Husfader eller patriark: Sådan ser verdens religioner på far

Fædre er i mange kulturer familiens overhoved, og flere af verdens religioner er opstået i patriarkalske samfund. I anledning af fars dag den 5. juni ser vi på, hvad verdens religioner siger om fædre

I flere religioner betragtes og tiltales Gud som far. Især vestlige religioner har denne forestilling, og far bliver ham, der indgyder respekt, straffer og beskytter sine børn. I de østlige religioner indtager faderen rollen som opdrager på lige fod med moderen. Der er dog stadig lighedstegn at finde.

Familiens overhoved ifølge islam
I islam er respekten for din familie og behandlingen af dine forældre, ægtefælle og børn med til at afspejle din tro. Faderen i en familie bør hjælpe til i hjemmet og være god mod sin kone og børn for at vise sin ærefrygt for Allah. Han er familiens overhoved og har ansvar for at forsørge familien, men det er moderen, der bestemmer over husholdningen og hjemmet. Hun er et af de vigtigste medlemmer af familien, uden at være overhovedet.

Jo bedre en muslimsk far behandler sin familie, desto bedre en troende er han. Når en familie beder sammen, er det faderen, som leder bønnen i kraft af sin rolle som forsørger, og hans kone og børn står bag ham under bønnen.

Koranen understreger betydningen af at vise sine forældre stor taknemmelighed og at hjælpe dem i deres alderdom. Børn har ret til at få mad, tøj og at blive beskyttet, mens de er små. Dette er hovedsageligt faderens pligt. Moderen kan hjælpe, men ansvaret ligger hos faderen. Under dette ansvar ligger både en fysisk og moralsk beskyttelse, og ved at faderen opfylder sin pligt i familien, kan han vise sin tro på Allah og den islamiske filosofi om at ære og respektere familien.

Fædre er flere steder nævnt i Koranen. Et af disse er i Sura 24 vers 31, som handler om muslimske kvinders beklædning, og hvordan de skal dække sig til:

De må kun fremvise deres pryd for deres ægtemænd, deres fædre og deres svigerfædre, deres sønner og deres ægtemænds sønner, og børn, der intet ved om kvinders private kropsdele.

Der findes altså muslimske skriftsteder, som henviser specifikt til, hvordan man bør opføre sig over for sin far.

Forsørger og husfar i buddhismen og hinduismen
For buddhister og hinduister indtager familiefaderen ikke en speciel rolle i forhold til dyrkelsen af religion. Ifølge buddhister er din familie først og fremmest dine nærmeste familiemedlemmer, men en familie kan også henvise til hele samfundet og menneskeheden som en enhed. En fars pligter indebærer at elske sin kone og børn, at være generøs og pligtopfyldende, at hjælpe sin familie og at være ydmyg og taknemmelig samt at lytte til Dharma, Buddhas lære.

I hinduismen er familierne ofte store, og det er altid den ældste mand, der er familiens overhoved. I familiens religiøse ritualer er det dog moderen - og ikke faderen som hos muslimer - der leder bønnen og lærer børnene om de hinduistiske ritualer. Udover at være forsørger og husfar spiller den hinduistiske far ikke en central rolle i religionen. Dette kan skyldes den manglende tradition for én mandlig grundlægger, profet, forfader eller gennemgribende stærk faderfigur, som ses i andre af verdens religioner, såsom de monoteistiske.

Gudfader for kristne og jøder
Både i Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente omtales Gud som Fader eller "Gudfader". Gudfader finder vi i monoteistiske religioner, især i de patriarkalske og abrahamitiske. I jødedommen bliver Gud far i kraft af sin rolle som beskytter, skaber og lovgiver. Det samme gør sig gældende hos kristne, men her får Gud også rollen som Jesu Kristi far. Der kan tillægges mange egenskaber og værdier til en far, og at opfatte Gud som far gør ham til en vis grad familiær og håndgribelig. Jøderne mente, at Gud skabte verden og blev far til alle mennesker.

I den jødiske tradition findes et specielt far-barn forhold mellem Gud og de troende, som en pagt bygget på kærlighed. For jøder er familie og slægt meget vigtige elementer i troen, og fædre indtager en central rolle. Dette afspejles eksempelvis i omskæringsritualet, som er et tegn på pagten med Gud. Ritualet forbinder det lille drengebarn til Abrahams slægt, det vil sige det jødiske folk og Gud. Gud er jødernes beskytter og deres ophav. Disse egenskaber ses også, når der refereres til Abraham som Fader Abraham. Han er den ældste forfader til det israelske folk og en af patriarkerne. Jøderne har altså en lang tradition for fædre med stor betydning og høj status.

Hos kristne er billedet på Gudfader mere bogstaveligt, idet han regnes for Jesu far. På den måde er det at være far iboende i Guds natur. Forholdet mellem Gud og Jesus er helt specielt, og i Bibelen står der:

Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for. (Matthæusevangeliet 11, 27).

Forholdet mellem Sønnen og Faderen er derfor unikt, og de deler en særlig forståelse. Dette forhold reflekteres i Guds forhold til mennesker, der også omtales som Guds børn.

I den kristne livsførelse i dag understreges respekten for ens forældre, men faderen indtager ikke en speciel rolle i forhold til ritualer og trosdyrkelse, som man oplever i andre religioner.

Som beskrevet indtager fædre meget forskellige roller i verdens religioner. I nogle religioner udgør Gud en stor faderrolle, hos andre er far først og fremmest familiens overhoved og forsørger. Fælles for verdens religioner er, at fædre heri besidder mange positive og uundværlige egenskaber og kvaliteter som familiens beskytter og familieforsørger.

Artiklen blev oprindeligt udgivet 3/6 2011. Den er senest redigeret den 28/5 2018.