Hvad er en synagoge?

Oprindeligt fandt den jødiske kult sted i det hellige tempel i Jerusalem, men efter ødelæggelser af templet og fordrivelser af jøderne opstod et nyt religiøst samlingssted: Synagogen

Synagoge betyder forsamlingshus på græsk og er stedet, hvor jøder samles, for at afholde gudstjenester samt undervise i de hellige jødiske skrifter. De aller første synagoger blev etableret for omkring 2500 år siden. Udviklingen af synagogen finder sin baggrund i jødernes turbulente historie, præget af fordrivelser fra deres hellige land Israel.

Udviklingen af synagoger ødelæggelsen af det jødiske tempel
Etableringen af de allerførste synagoger går helt tilbage til 500-tallet f.kr. Jøderne blev drevet væk fra Israel og deres sted for gudsdyrkelse: Salomos Tempel blev ødelagt. De befandt sig i eksil i Babylon fra 587-539. Templet var før dette eksil det eneste sted for jødernes tilbedelse af Gud, men nu opstod nye religiøse forsamlinger, synagoger. Efter eksiltiden vendte jøderne tilbage til Israel og genopbyggede templet. Men det andet tempel blev ødelagt af romerne i 70 e.kr, hvorefter det ikke blev genopbygget og hermed blev synagogens betydning som religiøst samlingssted styrket.

Til trods for at synagogen i dag har overtaget templets funktion som det religiøse samlingssted, har templet stadig en helt central betydning for jøder. Resterne af templet, Vestmuren (også kaldet Grædemuren fordi jøder begræder templets ødelæggelse der), er et yndet jødisk pilgrimsmål i dag.

Den jødiske gudsdyrkelse ændrede karakter ved overgangen fra tempelkult til synagoge, fra at være præget af ofringer til Gud i templet, til at være præget af bøn og oplæsning i synagogen.

Synagogens fysiske karakteristika
Generelt har synagoger fulgt tidens arkitektoniske stil, men synagogerne har også fællestræk, der er udledt af Bibelens beskrivelser af Pagtens Ark og templet.
Synagogerne indeholder alle en niche med de hellige skrifter, Torarullerne, der vender mod det hellige land Jerusalem. Foran nichen findes en lille ophøjet pult, hvorfra oplæsningen af de hellige skrifter foregår. Over nichen findes ofte en tavle med De Ti Bud og en lampe, der repræsenterer den evige lys - et lys, der altid skal brænde som den syvarmede lysestage gjorde i templet.

Udsmykningen af synagogen er ofte abstrakte geometriske eller kalligrafiske mønstre og derudover findes der udsmykning med dyremotiver, men sjældent med mennesker.
Især synagoger fra 400-tallet og efter, er udsmykket med jødiske symboler såsom menora (den syvarmede lysestage), tempelfacaden med dens søjler og porte og Den Hellige Ark.

Synagogens funktioner
Synagogerne er sted for det jødiske ritualliv samt undervisning i de hellige skrifter.

Nogle af de jødiske ritualer kan udføres i hjemmet, men langt de fleste skal udføres i fællesskab (minjan), da der ved de fleste af de jødiske ritualer foreskrives, at der skal være mindst 10 jødiske mænd (over 13 år) til stede og derfor er synagogen det naturlige religiøse forsamlingssted, men altså ikke en nødvendighed.

Blandt de centrale jødiske ritualer, der helst skal foregå i synagogen (men også ofte foregår i hjemmet), findes de tre daglige bønner: morgen, eftermiddag og aften.
Derudover er synagogen også et religiøst samlingssted for større ritualer såsom den store ugentlige gudstjeneste i forbindelse med sabbat, de årlige fester og overgangsritualer såsom Bar-Mitzva og bryllup. En typisk gudstjeneste i synagogen består af fire elementer: Tora oplæsning, bønner, salmesang og prædiken.

Regler i synagogen
Reglerne i synagogerne er varierende alt efter jødisk retning. Overordnet kan jøderne inddeles i tre hovedgrene: ortodokse, konservative og reformerte.

De ortodokse jøder tillader ikke at mænd og kvinder sidder sammen under gudstjenesten i deres synagoger, typisk er de to køn adskilt ved et forhæng, så de heller ikke kan se hinanden. Den ortodokse gudstjeneste foregår på hebraisk, med enkelte indslag på lokale sprog. Musikinstrumenter er ikke tilladt, til gengæld kan der være et mandekor. Mændene skal bære kalot eller hat og kvinderne skal dække deres hår med paryk eller tørklæde. Udover hovedbeklædning skal ortodokse jøder også bære bedesjaler og bederemme over arm og pande under gudstjenesten.

De konservative synagogers regler er meget varierende, men ofte sidder mænd og kvinder sammen. Gudstjenesten foregår på de lokale sprog, med enkelte hebraiske bønner. Mændene skal tildække deres hoveder, hvorimod kvinderne er undtaget fra dette. Forholdet til instrumental musik og kønsblandede kor er yderst varierende.

I de reformerte synagoger sidder mænd og kvinder sammen. Både musikinstrumenter og kønsblandede kor er tilladt. Gudstjenesten foregår på lokale sprog, med enkelte hebraiske bønner og hverken mænd eller kvinder skal tildække deres hoved her.

Kilde:
Hanne Trautner-Kromann: Jødedom. I: Mikael Rothstein (red.): Politikens håndbog i verdens religioner. Politikens forlag. 2003