Hidjra: Forstå den muslimske kalender og tidsregning
Hvordan fungerer den muslimske kalender og tidsregning, som er så forskellig fra den gregorianske kalender, som vi benytter i Danmark?
Historisk baggrund
Muhammeds udvandring fra Mekka til Medina i september 622 e.Kr. udgør en konstituerende begivenhed i islams formative år. Forud for udvandringen var Muhammed begyndt at forkynde den lære, som han ifølge islam var udvalgt af Allah til at modtage med ærkeenglen Gabriel som mediator.
Den strengt monoteistiske tro, som Muhammed prædikede i Mekka, harmonerede imidlertid dårligt med den traditionelle polyteisme, der herskede i området, hvilket skabte store konflikter.
Muhammed tog konsekvensen heraf og flygtede til Yathrib, som han senere gav navnet Medina eller Madinat al-nabi, ”Profetens by”. Her grundlagde Muhammed den første muslimske menighed, Umma, og dermed var grundstenen til en ny verdensreligion lagt.
I 638 e.Kr. introducerede den anden kalif efter Muhammed, Úmar ibn al-Khattab, den islamiske tidsregning, hvis udgangspunkt naturligt blev den skelsættende begivenhed i islams tidlige år nemlig udvandringen fra Mekka til Medina. Den muslimske tidsregning er derfor opkaldt efter udvandringen, som på arabisk kaldes hidjra eller hijri, og de enkelte år i den muslimske æra er efterfulgt af betegnelsen H for hijri eller AH for anno hegirae (lat. ”i hidjraens år”).
Hijri kalender vs. gregoriansk kalender
Den muslimske hijri-kalender adskiller sig fra den gregorianske kalender på væsentlige punkter. Hvor den gregorianske kalender tager udgangspunkt i jordens rotation om solen, så fastlægges det muslimske år efter månens faser, som de ses på himlen fra jorden.
Et hijri-år består af 12 måneder, men da hver måned begynder ved en fra jorden observeret nymåne, så er en måned i et hijri-år kun 29,5 dage. Dermed er et hijri-år blot 353-355 dage langt, altså cirka 11 dage kortere end det gregorianske solår. Det betyder, at månederne i det muslimske år forskydes i forhold til årstiderne.
Således falder eksempelvis den 9. måned i den muslimske kalender, fastemåneden ramadan, på forskellige årstider fra år til år. I 2020 begyndte ramadanen eksempelvis ved nymåne, cirka omkring den 23. april og sluttede den 23. maj, hvilket var 11 dage tidligere end i 2019.
Først når månen ses
I den gregorianske kalender er månederne på forhånd fastlagte med et veldefineret start- og sluttidspunkt. Derimod begynder en måned i hijri-kalenderen først, når en rettroende muslim har observeret en nymåne på himlen.
Måneobservationer fra jorden er selvsagt forbundet med nogen grad af usikkerhed, da der kan være overskyet den pågældende dag, hvor man regner med at kunne observere en nymåne. Således kan starttidspunktet for ramadanen og de 11 andre måneder i det muslimske år variere afhængig af vejret.
Eftersom et hijri-år ikke har samme længde som et gregoriansk år, er det vanskeligt at omregne fra den ene tidsregning til den anden. År 1442 efter hijdraen begynder den 20. august 2020 efter den gregorianske kalender, men fejres allerede fra solnedgang den 19. august.
Da det muslimske måneår er kortere end det solår, man benytter i Danmark, vil de to tidsregninger på et givet tidspunkt falde sammen, og derefter vil den muslimske tidsregning overhale den gregorianske. Dette vil dog først ske den 1. maj år 20.874 e.Kr., som vil falde sammen med den 1. Jamadi Al-Awwal (den 5. måned i hijri kalenderen) år 20.874 AH.