Epifanifest ved Songhuafloden i 1940'erne

Beskrevet af kinamissionær Axel Bernhard Christensen

"De troende strømmede i samlet flok ned mod floden. Det skete ved middagstid efter gudstjenester i byens kirker. På Songhuafloden var der opstillet et mægtigt iskors. Foran iskorset var placeret et isalter. Isalteret var udsmykket med en kunstfærdigt udhugget alterdug. Foran iskors og isalter var udhugget en cirkelrund bred rende. Renden var kun hugget halvt ned gennem isen. Cirklen var vel en 10 meter i diameter, og fra cirkelrenden udgik en passage ind mod midten af cirklen. Denne passage var ligeledes kun hugget halvt gennem isen og havde samme bredde som den cirkelformede rende. Indenfor cirklen udfor iskorset var der udhugget et rektangulært bassin, der var forbundet med cirkelrenden via den førnævnte passage. Endelig var der i forbindelse med bassinet udhugget et kors i isen. Alt som var udhugget indenfor cirklen havde samme dybde bortset fra ét sted. I et hjørne af bassinet var hugget et lille lidt dybere hul i isen. Her var der kun et ganske tyndt lag is ned til det strømmende flodvand.

Da alle troende var samlet ved floden, gik Harbins biskop hen til isalteret, knælede og bad en bøn. Derefter var der en mand som jog et spid gennem det sted i bassinet med tynd is, og vandet strømmede op i bassinet, korset og den cirkelformede rende. Nu gik biskoppen hen til bassinet og indviede vandet ved at dyppe et kors deri 3 gange. Vandet var nu helliggjort. Straks derpå, var der en del troende, som efterlignede Jesu dåbshandling ved at kaste det meste af deres tøj og hoppe i bassinet. Der var også mange mennesker, der havde medbragt kander og spande for at få noget af det hellige vand med hjem. Det blev brugt i det følgende år som værn og medicin mod forskellige sygdomme. Vandet blev også brugt ved dåbshandlinger.

Foruden de nævnte isskulpturer, var der også opstillet et par duer af is, og derudover blev levende duer også sluppet løs under festlighederne. De symboliserede sammen med isduerne Guds ånd, der kom over Jesus i skikkelse af en due. Ved festen skulle Jesu herliggørelse ikke bare kunne ses, den skulle også høres. Derfor var der nogle, som affyrede jagtgeværer i luften. Begivenhederne ved floden varede til et stykke ud på eftermiddag, hvorefter folk tog hjem for at feste videre."