Indføring

Fem overgangsritualer fra barn til voksen

I Myanmar findes en buddhistisk gruppe, hvor overgangsritualet, der markerer overgangen til voksenlivet, sættes i gang ved at skrabe håret af unge drenge. Som en del af ritualet får drengene også overrakt den karakteristiske orange munkedragt, inden de skal i en månedslang optræning som munk.

I verdens kulturer og religioner tillægges barnets overgang til det voksne liv noget helt specielt, og ceremonierne, der markerer farvellet til barndommen, er mange og forskelligartede. Her bringes et indblik i fem overgangsritualer

Apache-indianerne: Dans ind i det voksne liv
Hos Apache-indianerne i det vestlige Nordamerika tillægges pigens første menstruation stor betydning. Begivenheden fejres med en stor fest, hvor hundredvis deltager. Festen varer fire dage, og først da, efter en række ritualer, er overgangen til kvinde komplet.

Under festen er pigen symbolet på verdens skaber, Changing Woman. Myten beretter, hvordan Changing Woman blev skyllet i land, da det vand, der engang dækkede jorden, trak sig tilbage. Da hun ligger på gulvet i sin nybyggede tipi, rammer solens stråler hendes skød, og hun bløder for første gang. Det er også solen, der befrugter hende, så hun får to sønner, der bekæmpede de monstre, der herskede på jorden.

Indianer-pigen danser med ansigtet mod den opgående sol til en sang, der fortæller myten om Changing Woman. Dansen forsætter de næste par dage, mens pigen beder om, at hun må få Changing Womans skaberevne, så hun kan fortsætte skabelsen. Udover dansen indgår en række andre ritualer. For eksempel dækkes hendes ansigt med blomsterstøv og stænkes med hvid lerfarve, som et symbol på det ler, Changing Woman var dækket i, da hun blev skyllet i land.

Jødedommen: En sabbat gør forskellen
Også i jødedommen markeres barnets overgang til det voksne liv.
For drenge sker overgangen, når han fylder 13. Da er han forpligtiget til at følge Toraens bud og kan nu deltage i gudstjenesten på lige fod med andre mænd.

Overgangsritualet kaldes bar mitzva hvilket betyder, at han bliver religiøst forpligtet og foregår ofte ved, at drengen kaldes frem i synagogen på den første sabbat efter sin 13-års fødselsdag for at læse et stykke af Toraen højt. I synagogen velsignes drengen, og han kan få en tale af rabbineren.

Ved pigerne sker overgangen ved 12-års alderen. Her kaldes overgangen bat mitzva. Traditionelt markeres overgangen ikke med et ritual i synagogen, da kvinder ikke har nogen forpligtigelser i forbindelse med synagogen, men ofte fejres begivenheden af familien.

Kikuyu-religionen: Omskærelse og kulturel dannelse
Hos kikuyuerne er en markering af overgangen fra barn til voksen ligeledes central. Kikuyu-religionen er en afrikansk traditionel religion, der er knyttet til kikuyufolket og dets område i det centrale højland i Kenya.

Som led i initiationen sendes barndommen symbolsk væk, båndet til forældrene skæres symbolsk over, og de unge gøres til stammens og folkets børn. For at blive rigtige mænd og rigtige kvinder omskæres både drenge og piger: De "befries" for de dele af kønsorganerne, der kan minde om det modsatte køns. Undervejs forklares folkets historie, myter og etik for de unge.

Buddhismen: Buddhistiske prinser
I Myanmar findes en oprindelig thailandsk etnisk gruppe, kaldet shan-folket. Hos dem skrabes håret af unge drenge som starten på en festival, der markerer drengenes overgang til voksenlivet.

Barberingen indikerer, at drengene nu går i Buddhas fodspor. De næste tre dage skal drengene leve som prinser, inden en måned som novicer i templet venter dem, hvor de skal tilegne sig Buddhas lære. Buddha var ligeledes prins, inden han besluttede sig for at leve som munk.

På festivalens anden dag bliver de kronragede drenge klædt ud i farvestrålende prinsetøj. Fra nu af må de ikke røre jorden, og skal derfor bæres rundt på skuldrene af slægtninge, der stolt viser dem frem.

På tredjedagen bæres drengene til templet, hvor de placeres overfor hver sin munk. Munken overrækker dem den karakteristiske orange munkedragt, og det er blevet tid til at drengene tager afsked med familien. I den næste måned vil forældrene kun se deres sønner, når de som munke går sin daglige runde for at samle mad ind.

Hinduismen: Små hinduistiske brude
Tre gange det er antallet af bryllupper for piger hos newarfolket i Katmandudalen i Nepal.

Det første bryllup er det vigtigste. Her bliver pigen i en ung alder gift med guddommen Vishnu. Foreningen sker ved, at pigens far sætter sig med hende på knæene, mens en skål med en frugt og en sort sten bæres frem. Frugten og stenen symboliserer Vishnu. I skålen lægger pigens far offergaver som penge, blomster og blade, mens moderen hælder helligt, rensende vand over pigens hænder. Herefter føres pigens hænder ned i skålen, så de rører stenen nu er hun gift.

Senere vil pigen blive gift med solguden Syria og med en rigtig, levende mand.