuelle samfundsorden.

I templerne udførte præsterne de kultiske handlinger på vegne af kongen, og ved højtider dramatiserede kongen og dronningen nogle bestemte mytologiske fortællinger. Osirismyten blev for eksempel brugt til at forstå Egypten som en samlet stat under én konge.

Osirismyten
Ifølge Osirismyten blev Osiris konge over Egypten efter sin far Geb. Hans dronning var søsteren Isis. Men Osiris' bror Seth ville også have kongedømmet, og han planlagde at fjerne Osiris fra magten ved at lave en fælde for ham. Seth fik bygget en smuk mumiekiste, der passede præcis på Osiris. Seth tog mumiekisten med til fest og lovede kisten til den gæst, der kunne passe den. Flere gæster prøvede kisten, indtil turen kom til Osiris, der sad fast i kisten.

LÆS OGSÅ: Guders og menneskers opstandelse i verdens religioner

Derefter smækkede Seth låget i og kastede kisten i Nilen. Osiris' dronning Isis fandt liget af Osiris og undfangede sønnen Horus med den døde Osiris. Men Seth fandt siden liget af Osiris og skar det i mange dele, som han spredte ud over hele Egypten. Isis begravede Osiris' forskellige legemsdele, hvor hun fandt dem, og på den måde blev Egypten samlet som ét land gennem en guddommelig og spredt krop.

Religionsdyrkelse
Kilder viser, at alle egyptere havde frihed til at dyrke guderne, og mange bad personlige bønner. Langt de fleste borgere i oldtidens Egypten kunne ikke læse, og der var forskel på, hvordan den veluddannede elite og resten af befolkningen praktiserede deres religion.

De mest magtfulde guder havde store templer med et præsteskab, der tog sig af de religiøse ritualer forbundet med guden. Templerne var indrettet sådan, at guden boede i et skab eller naos allerinderst i templet, hvor kun præsterne havde adgang. Det daglige ritual gik ud på at åbne for skabet og ofre til guden, så den kosmiske orden eller maat hver dag blev opretholdt.

Religion for den almindelige egypter
Den almindelige egypter havde ikke adgang til templerne, men arkæologer har fundet mindre kapeller til guder, hvor alle kunne komme. Mange huse havde også husaltre, hvor små figurer af guderne og af afdøde slægtninge havde deres plads. Selve husene og deres møbler var også udsmykket med billeder af guder med forskellige funktioner. For eksempel kunne en fødende kvinde sidde på hug og føde på fliser bemalet med frugtbarhedsgudinder, så gudinderne kunne hjælpe i den kritiske situation.

Både rige og fattige havde på den måde en religiøs praksis uden for templerne. Op igennem Egyptens historie i oldtiden blev det mere udbredt at bære amuletter og at benytte sig af orakler, der kunne vejlede folk gennem en forbindelse til guderne.

Kilder
Blackwell Companion to Ancient Egypt - artikel v. Kasia Szpakowska
Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi
GADS religions historiske tekster - artikel v. Lise Manniche
Gyldendals Religions Historie - artikel v. Jørgen Podemann Jørgensen