Ferieguide: Sådan opfører man sig i synagoger og moskéer

Som turist kan man blive usikker på, hvordan man skal forholde sig under et besøg i jødernes synagoge eller i muslimernes moské. Her er det turister på besøg i Indiens største moské "Jama Masjid" i New Delhi. De har lånt stedets farvestrålende udlånstøj, så de er tækkeligt påklædt. Foto: Steen Jeberg

Hvordan skal man være klædt, når man besøger en synagoge eller en moské? Og er der særlige krav til opførsel i de hellige rum? Læs guiden her

Som turist kan man blive usikker på, hvordan man skal forholde sig under et besøg i jødernes synagoge eller i muslimernes moské. I alle europæiske storbyer findes der en jødisk forsamlingsbygning, kaldet en synagoge. Og som turist i de mellemøstlige lande og i turistlande som Tyrkiet, Egypten, Tunis og Marokko, får man naturligvis lyst til at kigge ind i muslimernes moské. Men må man? Er der noget særligt man skal gøre?

Besøg i den jødiske synagoge

Jødernes gudshus kaldes en synagoge. Det er, er et græsk ord, som betyder forsamlingsbygning. Det er her, den jødiske menighed samles både på hverdage og den ugentlige helligdag, som kaldes sabbat og som falder på en lørdag.

LÆS OGSÅ: De 10 vigtigste ting at vide om jødedommen

I synagogen kommer man til bøn og undervisning. På sabbatten mødes man til gudstjeneste. Synagogen står åben for alle, hvilket begrundes med en sætning fra profeten Esajas: "Mit hus skal kaldes et bedehus for alle". Det betyder, at man i nogle europæiske storbyer kan gå lige ind i synagogen. Men de fleste stedet er der kun tale om afgrænsede åbningstider eller om tidsbestilling - ofte på grund af sikkerhedshensyn. Det sidste gælder for eksempel synagogen i Krystalgade i København.

LÆS OGSÅ: Hvad er en synagoge?

Når man kommer ind i synagogen, lægger man først mærke til den østlige væg, hvor skabet med torah-rullerne, der indeholder de fem Mosebøger, er anbragt. Mosebøgerne indeholder den jødiske lov. Foran skabet hænger det evige lys, som blev tændt ved synagogens indvielse og som så vidt muligt skal holdes brændende. Man placerer sig på bænkerækker med læsepulte foran.

Til daglig har de jødiske familier deres faste pladser i synagogen. Dog er det sådan, at kvinder og mænd sidder adskilt. Ofte er kvindernes og børnenes plads enten i synagogens ene side eller oppe på et pulpitur. Mændene sidder nede i selve synagogens rum.

Centrum i den jødiske religion er toraen, det vil sige loven, som udrykker Guds vilje og åbenbaring. Det er denne lov, der helliger huset og udtrykker Guds nærvær. Det kræver den fornødne respekt af den besøgende, som måske ikke er jøde. Af kvinderne kræves ikke nogen bestemt beklædning heller ikke noget med tørklæde, da kvindens lange hår i sig selv anses for beskyttende og en pryd.

Af mændene kræves en hovedbeklædning. De jødiske mænd går med en kippah, det vil sige en kalot. Der ikke enighed om, hvordan den skal se ud, blot skal den dække den øverste del af hovedet, Nogle jøder bærer altid kalotten. Andre bærer den kun hjemme eller blot i synagogen. Alt i alt er kalotten tegn på ydmyghed over for Gud.

Men skikken er ikke entydigt påbudt i torahen. Som besøgende i synagogen får man ved indgangen tildelt en kalot (tit i pap), som man bærer under sit ophold i synagogen. Brugen af kalotten er altså kun påbudt mænd.

Besøg i moskéen
En moské er muslimernes forsamlingssted for bøn og gudstjeneste. Moské kommer af et arabisk ord, der betyder at bøje sig ned. Som muslim kan man godt bede hjemme. Men det er vigtigt, at man møder op i moskéen til fredagsbønnen.

LÆS OGSÅ:De ti vigtigste ting at vide om islam

Arkitektonisk varierer moskéer meget lige fra beskedne rum til prangende og smukt udsmykkede bygninger med mønstre og kalligrafier på væggene. Den troende kan i bygningen let orienterere sig mod den hellige by Mekka, idet en niche angiver retningen.

Den arkitektonisk rigtige moské er udvendig markeret med minareter, det vil sige høje slanke tårne, hvorfra der kaldes til bøn, et kuppeltag og en tæppebelagt bedesal, hvorfra alle kan se den, der leder bønnen.

LÆS OGSÅ:Hvad er en minaret?

Bedesalen er så udstyret med nichen mod Mekka og en prædikestol, som især bruges af imamen (lederen af bønnen) om fredagen. I tæt forbindelse med bedesalen er der et vaskerum, hvor den troende rituelt kan rense sig, det vil sige afvaske fødder, hænder, ører, næse og mund inden deltagelsen i bønnen. Dernæst træder muslimen barfodet ind i bederummet.

LÆS OGSÅ:Hvad er en moské?

Som besøgende og ikke-muslim kan man besøge moskéen og overvære bønnen ved de faste bønstider. Man skal ikke gennemgå "vaskeritualet". Man tage blot sine sko af, inden man går ind. Det gælder både kvinder og mænd. Som regel får man ikke lov til at betræde selve bederummet, men må blot overvære bønnen stående i bederummets udkant - ligesom det i øvrigt gælder for de muslimske kvinder og børn.

Som oftest vil man af besøgende ikke-muslimske kvinder kræve, at de har deres hoved dækket af et tørklæde. At afføres sig sine sko inden man går ind i moskéen hænger nøje sammen med opfattelsen af Gud. Gud er i islam simpelthen større end alt andet. Han er Allah Akbar, som det hedder i bønnen. Han er større end alle afguder, profeter og herskere, større end alt menneskeskabt. Han er menneskets herre ikke dets fader.

SE OGSÅ:Billedserie: De danske moskéer

Omvendt er mennesket så Guds tjener eller slave. Og stående over for sin Gud skal mennesket markere sin lavere stand. Og det gør man ved at være uden sko. I øvrigt skal man ved sit besøg i en moské være iført lange bukser for mændenes vedkommende og kvinderne skal tildække overarme og skuldre, samt være iført kjole eller benklæder, der når under knæene altså den almindelige dress code for anstændig påklædning på hellige steder.