Græsk mytologi: De olympiske guder

Apollon elsker skønhed og harmoni. Dionysos er hans modsætning, han elsker kaos og vildskab. Omkring Dionysos er der vilde fester. Læs om ham og de andre oldgræske guder her. Foto: IRIS

I oldtiden forestillede grækerne sig, at deres guder boede på bjerget Olympen. Her følger overblik over de olympiske guder

Hvad hedder Zeus hustru? Hvad er Apollon Gud for? Kender du Olympens guder? Her får du et overblik:

Zeus: Hersker over himmel og jord og leder af de olympiske guder. Zeus har en tordenkile, der gør ham til herre over lynet, som han kaster med, som det passer ham. Han er far til utallige guder og mennesker, fordi han let forelsker sig. Hvis han falder for en kvinde blandt menneskene, kan han forvandle sig til en almindelig menneske-mand. Som de andre græske guder er han meget menneskelig. Han bliver nemt hidsig, forelsket, jaloux, misundelig, vred og ulykkelig.

Hera: Zeuses kone. Gudinde for kvinder og ægteskab og for himlen og stjernerne. Hun har store brune øjne (ligesom en ung ko) og bliver tit kaldt for Den kvieøjede.

Apollon: Gud for de skønne kunster, særligt musik. Han spiller selv på lyre, de græske guders guitar. Også gud for lægekunst og helbredelse. Desuden kan han spå, altså se ind i fremtiden.

I oldtiden kunne Apollon give svar på vigtige spørgsmål om fremtiden: Man stillede sit spørgsmål til en præstinde i Apollons tempel. Hun satte sig så på en skammel over en smal klipperevne, som var i templets gulv. Af og til steg en giftig damp op af undergrunden under klippen. Præstinden blev skæv af dampen og begyndte at tale i et guddommeligt sprog, som andre præster måtte oversætte. Oversættelserne var svar på de spørgsmål, folk stillede, og de kunne være meget drilske og svære at forstå.

Artemis: Gudinde for skov, vilde dyr og for jagt. Hvis en jæger glemmer at ofre en del af sit jagtbytte til Artemis, vil hun se jægeren som en morder og tage en frygtelig hævn.

Dionysos: Gud for vin, rus og ekstase. Apollon elsker skønhed og harmoni. Dionysos er hans modsætning, han elsker kaos og vildskab. Omkring Dionysos er der vilde fester, fulde folk, dejlige kvinder og frække fyre.

Afrodite: Skønhedens gudinde, født af havets skum. Gudinde for forelskelse, frugtbarhed, flirt, sensualitet og sex.
Afrodite er mor til guden Eros, der også er gud for forelskelse og seksuelt begær.

Athene: Gudinde for klogskab, viden og håndværk og for krig særligt forsvar for byer og gode fæstninger. Hun er beskytter af håndværkere som tømrerne, væverne, pottemagerne og tæppemagerne og dem, der presser olie af oliven. Hendes kendetegn er en ugle.

Athenes forælder er Zeus. En dag fik Zeus en meget slem hovedpine. Da han ikke kunne holde det ud mere,bad han Hefaistos om hjælp. Hefaistos tog sin økse og slog en stor revne i Zeuses hoved. Ud af revnen trådte den unge gudinde med hjelm, rustning, skjold og spyd og en ugle på skulderen.

Hermes: Zeuses sendebud. For at komme hurtigt rundt, har han vinger på sin hat og på sine hæle. Han er gud for penge og handel, for rejsende, for tyveri og for hyrder, der vandrer omkring i landskabet med deres dyr.

Poseidon: Gud for havet, for floder, åer, bække, kilder og drikkevand og for både og vogne og heste. På billeder kan man kende ham på havet, hestene, og hans trefork, der ligner en kæmpestor gaffel. Poseidon er bror til Zeus og Hades. Han bor i havet, ikke på toppen af bjerget Olympen, som de andre guder.

Hades: Gud for de dødes verden. Grækerne troede, at sjælen levede videre efter døden som en grå skygge i underverdenen, som også hed Hades (Eller: det sted, Hades hersker). Hades fik underverdenen, da Zeus fik de levendes verden og Poseidon fik havet at herske over.

Det er Hades skyld, at vi har forskellige årstider. Engang røvede han nemlig en ung gudinde, der hed Persefone, som sørgede for at jorden var grøn og frugtbar. Da Persefone forsvandt ned i underverdenen, visnede alle planter og træer, fuglene fløj væk, og dyrene gik i hi. Først da Persefones mor, Demeter, hentede sin datter op ad underverdenen, blev jorden grøn igen. Senere blev Demeter og Hades enige om at deles om Persefone. Halvdelen af tiden kunne hun bo på jorden, hos sin mor og halvdelen af tiden i underverdenen, hos Hades. Når Persefone kommer op til overfladen til sin mor, bliver det forår og bagefter sommer. Når hun rejser ned i underverdenen bliver det efterår og bagefter vinter.

Ares: Gud for raseri, mod, slagsmål, tvekamp, vilde slag og krig.

Hefaistos: Gud for smede og skulptører og andre, der arbejder med sten og metal. Han er selv en fantastisk smed, der for eksempel har lavet Zeuses tordenkile. Man kan kende Hefaistos på smedeværktøjet, hammeren og tangen, og på hans korte, tynde ben på en muskuløs overkrop.

Demeter: Gudinde for landbrug, brød og kornet på marken. Mor til Persephone, der ligesom kornet er under jorden (når det lige er blevet sået) i den kolde tid men kommer op over jordoverfladen, når det er blevet varmt.

I oldtiden forestillede grækerne sig, at deres guder boede på bjerget Olympen. - Foto: arkivfoto