Elefanten som religiøst symbol

Elefanterne får tillagt en hellig eller guddommelig status i mange af verdens religioner

I hinduisme, buddhisme og jainisme nyder elefanten en høj status og symboliserer moderlig kærlighed og feminine værdier. I den jødiske, kristne og muslimske historie er der kun få tykhudede snabeldyr, som oftest forbindes med maskuline værdier som styrke og mod. Hinduismens elefantgud er halshugget og heldig
Elefanten har en vigtig betydning i det hinduistiske pantheon. En af de mest populære af hinduismens 330 millioner guder er Ganesha, som er kendetegnet ved sit elefanthoved.

Ganesha betyder "Den, der fjerner alle hindringer" og er en populær gud for fred, succes og vellevned. Myterne om Ganesaha og årsagen til elefanthovedet er mange og varierer alt efter, hvor man befinder sig i Indien. Myterne beskriver dog ofte, det stærke kærlighedsbånd mellem Ganesha og hans mor.

I en udbredt myte beskrives Ganesha som søn af nogle af de højeste guder, ødelæggelses- og frugtbarhedsguden Shiva og bjerggudinden Parvati. Det fortælles, at han blev født som en almindelig (gude)dreng, men mistede hovedet, da han nægtede Shiva adgang til Parvatis leje. Den iltre Shiva huggede derfor hovedet af sin søn, men den vrede Parvatis tvang ham til at finde et nyt hoved til sønnen. Hovedet skulle være fra det første væsen, som Shiva mødte på sin jagt. Dette væsen var en elefant.

Ganesha er altså en gud, der paradoksalt er blevet tilsmilet af de højeste guder. Derfor finder man også en statue eller et billede af Ganesha i næsten alle templer og hinduhjem. Alle ritualer - på nær ligbrænding - begynder derfor også med en bøn til Ganesha.

LÆS OGSÅ: Den indiske elefant kan velsigne dig.

En albinoelefant varslede Buddhas undfangelse
Elefanten er også et symbol på en moders kærlighed til sin søn i buddhismen. Buddhas mor Maya som betyder slør eller illusion får et drømmevarsel om sin søns undfangelse. I drømmen kommer en albino-elefant ned fra himlen og rører Maya med en hvid lotusblomst, som den holder i snablen. I buddhismen er det desuden en udbredt forestilling, at Buddha var en elefant i en af hans tidligere inkarnationer.

Læs om fem forskellene mellem hinduisme og buddhisme her.

I en anden af østens store religion, jainisme, er Buddhas samtidige, den store lærer Mahavari blevet knyttet sammen med en elefant. Ligesom Buddha fødte også Mahavaris mor dronning Trishala efter en række drømmevarsler. En af drømmene involverede en lykkebringende hvid elefant.

Læs om jainisme i Gads Religionsleksikon.

Islam og jødedom - krigselefanterne kommer
Der er ikke guddommelige elefanter i jødedom eller islam. De få gange, hvor elefanten optræder i religiøse sammenhænge er det i modsætning til i hinduismen og buddhismen heller ikke som et symbol på en moders kærlighed og feminine værdier, men som et billede på militær aggressivitet og råstyrke.

I islam bliver profeten Muhammeds fødsel dateret til Elefantens år, omkring 570 e.v.t. Navnet Elefantens år hentyder til, at de kristne yemenitter og etiopiere angreb Mekksa med en stor krigselefant i forreste geled.

I jødedom bliver elefanten ligeledes forbundet med militærmagt, men også mandighed og mod. Første Makkabæerbog fortæller om et syrisk angreb i 163 f.v.t. med 32 krigsklædte elefanter, som syrerne viste den blodrøde saft af druer og morbær for at ægge dem til kamp (1. Makkabæer 34).

Første Makkabæerbog beretter efterfølgende, hvordan den israelitiske kriger Eleazar gik efter elefanten med den syriske konge og modigt løb: frem mod elefanten ind midt i hærafdelingen og dræbte til højre og venstre, så fjenderne blev spredt til begge sider. Derpå krøb han ind under elefanten, gav den et stød fra neden og dræbte den. Den styrtede til jorden oven på ham, og han døde på stedet (1 Makkabæer 35-46).

I Første Makkabæerbog bliver elefanternes krigeriske vægt således omsat til et endnu større mod og en styrke hos Eleazar og de kæmpende jøder. Fortællingen om elefanten og Eleazar er vigtig ved Channuka, som er navnet på jødernes fest, der markerer genindvielsen af Templet i Jerusalem i 164 f.v.t.

Paven havde en kæleelefant
I den kristne kultur har Eleazar og elefanten også været et yndet motiv i kunsten. Elefantens bombastiske skønhed blev dog ikke kun dyrket af malerkunstnere, men også i Vatikanet, som i begyndelsen af 1500-tallet holdt en hvid, kæleelefant ved navn Hanno. Elefanten var en gave fra den portugisiske konge til pave Leo X. Elefanten deltog i katolske processioner og fik endda tilegnet en mindefresko ved sin død den 8. juni 1516.

Luther fordømte på det kraftigste pavens kæleelefant og betragtede den som endnu et eksempel på den katolske kirkes udskejelser. Luthers fordømmelse forhindrede dog ikke, at elefanten blev et protestantisk symbol i mange lande også i Danmark.

I Danmark er elefanten som symbol bedst kendt fra Elefantordenen, som er Danmarks ældste og fornemste ridderorden. Elefantordenen har sin oprindelse i et broderskab, som Christian 1. stiftede. Dengang hed broderskabet imidlertid Treenigheden, Jesu Lidelse og Jomfru Maria.

Efter Reformationen tog mange danskere afstand fra Mariadyrkelsen i den katolske kirke, og Frederik 2. omdøbte derfor broderskabet til Elefantordenen, hvor den tårnbærende elefant blev et symbol på Guds faste borg.