Indføring

Hidjra: Forstå den muslimske kalender og tidsregning

Klippemoskéen på tempelbjerget i Jerusalem kaldes også for Omars Moské efter kaliffen Úmar ibn al-Khattab, der i 638 e.Kr. på samme sted lod opføre en moské i træ. Úmar ibn al-Khattab indførte den islamiske tidsregning også kaldet Hidjra startende i år 622 e.Kr. Hidjra betyder udvandring, og tidspunktet markerer Muhammeds udvandring fra Mekka til Medina. Foto: Colourbox

Den muslimske kalender er på afgørende punkter forskellig fra den gregorianske kalender, som vi benytter i Danmark

Historisk baggrund

Muhammeds udvandring fra Mekka til Medina i september 622 e.Kr. udgør en konstituerende begivenhed i islams formative år. Forud for udvandringen var Muhammed begyndt at forkynde den lære, som han ifølge islam var udvalgt af Allah til at modtage med ærkeenglen Gabriel som mediator.

Den strengt monoteistiske tro, som Muhammed prædikede i Mekka, harmonerede imidlertid dårligt med den traditionelle polyteisme, der herskede i området, hvilket skabte store konflikter.

Muhammed tog konsekvensen heraf og flygtede til Yathrib, som han senere gav navnet Medina eller Madinat al-nabi, ”Profetens by”. Her grundlagde Muhammed den første muslimske menighed, Umma, og dermed var grundstenen til en ny verdensreligion lagt.

I 638 e.Kr. introducerede den anden kalif efter Muhammed, Úmar ibn al-Khattab, den islamiske tidsregning, hvis udgangspunkt naturligt blev den skelsættende begivenhed i islams tidlige år nemlig udvandringen fra Mekka til Medina. Den muslimske tidsregning er derfor opkaldt efter udvandringen, som på arabisk kaldes hidjra eller hijri, og de enkelte år i den muslimske æra er efterfulgt af betegnelsen H for hijri eller AH for anno hegirae (lat. ”i hidjraens år”).

Hijri kalender vs. gregoriansk kalender

Den muslimske hijri-kalender adskiller sig fra den gregorianske kalender på væsentlige punkter. Hvor den gregorianske kalender tager udgangspunkt i jordens rotation om solen, så fastlægges det muslimske år efter månens faser, som de ses på himlen fra jorden.

Et hijri-år består af 12 måneder, men da hver måned begynder ved en fra jorden observeret nymåne, så er en måned i et hijri-år kun 29,5 dage. Dermed er et hijri-år blot 353-355 dage langt, ca. 11 dage kortere end det gregorianske solår. Det betyder, at månederne i det muslimske år forskydes i forhold til årstiderne.

Således falder eksempelvis den 9. måned i den muslimske kalender, fastemåneden ramadan, på forskellige årstider fra år til år. I 2018 begynder ramadanen ved nymåne, cirka omkring den 15. maj og slutter den 14. juni, altså 11 dage tidligere end i 2017.

Først når månen ses

I den gregorianske kalender er månederne på forhånd fastlagte med et veldefineret start- og sluttidspunkt. Derimod begynder en måned i hijri-kalenderen først, når en rettroende muslim har observeret en nymåne på himlen.

Måneobservationer fra jorden er selvsagt forbundet med nogen grad af usikkerhed, da der kan være overskyet den pågældende dag, hvor man regner med at kunne observereen nymåne. Således kan starttidspunktet for ramadanen og de 11 andre måneder i det muslimske år variere afhængig af vejret.

Eftersom et hijri-år ikke harsamme længde som et gregoriansk år, er det vanskeligt at omregne fra den ene tidsregning til den anden. År 1439 efter hijdraen begynder den 21. september 2017 efter vores tidsregning, men fejres allerede fra solnedgang den 20. september.

Da det muslimske måneår er kortere end vores solår, vil de to tidsregninger på et givet tidspunkt falde sammen, og derefter vil den muslimske tidsregning overhale den gregorianske. Dette vil dog først ske den 1. maj 20.874 e.Kr., som vil falde sammen med den 1. Jamadi Al-Awwal (den 5. måned i hijri kalenderen) år 20.874 AH.