Græsk mytologi for begyndere

Det er fra Hesiod og Homer, vi har den ældste viden om den græske mytologi, men den græske religion og mytologi eksisterede flere hundrede år før deres tid

Ordet myte kommer af det græske ord mýthos, der oprindeligt betød ytring, men senere fik betydningen mundtlig beretning. Mytologi kommer af det græske ord mythología, som både betyder en kulturs myter og studiet af disse myter.

Vores viden om de græske myter kommer hovedsageligt fra litteraturen, men det er sjældent, at man finder en hel myte i ét stykke litteratur. Skrivekunsten blev udviklet forholdsvis sent i Grækenland, så myterne blev videregivet gennem den mundtlige tradition.

Den græske mytologi og religion har rødder i tiden før 1000 f.Kr., men det ældste, vi har på skrift, er først fra ca. 700- 600 f.Kr. Derfor har myterne også udviklet sig over tid, og flere af myterne findes i forskellige udgaver.

Et karakteristisk træk ved de græske myter er antropomorfismen. Det betyder, at guderne ser ud som mennesker, de er bare større, stærkere, smukkere og mægtigere. Desuden adskiller de sig fra menneskene ved at være udødelige og ved, at de har en overnaturlig formåen.

Hesiod beskrev guderne
De græske myter kan opdeles i tre hovedtyper: rene myter, legender og folkesagn.

Digteren Hesiod skrev i 600-tallet f.Kr. et digt, hvor han giver en oversigt over de græske guder. Digtet hedder Theogonien og betyder gudernes fødsel eller oprindelse. Digtet handler om, hvordan verden med guder, kæmper og mennesker (dødelige) blev skabt, men det indeholder også flere rene myter.

De rene myter forholder sig direkte til religiøse ritualer. For eksempel handler myten om Prometheus om forholdet mellem mennesker og guder og forklarer dyreofrene i de græske religiøse ritualer.

TEST DIN VIDEN: Quiz: Hvad ved du om de græske guder og helte?

Legenderne handler om virkelige begivenheder og mennesker, men indeholder også overnaturlige elementer. Menneskene møder for eksempel guderne, eller heltene har selv overnaturlige evner. I 700-tallet f.Kr. blev digtene Iliaden og Odysséen nedskrevet. Det er såkaldte eper (fortællende digte), der handler om den græske sejr over Troja.

Digtene er tilskrevet den græske digter Homer, men det er omstridt om det virkelig var ham, der var forfatter til dem. Den Trojanske Krig fandt sted 400 år før Homer. Fortællingerne var altså blevet givet videre fra generation til generation gennem disse år. På den tid blev den græske verden regeret af konger, som levede i luksuriøse paladser.

Fortællinger til oplysning og underholdning
Fortællingerne blev brugt til at underholde og oplyse medlemmerne af de kongelige hoffer, som identificerede sig med heltene, som jo var deres forfædre. Derfor var det måske ikke underligt, at digterne pyntede på kendsgerningerne.

Folkesagnene var mytiske historier for de uuddannede bondesamfund. Folkesagnenes helte var almindelige mænd og kvinder i modsætning til legendernes prinser og prinsesser. Budskaberne i folkesagnene var moralske og formanende. Folkesagnene blev fortalt som almindelige prosahistorier eller enkle digte.

I praksis er en del af de græske myter dog en blanding af ren myte, legende og folkesagn.

LÆS OGSÅ: Græsk mytologi: De olympiske guder

Kilder:
David Bellingham: Guder og helte i det gamle Grækenland
Græsk religion i antikken oversat og bearbejdet af Carl Fr. Wiwe, efter Erland Ehnmark: Väldsreligionerna;
Gyldendals Leksikon
denstoredanske.dk