Klassiker

Fastelavn: Hedensk fest eller kristen højtid?

I gamle dage var der en levende kat inde i fastelavnstønden. Foto: .

Fastelavn som vi kender det i dag består af udklædning, en tønde dekoreret med en sort kat og fyldt med lækre sager, en kongekrone og en masse fastelavnsboller. Men hvorfor holder vi egentlig fastelavn?

Hvornår man fejrer fastelavn afhænger af påsken. Fastelavn falder ikke på en bestemt dato, men altid 7 uger før påske.

Det kan derfor kun være fastelavn mellem den 1. februar og den 7. marts. Fastelavn er optakt til påsken, ligesom advent er optakt til julen. Fastelavn indgår derfor som en fast del af kirkeåret.

Afsked med vinterens mørke
Mange af de ting, der i dag hører til blandt traditionerne omkring fastelavn, har rødder tilbage i middelalderen. Det, der i dag synes at være ganske uskyldige fastelavnsløjer, var der anderledes alvor, magi og overtro over den gang.

Dette faldt helt i tråd med de øvrige årsfester, hvor man forsøgte at gøre sig til herre over naturens kræfter og lede dem i en gunstig retning. Men fastelavn har fra tidernes morgen symboliseret afskeden med vinterens mørke, det gamle, urene og synderne og velkomsten til foråret, lyset, og det nye liv.

Fastelavn optakten til den kristne faste
Selve ordet "fastelavn" kommer af det tyske Vastel-avent, som kan oversættes til noget i retning af faste-aften - nemlig aftenen inden den kristne faste.

Fastelavn udviklede sig dog hurtigt fra at være en enkelt aften, hvor man fik lidt ekstra godt at spise, til et regulært karneval, hvor man åd og drak og festede i flere dage. Det er ikke uden grund, at man i middelalderen kaldte fastelavnssøndag og fastelavnsmandag for flæskesøndag og flæskemandag.

Fastelavn var altså oprindelig optakten til den kristne faste. Men ligesom ved så mange andre af de kristne højtider og mærkedage er der stort skel imellem fastelavn som en kirkelig tradition og fastelavn som en folkelig tradition.

Fastelavn er festen, før fastetiden begynder. Tidligere var der tre grunde til at faste. Man skulle for det første gøre det samme som Jesus. I Bibelen fortælles der, at Helligånden førte Jesus ud i ørkenen, hvor han fastede i 40 dage og blev udsat for forskellige prøvelser. (Luk.4,1-13). Derfor varer fasten i 40 dage.

Fasten var for det andet en forberedelse til Langfredag dagen hvor Jesus blev korsfæstet, og derfor begynder fasten 40 dage før Langfredag. For det tredje handler det om, at kirkens folk tidligere mente, at det var sundt at leve nøjsomt. Det var en synd at frådse. Og med 40 dages faste kunne man lære at leve et nøjsomt liv.

Fridage i stedet for helligdage
Fastelavn har mistet sit kristne islæt, ligesom Julen bliver mindre og mindre kristen. Påsken, Pinsen og Kristi Himmelfartsdag er for de fleste fridage og ikke så meget helligdage. De færreste tænker særlig meget over hvad dagene egentlig går ud på.

Når det kommer til fastelavn, er der heller ikke mange, der tænker over, at fastelavnstraditionen hænger sammen med noget kristent. Men det gør den. Fasten forbereder os nemlig til Langfredag.

Den hedenske fest
Andre mener at fastelavn oprindeligt var en hedensk vår- og frugtbarhedsfest - en kamp mellem vinter og sommer.

De førkristne ritualer kunne således være rytterhære, der kæmpede mod hinanden, den ene hær symbolsk iklædt vinterpelse, den anden blomster og grønne grene. Et symbol på kampen mellem vinter og sommer.

Også tøndeslagningen, hvor der indtil sidst i 1800-tallet var en levende kat i tønden, og ringridningen er hedenske traditioner. Oprindeligt blev en levende gås eller hane hængt op i benene og smurt ind i sæbe, hvorefter rytterne red forbi og forsøgte at rive hovedet af. At det var et rituelt opgør med de onde kræfter, hersker der ingen tvivl om.

Også til fastelavnsriset knyttes frugtbarhedstanken. Når de unge karle slog de unge piger med ris, der var friske med bristefærdige knopper, overførte de dermed frugtbarheden til pigerne.

Tingene vendes på hovedet
Ved fastelavnsfesten blev der vendt op og ned på mange ting, således kunne ganske almindelige folk blive "konger" deraf "kattekongen" - man klædte sig ud og kunne i øvrigt tillade sig at lave forskellige løjer.

I dag er der flest prinsesser, pippier og feer blandt pigerne og blandt drengene møder vi Supermand, Spiderman og Batman. Idealerne har med tiden ændret sig.

Slå katten af tønden
At slå katten af tønden er til gengæld en tradition, der stadig holdes i hævd. Det foregår stadig, dels i kvarterer og bebyggelser fastelavnssøndag, dels fastelavnsmandag i daginstitutionerne, og de fleste børn er også stadig udklædte.

I gammel tid var det anderledes barsk at slå katten af tønden, for af og til var der en rigtig levende kat inde i tønden. Katten skulle helst være sort og den symboliserede de mørke kræfter i naturen og i een selv.

Den stakkels kat, der blev anset for at være et ondt og djævelsk væsen, som var i ledtog med de onde magter, skulle være syndebuk og jages ud af landsbyen. Nogle steder skulle katten endda dræbes, når den forvildet tumlede ud af den ituslåede tønde. Da den selv var ond, skulle den én gang om året mærke ondskaben på sin egen krop.

En sammensmeltning af kristen og hedensk tradition
Fastelavn er altså en god coctail af ting snuppet fra forskellige tidspunkter i historien. Tager man udgangspunkt i tidspunktet for festen, har det direkte forbindelse til kristendommen, da det er den sidste aften inden den 40 dages lange faste, som er en optakt til påsken.

Men selve festen som vi kender den i dag har ikke meget kristendom over sig; at klæde sig ud og at slå katten af tønden har baggrund i det man vil kalde den hedenske tradition, en tradition som var forbundet med naturfænomener.

Den sidste ingrediens i coctailen er afskeden med vinteren og frugtbarhedssymbolerne, som piskeriset. Coctailen serveres med fastelavnsboller og hvis du er heldig en fastelavnssang som fx : Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade.

Andre læser lige nu