Hvad er en kulturkristen?

De fleste kristne, der definerer sig selv som kulturkristne, bruger ikke religion til bøn, men som grundlag for den danske kulturelle identitet og morallære. - Foto: Julio Cid. Foto: Julio Cid.

SEKULARISERING: De fleste danskere kommer ikke regelmæssigt i kirken, men har alligevel et kulturkristent udgangspunkt, hvor de lever efter den kristne morallære

I et helsides indlæg i Politiken i maj måned vedkender Anders Fogh Rasmussen sig tydeligt sit eget ståsted i kristendommen, og han forsvarer det tætte forhold mellem folkekirken og staten.

"Det kristne samfund er gennemsyret af den kristne tænkning, ganske enkelt fordi de fleste danskere er kristne", siger han – og det er der ikke noget galt med.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen identificerer sig selv som kulturkristen i et interview i DR2 Deadline dagen efter artiklen i Politiken, og siger samtidig, at "når Danmark er et samfund med ret stærk sammenhængs-kraft, så er det jo fordi, det massive flertal af danskere har det, jeg kalder et kulturkristent udgangspunkt. Det har på en eller anden måde holdt og holder stadig det danske samfund sammen."

En opinionsundersøgelse, som Catinét har lavet for Ritzau, viser, at over halvdelen af alle danskere – 55,2 – opfatter sig selv som kristne mennesker. Yderligere 19,9 procent svarer "ja måske", mens 23,7 procent svarer "nej".

Samtidig spørger undersøgelsen til, hvad der definerer et kristent menneske, hvor de to faktorer, der betyder mest, er dels dåben og medlemskabet af en kirke, og dels at man lever efter de kristne moralbegreber. På tredjepladsen kommer tilhørsforholdet til en kristen kultur, mens troen på Jesus som Guds søn først kommer som nummer fire.

Den danske statsleder har altså ligesom de fleste andre danskere valgt at kalde sig kulturkristen, hvilket hentyder til, at man har en moderat religiøs holdning i en globaliseringstid, hvor ideen om det multikulturelle samfund rykker nærmere de danske grænser.

Kulturkristendom
At være kristen betyder for nogle, at man bekender, at "Jesus er Kristus, Guds enbårne søn før evighedernes evigheder, ved hvem verden er skabt, og som i tidens fylde blev menneske ved jomfru Maria for at give frelse og evigt liv til os."

Således formuleres kristendommen i den danske folkekirkes bekendelsesskrifter. Men det er ikke i denne forstand, de fleste danskere vedkender sig kristendommen.

Begrebet kulturkristen kan defineres i modsætning til begrebet kirkekristen, hvor kirkekristne er mennesker, der tillægger kirken samt deltagelse i gudstjenester stor betydning.

Kirkekristne opfatter sig selv som overbeviste kristne i og med, at man har tilegnet sig den kristne tro og indoptaget den i livet. Det er afgørende at deltage i søndagsgudstjenesterne og forstå sig selv som samt være medlem af et kirkekristent fællesskab. Men det er blot omkring tre procent, der kommer regelmæssigt til søndagsgudstjenester.

Som kulturkristen er man oftest også medlemmer af folkekirken, men man deltager ikke aktivt i gudstjenester. Kulturkristne er altså ikke praktiserende, men kommer kun i kirke i forbindelse med juleaften, dåb i familien og kirkelige handlinger som bryllup og begravelse.

Det vil sige, at det kristne tilhørsforhold er en dansk kulturel identitet, fordi de traditionelle kristne værdier udgør grundtræk i den danske kultur. Det er vigtigt, at værdierne forbliver de samme, fordi det er et grundlag for ens traditionsbundne holdepunkt, selvom det ikke er en integreret del af det liv, man lever. De kirkelige ritualer ved dåb, bryllup og begravelse er en form for skjult religiøs tilslutning til kulturkristendommen.

Det religiøse Danmark

Ved et første blik på Danmark er det et altdominerende mono-religiøst, kristent land med et landskab præget af mange kirker. Men i baggårds- og kælderlokaler og private hjem gemmer der sig moskeer og templer, hvor muslimer, hinduer og buddhister praktiserer deres religioner.

Men man kan endnu ikke kalde Danmark et multireligiøst land, men et kristent land med en del minoritetsreligioner, idet størstedelen af befolkningen er folkekirkekristne. Derimod giver kulturkristendommen anledning til, at den enkelte dansker ved siden af medlemskabet af folkekirken kan være multireligiøs.

Der er ingen sikre tal, men det vurderes, at mere end 1 million danskere har været i kontakt med New Age miljøet og dets forestillinger, hvilket er et tidstypisk træk i en postmoderne og globaliseret verden, hvor individet selv kan sammenstykke sin egen religion af elementer fra alverdens religioner.

Svaret "Jeg er kulturkristen!" på spørgsmålet "Er du religiøs?", giver det moderne menneske mange åbne muligheder. For det første er en af religionens funktioner at skabe rammer, socialt fællesskab og identitet. Religion giver en fornemmelse af at høre til og høre hjemme, og som kulturkristen opnår man dette.

For det andet undgår man at tage stilling til de svære trosspørgsmål og er fri for at sætte sig ind i kirkens teologi og dogmer. Og for det tredje åbner det at være fælles om noget for, at man samtidig er forskellig fra andre og kan definere sig selv i modsætning til andre.

Betegnelsen "kulturkristen" har vundet indpas, og kulturkristendommen betragtes efterhånden som en helt normal og betydningsfuld religion, fordi det at være dansk forbindes med at være medlem af folkekirken.

Samtidig spiller den kristne kulturarv en rolle for danskernes opfattelse af, hvad religion er og bør være, for så snart man er praktiserende eller fanatisk troende, er man ikke religiøs på den "normale" måde.

Grundtvig sagde: Menneske først, kristen så. Mange mener i forbindelse med den tanke, at kristendommen er finest som en morallære, hvor den kristne overbevisning primært skal vise sig i næstekærlige handlinger og holdninger.