Har mennesket brug for religion?

Foto: Sxc.hu Foto: Stockxchng

Eliade siger ja, for religion giver helhed. Nietzsche siger nej, for religion fastholder menneskets i dets svaghed. Læs fire svar på spørgsmålet her

Ifølge den rumænske religionshistoriker Mircea Eliade kan kun religion give mennesket et svar på dets længsel efter sand væren. Den tyske filosof Friedrich Nietzsche mener derimod ikke, at mennesket har brug for religion - med mindre det stiller sig tilfreds med at være svagt.

Hos den franske religionssociolog Émilie Durkheim har individet ikke brug for religion. Til gengæld kan en gruppe af mennesker nærmest ikke undgå at indfinde sig i en religionslignende tilstand, når de overvældes af en fællesskabsfølelse.

Den amerikanske religionsteoretiker William E. Paden mener, at religion er som en verden med dens særegne logik, der fortæller os, hvad der er rigtigt og forkert.

Religion giver mennesket en følelse af helhed
For den rumænske religionshistoriker Mircea Eliadehar religion sin helt særlige plads i menneskets bevidsthed. Den har i århundreder hjulpet os til at skelne det virkelige fra det knap så virkelige. Ifølge Eliade har mennesket i århundreder bestemt det sande liv som det, der ligger tættest på det guddommelige.

Myten er et godt eksempel på, hvordan mennesket igennem historien har fundet en helhed i verden. Mennesket har altid længtes efter forbindelsen med det sande, og finder i den religiøse fortælling anvisninger på, hvordan helheden med det guddommelige ophav skal tænkes og udleves.

Myten drejer sig nemlig om altings ophav og netop begyndelsen er afgørende for det religiøse menneske. Uanset tidernes skiften er mennesket draget mod det absolutte, det ægte i livet. Det religiøse menneske tørster efter følelsen af ægte væren og finder det sande svar i religion.

Nietzsche og den dræbende medlidenhed
For Nietzsche,der er mest interesseret i kritik af kristendommen, er religion slet og ret lig med livsfornægtelse. Mennesket har, ifølge Nietzsche, slet ikke brug for religion.

Nietzsche skelner mellem det svage og det stærke menneske. Det stærke menneske hæver sig over kristendommens medlidenheds-tanke, fordi han (eller hun) har styrken til at gå sin egen vej. Det stærke menneske behøver derfor ikke en religion, der fortæller, hvad der er rigtigt og forkert.

Derimod bruger det svage menneske religion (især kristendommen) som en livstydning, der kan fastholde mennesket i dets egen svaghed. Nietzsche skriver i bogen Antichrist(1895):

- Hvilken last er den værste af dem alle? Kristendommen.

For Nietzsche er med-lidelsen med andre mennesker det største problem for kristendommen. Det stærke menneske ønsker ikke at lide med andre mennesker. I Nietzsches univers er religion en måde, som troende bruger til at svælge ved deres egen svaghed.

Émile Durkheim - samfundet er lig med Gud
Hos Durkheimer religion noget, der bliver til i en gruppe af mennesker. Hos ham har det enkelte menneske ikke "brug" for religion. Den er mere et anliggende for samfundet.

Durkheim stiller derfor spørgsmålet, hvad religionens rolle er i samfundet. For at gøre det griber han tilbage på den mest oprindelige form for religion og finder i "totemismen" det "ægte" udtryk for religion. Totemdyret er et symbol på fællesskabet og de værdier, som er højere end alle de enkelte medlemmer af en gruppe.

Man kender totemsymbolet også fra nyere tid - eksempelvis fra fodboldklubber, hvor klubbens logo bliver en slags totem, som repræsenterer de højeste dyder. Vigtigt er det, at dyderne netop er et produkt af klubbens fælles tanker, der strækker sig fra holdånd, sammenhold til selvopofrelse.

Durkheim indfører en skelnen mellem det hellige og det profane som den typiske religiøse adskillelse. Enhver religion udspringer af en skelnen mellem det, som hører guderne til, og det, der har med livet på jorden at gøre. For Durkheim svarer denne forskel til forskellen mellem individet og samfundet. Kort sagt: For Durkheim er samfundet lig med Gud.

Hos Durkheim har den enkelte således ikke "brug" for religion. Men så længe han eller hun indgår i en større gruppe af mennesker, kommer man ikke uden om religiøse erfaringer, fordi samfundet i Durkheims øjne svarer til Gud.

William E. Paden - religionen er din "world"
Den amerikanske religionsteoretiker Paden forstår religion som en "world". Han ser religion som en hel verden med dets egne love, regler, ritualer og myter. Ifølge Paden er der en tendens til at religion i dag er stærkt individualiseret. Tidligere fortalte kirken de troende, hvad der er rigtigt og forkert. I dag er det - i den vestlige verden - op til den enkelte at bestemme, hvilken religion, man måtte ønske at høre til:

- I den moderne verden privatiseres og designes det åndelige i individet selv

Men også i den moderne verden er den individualiserede form for religion en "world". Forskellen er blot, at individet selv bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert i vores egen "world". På den måde skaber vi selv meningen med vores tilværelse, hvor kristendommen - for at tage et eksempel fra den vestlige verden - tidligere spillede en stor rolle.

Paden tager ikke stilling til, om mennesket har brug for religion, men han konkluderer, at religion i den vestlige verden bestemt ikke er et overstået fænomen. Tværtimod lever religionen videre i os som noget ganske privat.