Hvad er Hizb ut-Tahrir?

Hizb ut-Tahrir holder deres årlige møde i Nørrebrohallen i København torsdag den 5. november 2015. Til møderne sidder kvinder og mænd hver for sig. Foto: Ritzau Scanpix/ Sara Gangsted

Organisationen Hizb ut-Tahrir er endnu engang i danske medier og politikeres søgelys. Denne gang er det efter, et dokument er blevet lækket og en afhoppet leder kritiserer sine tidligere fæller i organisationen. Bliv klogere på historien og ideologien bag organisationen her

Organisationen Hizb ut-Tahrir er sparsom, når det kommer til at uddele oplysninger om sig selv. Ikke mindst derfor er den danske afdeling af den radikale organisationen ofte i politikere og mediers søgelys. I januar 2019 er organisationen igen genstand for debat, efter avisen Berlingskes afsløringer af et dokument, der gennemgår organisationens visioner i Vesten. Desuden stod et afhoppet medlem af ledelsen for første gang frem med kritik af organisationen 6. januar 2019.

Hizb ut-Tahrir er et internationalt islamisk og politisk parti, der ønsker at forene alle muslimske nationer i en islamisk stat, et kalifat.

Baggrund for grundlæggelsen
Partiet blev stiftet i Jerusalem i 1953 af den palæstinensiske dommer Taqiuddin an-Nabhani. An-Nabhani anså oprettelsen af Israel og palæstinensernes nederlag som en konsekvens af den muslimske verdens forfald. Et forfald, han mente var resultat af, at muslimer var blevet for verdslige og vestlige. For at rette op på den muslimske verdens tilbagegang, mente han løsningen lå i en stærkere fundamental tilknytning til islam, udrensning af vestlig indflydelse i Mellemøsten og oprettelsen et islamisk kalifat.

For at realisere disse mål grundlagde han partiet Hizb ut-Tahrir.

Navnet Hizb ut-Tahrir betyder Frihedspartiet eller Befrielsespartiet på arabisk, og refererer til missionen om at befri den muslimske verden fra Vesten.

Ideologi
Hizb ut-Tahrir anser sig som et politisk parti, hvis ideologi er islam.

Ligesom andre radikale muslimske bevægelser anser Hizb ut-Tahrir Vesten, især USA, som den store skurk. Vestens kapitalisme er ifølge partiet den største forhindring for oprettelsen af kalifatet.

Organisationen anser demokrati som en vestlig opfindelse, der er i modstrid med islamisk lov, sharia, og dermed også uforenelig med deres udlægning af islam. Derfor fordømmer de også vestens tilstedeværelse og forsøg på at indføre demokrati i Mellemøsten.

Stifteren an-Nabhani har fundet meget inspiration i Det Muslimske Broderskabs ideologi, som han dog fandt for moderat. Flere af de første medlemmer kom fra Broderskabets radikale fløj.

Mål
Det er sura 3: 104 i Koranen, der ligger til grund for partiets mål en islamisk stat.

Det skal foregå således, at Hizb ut-Tahrirs først skal etablere et fællesskab af medlemmer. Dernæst skal en ideologisk kamp overbevise masserne (den muslimske umma) om at vende tilbage til den sande islam og aktivere dem i kampen for at etablere kalifatet. Herefter skal regeringerne i den muslimske verden erstattes med nogle, som vil realisere partiets visioner. Til sidst skal kalifatet udbredes til resten af verden.

Når kalifatet bliver gennemført, skal alle uanset religion underlægges sharialovens bestemmelser.

Den islamiske nations øverste muslimske leder, kaliffen, skal vælges på livstid af statens muslimske befolkning. Herudover skal staten ledes af embedsmænd, som ministre, generaler, dommere, der har den fulde kontrol over kalifatets politik, love og økonomi.

Der skal oprettes et parlament eller folkeforsamling, Majlis al-Umma, som skal fungere som rådgivende organ, shura, for kaliffen.

I kalifatet er den eneste sande religion islam, men de andre monoteistiske religioner nævnt i Koranen (kristendom og jødedom) accepteres og tildeles nogle særlige rettigheder. Muslimer må ikke konvertere.

Midler

Forskere vurderer at Hizb ut-Tahrir er en ikke-voldelige organistion. Ifølge Hizb ut-Tahrir selv, ønsker de at udbrede sine visioner gennem en fredelig politisk, social revolution.

Man kender ikke til nogen voldelige episoder, hvor Hizb ut-Tahrir har været direkte indblandet. Dog har partiet været på kant med loven blandt andet på grund af udtalelser med opfordring til vold/drab mod jøder. Det gælder blandt andet i Danmark.

Historie

Efter partiets oprettelse spredtes det til andre mellemøstlige lande, hvor det hverken blev så stort eller indflydelsesrigt som Det Muslimske Broderskab og andre konkurrerende organisationer. Derimod har gruppen haft mere gennemslagskraft i Centralasien og Vesten, herunder Danmark og England.

I dag anslås det, at Hizb ut-Tahrir opererer i mere end 40 lande, selvom partiet er forbudt i mange af dem.

Angiveligt skulle partiet have været involveret i mislykkedes kupforsøg mod mellemøstlige ledere, blandt andet Jordans Kong Abdullah i 1951.

Det politiske arbejde foregår hovedsagligt gennem løbesedler og debat. Det er dog begrænset, hvor meget indflydelse de politisk har haft.

Partiets øverste ledelse holder i dag til i Jordan med palæstinenseren og civilingeniøren Abu Rashta som leder.

Hizb ut-Tahrir i Danmark

Hizb ut-Tahrir kom til Danmark i 1994 under navnet Khalifah eller Khilafah. Generelt er Hizb ut-Tahrir en lukket organisation, og deler sjældent informationer om sin ledelse og medlemstal. Det gælder også i Danmark.

Her i landet er organisationen kendt i bybilledet, når medlemmer har demonstreret op til folketingsvalg de seneste år. Her har de opfordret muslimer til at holde sig fra stemmeurnerne med det argument, at ingen lov bør stå over Guds lov.

Den danske afdelingen hører under Hizb ut-Tahrir Skandinavien, som har hovedsæde i København. Her er ledelsen blevet udskiftet med jævne mellemrum. Ifølge Berlingske er det i øjeblikket imamen Monzer Abdulla, der er formand. Et tidligere medlem af den danske ledelse har dog udtalt, at organisationen i sidste ende er styret fra toppen i Mellemøsten.

Monzer Abdullah er først og fremmest blevet landskendt, da det jødiske samfund i Danmark anmeldte ham for at opfordrer til drab på jøder. Han skal for retten til marts 2019.

Han er erklæret modstander af demokrati, idet han mener, at styreformen ikke kan forenes med islam. Derudover har han udtalt, at han er i kamp med danske politikere, som ifølge Monzer Abdullah er i ”krig” mod muslimer.

Den tidligere danske formand Fadi Abdullatif har også været på kant med loven flere gange, for eksempel i 2003 og 2007. Første gang fik han en ubetinget dom og anden gang en betinget dom. Begge gange blev han idømt 60 dages fængsel for trusler mod og opfordring til drab på jøder. Fadi Abdullatif har også talt imod integration af muslimer i det vestlige samfund.

Dansk Folkeparti fik opfyldt sit ønske om næsten 10 milllioner kroner øremæket til forskning i islamisme under de seneste finanslovsforhandlinger. Foto: Arkiv