Hvad er en imam?
Sunni-islam udgør cirka 88 procent af verdens muslimer, mens shia-islam indbefatter omkring 10 procent. De to retninger har forskellige syn på, hvad en imam er. Læs om deres holdninger og om to imamer, som har gjort sig særligt bemærkede i Danmark, her
Ordet imam er arabisk og betyder leder. I muslimernes hellige bog, Koranen, bruges ordet imam om flere forskellige ledere, heriblandt Abraham, som også kendes fra Det Gamle Testamente i Bibelen.
Inden for de to største strømninger i islam, sunni og shia, er der forskellige forståelser af, hvad en imam er.
Sunni-islams forståelse af en imam
I sunni-islam, som indbefatter ca. 88% af alle muslimer, brugtes ordet tidligt som synonymt med ordet kalif (efterfølger). En kalif var en retsmæssig efterfølger af profeten Muhammed, som i islams tidlige periode varetog en række administrative og politiske funktioner. På dette tidspunkt havde han dog ingen religiøs funktion.
I daglig tale bruges ordet primært om en islamisk lærd, der leder bønnen i en moské. Det kræver ingen særskilt uddannelse at blive imam. Normalt udvælges en mand - langt de fleste muslimske grupperinger er af den overbevisning, at kvinder ikke kan blive imamer - der på den ene eller anden måde har udmærket sig i det muslimske samfund. Men hvis imamen skal varetage den betydningsfulde fredagsbøn, vil det ofte være en forudsætning, at imamen er retslærd og har studeret på et muslimsk universitet.
I Danmark har en imam en række funktioner, der minder om dem, som en kristen præst traditionelt har haft. For eksempel fungerer han som sjælesørger og som en personlig rådgiver, den enkelte muslim kan henvende sig til, når man skal forholde sig til sig selv og samfundet. I dag er der imamer tilknyttet større fængsler og sygehuse.
Shia-islams forståelse af en imam
I shia-islam, som indbefatter ca. 10% af alle muslimer, bruges ordet imam om efterkommerne af Ali, profeten Muhammeds fætter og svigersøn, som i shia-islam ses som de retsmæssige efterfølgere af Muhammed. Imamen i shia-islam betragtes som guddommeligt inspireret, en absolut spirituel autoritet og fejlfri, lidt ligesom paven i den romersk-katolske kirke.
Flere muslimer i Danmark, heriblandt forfatter Aminah Tønnsen, har kritiseret den ordning, der tillader imamer fra blandt andet Mellemøsten at få en midlertidig opholdstilladelse, mens de fungerer som imamer i Danmark. Problemet er, hævder de, at imamerne ikke har det fornødne kendskab til de kulturelle forhold i Danmark. Dette er særlig problematisk, da imamen ofte fremstilles som talsmand for hele det muslimske fællesskab.
Flere steder i Europa er der de seneste år blevet diskuteret, om det skal kræve en universitetsuddannelse at blive imam, ligesom det kræver en teologiuddannelse at blive præst.
I det følgende skal vi se nærmere på to danske imamer, der har gjort sig bemærkede i offentligheden.
Imam Abdul Wahid Pedersen
Abdul Wahid Pedersen oprindelige navn er Reino Arild Pedersen. Pedersen blev født i 1954. Som ung mand rejste han rundt i verden som religiøst søgende. Efter i en nogen tid at have flirtet med hinduismen, konverterede han til islam i 1982. Kort tid efter blev han gift med en marokkansk muslim.
Abdul Wahid Pedersen stiller ofte op til interview og er blevet kendt for sine til tider markante holdninger. Han er blevet kritiseret for at udtale sig tvetydigt, fordi han kategorisk har nægtet at tage afstand fra de mere radikale dele af sharia-lovgivningen, der blandt andet indebærer stening til døde.
Til avisen Politiken har Pedersen forklaret sit standpunkt således:
"Hvis jeg - med den position jeg har - ville lægge afstand til en eller anden del af sharia, så ville jeg med det samme være færdig som gårdsanger, så ville jeg miste min troværdighed i samfundet af muslimer."
Abdul Wahid Pedersen er medstifter og formand for Islamisk-kristent studiecenter, Muslimernes landsorganisation og næstformand for Muslimer i dialog.
Imam Ahmad Abu Laban
En anden kontroversiel imam, som ofte har været i mediernes kritiske søgelys, er den nu afdøde Abu Laban (1946-2007). Abu Laban blev født i Jaffa, Palæstina. I 1984 kom han til Danmark som palæstinensisk flygtning og for at virke som imam. Indtil sin død var han imam på Nørrebro og leder af Islamisk Trossamfund.
Abu Laban var uddannet maskinengeniør og havde studeret islamisk teologi i en årrække.
Abu Laban kom for alvor på mediernes dagsorden under Muhammed-krisen. Her var Abu Laban en af de muslimer fra den danske delegation, der tog til mellemøsten og fik opildnet en lynchstemning mod Danmark.
Senere kunne Ekstra Bladet afsløre, at delegationen havde misinformeret om de nærmere omstændigheder vedrørende Muhammed-tegningerne. Indtil sin død nægtede Abu Laban, at han bevidst skulle have omgået sandheden.