Hitler vendte sig mod den etablerede kristendom
Adolf Hitler talte officielt for kristendom - måske af frygt for kirkens magt - men privat talte han om kristendom som et symptom på forfald
Hitlers specielle forhold til kristendom og religion har været et emne, der har fået meget opmærksomhed gennem tiden. Hitler var til sin dødsdag katolik, men alligevel
så han kirkens kristendom som et symptom på forfald.
Blandt nazisterne fandtes der både praktiserende katolikker og protestanter samt anti-religiøse. Der var mange nazister, der havde et tvetydigt forhold til kristendommen, ved på den ene side at være imod den etablerede kirkes tro, men på den anden side ikke at kunne afvise kristendommen helt. Kilderne til Hitlers syn på kristendommen tegner et billede af dette meget tvetydige forhold.
1. Hitler havde både en privat og en officiel holdning til kristendommen
Hitlers forskellige kristendomssyn kan ses i hans private udtalelser om kristendom i forhold til hans offentlige udtalelser. Derudover ses der også en markant holdningsændring i hans offentlige udtalelser over tid.
2. Hitlers private holdning
Hitler var opvokset i et katolsk hjem. Han gik et år på Benedikts kloster skole. Han klarede sig godt i skolen, og sang også med i kirkekoret. Men Hitler tog tidligt afstand fra den katolske opvækst og blev kun modvilligt konfirmeret. Da han kort inden sin død blev gift med Eva Braun, var det også en borgerlig vielse.
De fleste kilder, der kan vidne om Hitlers private forhold til kristendom, viser, at Hitlers forhold var negativt. Det følgende eksempel er fra Hitlers spindoktor Goebbles dagbog:
"Han (Hitler red.) ser kristendom som et symptom på forfald," skrev Goebbles.
Til trods for at Hitler tog afstand fra kristendommen, var han officielt katolik til hans død.
"Jeg er nu som før en katolik og vil forblive det altid," udtalte Hitler.
3. Hitler benyttede officielt kristent sprog
Hitler udtalte sig flere gange om religion og kristendom i det offentlige rum. Hitlers forhold til religion var sekundært i forhold til hans overordnede mål, hvor han ville oprette den nationalsocialistiske stat:
"Vi ønsker ikke nogen anden Gud end Tyskland selv. Det er essentielt at have fanatisk tro og håb og kærlighed i og til Tyskland," udtalte Hitler.
Til trods for at Hitler så kristendommen som sekundær, benyttede han sig af kristent sprog. Han omtalte flere steder fænomener som evigt forsyn og en Skabergud, der har skabt den ariske race. Hitler refererede til hans kamp mod jøderne som Guds vilje:
"I dag tror jeg, at jeg handler i overensstemmelse med Den Almægtige Skabers vilje ved at forsvare mig selv mod jøden, jeg kæmper for Herrens værk," skrev Hitler i sin selvbiografi, Mein kampf.
Derudover tillagde Hitler også kristendommen stor betydning for det tyske folks moral:
"Vi mener, at kristendommens spirituelle kræfter er uundværlige elementer i den moralske højnelse hos de fleste tyske folk," udtalte Hitler.
4. Hitlers afhængighed af kirken
Hitlers positive offentlige forhold til kirken og kristendommen står i modsætning til hans private holdning. En forklaring kan findes i, at Hitler og det nationalsocialistiske parti, særligt i starten, var afhængige af at have et godt forhold til kirken.
De ønskede at holde kirken politisk neutral, da de frygtede at kirken kunne finde på at gøre modstand. Men da Hitler og partiet havde etableret deres magt, var de ikke længere afhængige af et godt forhold til kirken, og holdningen til kirken og kristendommen blev generelt mere negativ.
5. Hitler var imod kirken men for Jesus
Når Hitler kritiserede kristendommen, mente han den traditionelle og institutionaliserede kristendom. Han kritiserede den traditionelle kristendom for at fremhæve den passive og lidende Jesus, frem for den handlende og kæmpende Jesus den positive kristendoms Jesus.
Hitler skabte en positiv kristendom, der kunne understøtte kampen mod Jøderne.
Ideen om den positive kristendom var ikke særegn for Hitler, men fandtes blandt mange af nazisterne.
Fundamentet for Hitlers positive kristendom var hans positive syn på Jesus. Han anså Jesus for at være menneskeligt forbillede på grund af hans aktive modstand mod jøderne, som i denne tale fra 1922:
"Mine følelser som kristen påpeger for mig min Herre og Frelser som kæmper. De henviser mig til at en mand, som engang i ensomhed og blandt få tilhængere så disse jøder, for hvad de var, og han samlede mænd til at kæmpe mod dem, og han var den største, ikke som lidende, men som kæmper... hvor dygtig var han ikke til at kæmpe for verdenen mod den jødiske gift," sagde Hitler.
Til trods for Hitlers ide om positive kristendom, blev han med tiden mere og mere fjendsk overfor al kristendom.
6. Flere nazister havde forbindelser til det okkulte
Flere af de fremtrædende nazister havde forbindelser til det okkulte nærmere bestemt Thuleselskabet.
Thuleselskabet troede på en fortidig nordisk helterace fra det mytologiske Thule, der blandt andet var teknologisk og fysisk overlegne. Denne overlegenhed benyttede de til at skabe den ariske race.
Til trods for at flere af de ledende nazister havde forbindelser til Thuleselskabet, findes der ikke belæg for at hævde at Hitler også havde forbindelse til selskabet.