Hvad er halal og haram?
Haram og halal udgør to grundpiller i islams etik og indbefatter islams kostregler, som delvist er hentet fra jødedommen. Overholdelsen af reglerne er en vigtig identitetsmarkør for mange muslimer, særligt i ikke-muslimske lande som Danmark.
Mange i islam anser det at være muslim for mere end at tro på Allah og gå i moské fra tid til anden. Etiske retningslinjer for kost er også med til at skabe et religiøst fællesskab. Overholdelsen af disse regler er en vigtig identitetsmarkør for mange muslimer, særligt i ikke-muslimske lande som Danmark.
Det tilladte og forbudte i islam
Halal er en betegnelse for det, som er tilladt ifølge islamisk lov. Halal bliver af mange muslimer anset for Allahs vej, som det enkelte menneske bør følge for at opnå frelse. I Koranen står der blandt andet:
"Hør I som er troende, gør ikke de gode lovlige ting, som Allah har gjort lovlige til ulovlige, og overskrid ikke grænserne. For Allah elsker ikke overtrædere. Spis af det Allah har frembragt for jer der er lovlig og godt, og frygt Allah på Hvem I har tro." (5:87-88)
Haram er derimod det forbudte, som primært er forbundet med urenhed. Hvad angår kost betyder det, at man som muslim skal holde sig fra at spise svinekød, blod og selvdøde dyr. I Koranen står der blandt andet:
"Han har kun forbudt jer det selvdøde, blod, svinekød og det, der er slagtet i andet navn end Allahs. Men hvis én er tvunget af nød uden ønske om ulydighed, eller om overskridelse af de givne grænser, så er han uskyldig. For Allah er den Mest Tilgivende, den Mest Barmhjertige." (2:173)
Haram har dog en dobbeltbetydning, da begrebet også bruges i forbindelse med hellige steder. Eksempelvis betegner al-bayt al-haram et helligt hus, altså en moske, mens al-masjid al-haram betegner Kabaen i Mekka, som er profeten Muhammeds fødeby og det helligste pilgrimsmål for muslimer. Haram betyder derfor også noget, som er ultra-helligt og derfor forbundet med regler og forbud.
Islam og jødedom - to religioner, samme regelsæt
Islams kostregler er de samme som jødedommens regler, kaldet kosher. Historisk set trækker islam på kulturelt gods fra jødedom såvel som kristendom.
I Koranen bliver jødernes helligskrift Toraen og de kristnes beretninger om Jesus også opfattet som guddommelige åbenbaringer, men fejlfortolkede åbenbaringer, som Allahs har korrigeret og suppleret gennem profeten Muhammed i Koranen. Den typiske selvforståelse bland muslimer er derfor, at islam er en overbygning til de tidligere abrahamsreligioner: jødedom og kristendom.
Halal-slagtning
Halal-kød betegner kød, det er i overensstemmelse med islams etik og kostregler. For at kødet kan certificeres som halal, skal man tage en lang række forholdsregler for at sikre, at der tages hensyn til dyret. Disse regler indbefatter blandt andet, at dyret ikke lider nød under transporten eller før slagtningen i slagteriet.
Dyret skal fodres og have vand før slagtning. Dyret må ikke slagtes i et rum med andre dyr, og der må ikke være blod fra andre dyr i rummet heller. Dyret skal have bind for øjnene under selve slagtningen og slagteren må ikke skærpe sin kniv foran dyret.
I Danmark bliver dyret bedøvet inden slagtningen. Nogle muslimer har problematiseret dette, da halal-slagtning traditionelt kræver, at dyret er ved fuld bevidsthed, når det skal slagtes.
Den islamiske slagtemetode hedder dhabh og minder meget om den traditionelle, jødiske slagtemetode schæchtning. Begge religioner kræver, at dyret får skåret luftrøret, spiserøret samt begge halspulsårer over i en ubrudt bevægelse. Dette fører umiddelbart til bevidstløshed hos dyret.
Dhabh-slagteren skal være muslim, voksen og velkendt med slagtemetoden. Dyret skal stå med hovedet i retning mod Mekka. Inden slagtningen fremsiges Allahs navn.
Hvem bestemmer hvad, der er halal og haram?
Anvisninger om halal og haram finder man i Koranen, som muslimernes betragter som Allahs ord, der blev åbenbaret til profeten Muhammed.
Muslimerne kan ligeledes søge svar i overleveringerne om hvad profeten Muhammed har sagt og gjort. Dette tekstkorpus kaldes hadith.
Derudover er der fire forskellige retsskoler i islam. Retsskolerne fortolker islams grundlæggende tekster ind i en nutidig kontekst. Islam - og al anden religion - er nemlig ikke et fikst og færdigt produkt, men derimod i konstant forandring.
Samfundsudviklingen og nye former for fødevarer og fødevarerproduktion kræver derfor også, at halal-reglerne modificeres konstant. Man kan derfor anskaffe sig forskellige halal-guides, så man sikrer sig at købe mad, der er halal.
Et eksempel på haram-mad er vingummi, som i Danmark bliver produceret med stivelses-stoffet gelatine, som er lavet af opkog fra dyreknogler, hovedsageligt svin.