Hvad er Hizb ut-Tahrir?

Foto: Arkiv

Hizb ut-Tahrir er et internationalt islamistisk politisk parti, der ønsker at genetablere kalifatet gennem en islamisk revolution. Læs om partiets historie, ideologi og mål her

Hizb ut-Tahrir er et internalt islamisk og politisk parti, der ønsker at forene alle muslimske nationer i en islamisk stat, et kalifat. I Danmark er Hizb ut-Tahrirs danske leder, Fadi Abdullatif, to gange blevet dømt for opfordring til drab på jøder.

Baggrund for grundlæggelsen
Partiet blev stiftet i Jerusalem i 1953 af Taqiuddin an-Nabhani, en sheik og palæstinensisk dommer. Taqiuddin anså oprettelsen af Israel og palæstinensernes nederlag som et resultat af det forfald, islam havde oplevet, og af at muslimer var blevet for verdslige og vestlige. Løsningen fandt han i mere islam, udrensning af vestlig indflydelse og en oprettelse af et islamisk kalifat.

For at realisere sine mål grundlagde han Hizb ut-Tahrir, hvilket på arabisk betyder Frihedspartiet eller Befrielsespartiet. Navnet tydeliggør missionen; at befri den muslimske verden fra Vesten.

Ideologi
Hizb ut-Tahrir anser sig som et politisk parti, hvis ideologi er islam.

Ligesom andre radikale muslimske bevægelser anser Hizb ut-Tahrir Vesten, især USA, som den store skurk. Vestens kapitalisme er ifølge partiet den største forhindring for oprettelsen af kalifatet.

Gruppen er imod demokrati, da det er en uislamisk, vestlig opfindelse i modstrid med den islamiske lov, sharia, og dermed uacceptabel. Derfor anser de også vestens tilstedeværelse og forsøg på at indføre demokrati i Mellemøsten som foragteligt.

Taiqiuddin har fundet meget inspiration i Det Muslimske Broderskabs ideologi, som han dog fandt for moderat. Flere af de første medlemmer kom fra Broderskabets radikale fløj.

Mål
Målet for Hizb ut-Tahrir er at forene alle muslimske nationer i en islamisk stat, et kalifat. Kalifatet skal ledes i overensstemmelse med islamisk lov, sharia, hvis love alle muslimer skal leve efter.

Derudover vil partiet fjerne al indflydelse fra Vesten i den islamiske verden.

Arbejde
Hizb ut-Tahrirs politiske arbejde tager udgangspunkt i sura 3: 104 i Koranen. Herfra findes grundlaget for partiets mål.

Hizb ut-Tahrirs arbejde er inddelt i etaper. Først skal der etableres et fællesskab af medlemmer. Dernæst skal en ideologisk kamp overbevise masserne om at vende tilbage til sand islam og den muslimske umma samt aktivere dem i kampen for at etablere kalifatet. Herefter skal regeringerne i den muslimske verden erstattes med nogle, som vil realisere partiets visioner. Til sidst skal kalifatet udbredes til resten af verden.

Organisation
Når kalifatet bliver gennemført, skal alle uanset religion underlægges sharialovens bestemmelser.

Den islamiske nations øverste muslimske leder, kaliffen, bliver valgt af det muslimske folk ikke-muslimer har ingen stemmeret. Kaliffen vælges for livstid uden mulighed for at blive afsat, bestemmer selv statens embedsmænd: ministre, generaler, dommere mm, og har den fulde kontrol over kalifatets politik, love og økonomi.

Der skal oprettes et parlament eller folkeforsamling, Majlis al-Umma, som skal fungere som rådgivende organ, shura, for kaliffen.

I kalifatet eksisterer der ikke religionsfrihed. Den sande religion er islam, men derudover kan religioner nævnt i Koranen (kristendom og jødedom) accepteres. Kristne og jøder (kaldet dhimma) har nogle rettigheder, mens andre trosformer ingen har. Muslimer må ikke konvertere heller ikke til kristendom eller jødedom.

Midler
Hizb ut-tahrir siger, at de er et ikke-voldeligt parti, som ønsker at udbrede sine visioner gennem en fredelig politisk, social revolution.

Man kender ikke direkte til nogen voldelige episoder, hvor Hizb ut-Tahrir har været indblandet. Dog har partiet været på kant med loven på grund af udtalelser med opfordring til vold/drab mod jøder.

Historie
Efter grundlæggelsen blev Hizb ut-Tahrir forbudt af Jordan, der i 1953 havde kontrol over dele af Jerusalem.

Partiet spredtes til andre mellemøstlige lande, hvor det hverken blev så store eller indflydelsesrige som konkurrerende organisationer, fx Det Muslimske Broderskab. Derimod har gruppen haft mere gennemslagskraft i Centralasien og Vesten, herunder Danmark og England.

I dag anslås det, at Hizb ut-Tahrir opererer i mere end 40 lande, selv om partiet i mange af dem er forbudt.

Angiveligt skulle partiet have været involveret i mislykkedes kupforsøg mod mellemøstlige ledere, blandt andet Jordans Kong Abdullah i 1951. Det politiske arbejde foregår hovedsagligt gennem løbesedler og debat, og det er da også begrænset, hvor meget indflydelse de politisk har haft.

Partiets øverste ledelse holder i dag til i Jordan med palæstinenseren og civilingeniøren Abu Rashta som leder.

Hizb ut-Tahrir i Danmark
Hizb ut-Tahrir kom til Danmark i 1994 under navnet Khalifah eller Khilafah.

Den danske afdeling ledes af den libanesiske Fadi Abdullatif, der kom til Danmark som 13-årig. Han har flere gange været på kant med loven, for eksempel i 2003 og 2007, hvor han begge gange blev idømt 60 dages fængsel for trusler mod og opfordring til drab på jøder.

Fadi Abullatif mener, at islam og sharia er den endegyldige sandhed, hvori kan findes løsningen på alt. Han ser demokrati og ligestillingsbegrebet som menneskeskabte og dermed forkerte.

Under valget i 2007 så man, den danske afdeling af Hizb ut-Tahrir opfordrede danske muslimer til at boykotte valget, da de ikke ideologisk kunne forsvare at tage del i demokratiet som styreform.

Fadi Abdullatif taler også imod integration af muslimer i det vestlige samfund, da det vil være en tilegnelse af noget usandt, menneskeskabt og fejlbarligt.

Dansk Folkeparti fik opfyldt sit ønske om næsten 10 milllioner kroner øremæket til forskning i islamisme under de seneste finanslovsforhandlinger.<br>Foto: arkiv Foto: Arkiv