Hvad er Det Muslimske Broderskab?

Her ses Egyptens Muslimske Broderskabs repræsentanter Mohammed Mursi, Essam el-Arian, og Saad al-Katatni til pressekonference i Cairo den 6. februar 2011. Foto: KHALED ELFIQI

Efter egypterne i 2011 gjorde oprør mod præsident Hosni Mubarak, har Det Muslimske Broderskab overtaget regeringsmagten i Egypten. Efter et år ved magten er den nye præsident Mohammed Mursi fra Det Muslimske Broderskab blevet kraftigt kritiseret for sin regeringsførelse

Egyptiske demonstranter har krævet præsident Mohammed Mursis afgang, og adskillige mennesker er dræbt i sammenstød med de egyptiske sikkerhedsstyrker. Religion.dk giver dig her historien bag Det Muslimske Broderskab.

Det Muslimske Broderskab er en af hoved-pionererne inden for islamiske organisationer og har været ideologisk inspiration for islamistiske bevægelser i hele den muslimske verden. Broderskabet blev stiftet af skolelæreren Hasan al-Banna (1906-1949) i Egypten i 1928. I 1928 var Egypten under europæisk kolonistyre.

Det Muslimske Broderskab opstod som en reaktion på den voksende magt og påvirkning fra de ikke-muslimske koloni-herredømmer. Gruppen ønskede at bekæmpe den sekulære (ikke-religiøse) egyptiske forfatning fra 1923 for i stedet at danne et sandt islamisk samfund bygget på islamisk sharia-lovgivning.

Mål
Det er Broderskabets overbevisning, at Koranen sammen med sunna (Muhammeds handlinger og udtalelser) udgør den perfekte levevis og er den rette ramme for det sociale og politiske system. Gruppen har derfor som mål, at staten skal styres efter sharia-lov, og at de islamiske lande og regeringer atter skal samles i en enhed i et muslimsk kalifat.

LÆS OGSÅ: Hvad er kalifatet?

Broderskabet arbejder for fastholdelse af islamiske traditioner og værdier i samfundslivet og er kritisk over for dele af den islamiske verdens forsøg på tilegnelse af vestlige værdier og levemåde.

Deres motto er: Allah er vort mål. Profeten er vor leder. Koranen er vor lov og Jihad er vor vej. At dø for Allah er vort højeste håb.

Midler
Gruppens officielle holdning er, at det ønsker at nå sine mål uden brug af voldelige midler.

Der er uenighed om, hvorvidt, der findes en hemmelig undergrunds-afdeling til Broderskabet, der står bag voldelige terror-angreb. Eksempelvis anklages broderskabet for at stå bag et angreb mod den egyptiske regering i 1954 og for voldelige angreb under den israelsk-palæstinensiske konflikt.

Ligeledes er Det Muslimske Broderskab blevet anklaget for at støtte terror-grupper økonomisk og for at støtte disse gruppers terror-angreb mod civile mål.

Historie
Broderskabet udnævnte sig selv som et rent religiøst projekt, der havde som mål at sprede islamisk moral og levevis. Men selvom gruppen ikke oprindeligt kaldte sig et politisk parti, har de ofte i høj grad ageret som et sådant.

Bevægelsen udsendte sidst i 1930erne det ugentlige blad al-Nadhir (Advarslen), hvori de til tider truede med at nedkæmpe enhver politiker eller organisation, der ikke støttede islam og ikke arbejdede for gendannelsen af islams ære og hæder.

Hurtigt efter grundlæggelsen spredte Det Muslimske Broderskab sig til andre arabiske lande og blev til den pan-arabiske bevægelse, den stadig er. I tiden før Anden Verdenskrig havde gruppen mere end 300 underafdelinger, og i 1947 var medlemstallet på 75.000 alene i Egypten. Allerede i tiden omkring 1950erne var medlemstallet steget til en halv million, hvortil kommer de mange hundrede tusinder af sympatisører.

Gruppen opbyggede egne organisatoriske og militære kapaciteter, samt egne selskaber, fabrikker, skoler og hospitaler. Derudover infiltrerede bevægelsen forskellige organisationer, eksempelvis hæren. På den måde fremstod gruppen nærmest som en stat indeni staten.

Samtidig angreb Broderskabet britiske og jødiske interesser i Egypten. Angreb, der dræbte og sårede mange egyptere. Den egyptiske regering svarede igen og opløste bevægelsen i 1948 efter mordet på premierminister Mahmud Fahmi al-Nuqrashi.

Al-Banna blev myrdet i februar 1949, angiveligt af staten.

I 1956 kom den egyptiske regering under ledelse af Gamal Abdel Nasser. Det Muslimske Broderskab og præsident Nasser brød sig ikke synderligt om hinanden, og de to parter var ofte i konflikt. Som modstand mod Nassers sekulære politiske kurs, var bevægelsen nødsaget til at definere sig langt mere politisk end tidligere. Den eneste måde til at overvinde den hedenske indflydelse og magt, mente gruppen var en accept af, at herredømmet totalt var Guds man skulle leve rent islamisk efter islamisk lov.

Med nederlaget i Seksdages-krigen i 1967 blev den politisk-religiøse islam styrket, og argumentet "Gud har forladt Egypten" lød over landet.

Anwar Sadat, præsident Nassers efterfølger efter hans død i 1970, var langt mere åben for Det Muslimske Broderskab, end Nasser havde været. Sadats fredsaftale med Israel i 1979 blev dog ikke hilst velkommen hos Broderskabet.

På trods af at Det Muslimske Broderskab officielt afviser vold for at nå bevægelsens mål, er Broderskabet blevet anklaget for at have forbindelser til terrorbevægelser. Den palæstinensiske Hamas-organisation, som har været involveret i terrorangreb, udsprang af Det Muslimske Broderskab, ligesom andre terror-grupper har fundet inspiration i Broderskabets tanker og ideer, herunder al-Qaeda.

I dag
I Det Arabiske Forår i 2011 faldt den egyptiske regering efter omfattende protester i landet. Efter regeringens fald var Det Muslimske Broderskab fuldt lovligt og stod klar til at træde ind på den politiske scene. Bevægelsen dannede det politiske parti Frihed og Retfærdighed og stillede op til valg i Egypten. I valget til det nye egyptiske parlament i efteråret 2011, sikrede Broderskabet sig 47% af mandaterne. I samarbejde med andre islamistiske partier satte Det Muslimske Broderskab sig på magten.

Ved præsidentvalget i juni 2012 sejrede Det Muslimske Broderskabs Kandidat Mohammed Mursi. I de igangværende protester mod præsident Mohammed Mursis styre har demonstranterne anklaget Det Muslimske Broderskab for, at føre en politisk linje som tilsidesætter oppositionen og de sekulære kræfter i Egypten.

I andre lande i den muslimske verden er Det Muslimske Broderskab også en del af den politiske scene. Broderskabet har dannet partier som tager del i valg i den islamiske verden, og på den måde deltager Det Muslimske Broderskab også i regeringer i lande som Sudan, Jordan og Kuwait.

Gruppen er stadig aktiv over hele verden og kalder sig en universel islamisk forsamling, og ikke blot en egyptisk eller arabisk organisation.

I dag er deres netværk også spredt overalt i Europa, med afdelinger i alle europæiske lande.

LÆS OGSÅ: Egypterne begynder forfra

Artiklen blev skrevet den 15. september 2008. Den er opdateret den 3. juli 2013

Det Muslimske Broderskabs logo. - Foto: Wikimedia Commons