Hvad er kalifatet?

Osama bin Laden ville have genindført kalifatet. Det samme vil Hizb ut-Tahrir. Men hvad er kalifatet egentligt?

Kort tid efter terrorangrebet 11. september 2001 holdt den tidligere amerikanske præsident, George W. Bush, en TV-tale, hvor han forklarede, hvorfor amerikanerne nu gik i krig i Afghanistan.

Få timer senere trådte Osama bin Laden frem på arabiske medier med en svartale, hvor han opdelte muslimernes fælles historie i tre perioder:

1. periode: Islams storhedstid, der slutter med Det Osmanniske Riges og kalifatets fald d. 3. marts 1924.

2. periode: Over 80 års lidelse, skam og forfølgelse under de vestlige magter.

3. periode: Fra og med 11. september 2001 begyndelsen på islams modangreb på Vesten og genrejsning af kalifatet.

Men hvad er kalifatet? Religion.dk har spurgt Niels Valdemar Vinding, som er ph.d. studerende på Center for Europæisk Islamisk Tænkning på Københavns Universitet.

Hvad er kalifatet?
"Kalifatet er historisk set et forsøg på at institutionalisere en efterfølger til profeten Muhammed. Under Muhammeds ledelse havde muslimerne taget magten over den arabiske halvø, og islam havde løsrevet sig fra den jødisk-kristne arv som selvstændig religion."

"Men Muhammed døde i år 632 uden eksplicit at erklære, hvem der skulle efterfølge ham som militær, religiøs og politisk leder. Derfor blev der valgt en efterfølger med titlen khalifa rasul Allah, det vil sige Guds sendebuds efterfølger eller repræsentant. Kaliffen blev altså set som en efterfølger eller repræsentant for Muhammed i hans fravær."

Hvad var det oprindelige forhold mellem religion og politik?
"Under kalifatets grundlæggelse skelnede man ikke mellem religion og politik, som vi gør i dag. Man må huske på, at det starter som en revolutionær tænkning. Det religiøse, det politiske og det militære system blev afløst og udskiftet på én gang. Og så tænkte man det helt fysisk sammen i én person."

"Det er først langt senere i historien, at man begynder at opdele i magtens tredeling, altså mellem en lovgivende, en dømmende og en udøvende magt. Muhammed var både religiøs, politisk og militær leder. Og det var kaliffen efter ham også."

Hvilke dele af islam tilslutter sig kalifatet?
"I dag inddeler man ofte i shia- og sunni-islam, men så enkelt er det ikke. For tilslutningen til kalifatet har igennem tiden været en langt mere magtpolitisk beslutning end en religiøs."

"Den første kalif, Abu Bakr, blev valgt af muslimerne i Mekka og blev anerkendt af hele det muslimske samfund. Men siden den fjerde kalif, Ali ibn Abi Talib, har der været uenighed om, hvem der var den retmæssige kalif. Ligesom der i kristendommen har været to eller helt op til tre paver på samme tid, har der inden for islam været flere samtidige kalifater. Således var der i en årrække både Abbaside-kalifatet i Bagdad, Fatimide-kalifatet i Kairo, og det Umyade-kalifatet i eksil i Spanien."

"Der er altså ikke tale om ét kalifat men om konkurrerende kalifater. Det var en magtposition, som der blev kæmpet om internt blandt muslimerne."

LÆS OGSÅ: Islams udviklingshistorie op til 1700-tallet

Har der været et kalifat i Jerusalem?
"I 600-tallet var Jerusalem verdens navle også for muslimerne. Så i begyndelsen var det Jerusalem, man vendte sig mod, når man skulle bede. Det er først da Muhammed med sit følge tager til Medina, at man ændrer bede-retningen mod Mekka."

"Når Jerusalem alligevel er vigtig for muslimer, er det på grund af historien om Muhammeds himmelfærd (Miraj). I Koranens 17. sura og i kommentaren Hadith fortælles det, hvordan Muhammed en nat drager fra Mekka til det fjerneste bedehus på et bevinget dyr, der kaldes en buraq. Her farer Muhammed til himmels, hvor han møder Adam, Moses og Jesus, og han får instruktioner af Allah om, at muslimerne skal bede fem gange dagligt."

"Det fjerneste bedehus blev af kalifatet tolket som templet i Jerusalem, og derfor påbegynder den anden kalif, Umar, i 638 bygningen af et bedehus på netop det sted, hvor det jødiske tempel lå. Bygningen blev siden hen udvidet og stod i 705 færdig under navnet al-Aqsa-moskéen. På arabisk hedder det fjerneste bedehus netop al-Masgidu al-Aqsa."

"Men det betyder ikke, at der nogensinde kom et kalifat til Jerusalem. Nok er Klippemoskéen og al-Aqsa-moskéen det tredje helligste sted i islam, men kalifatet vedblev at have sit hovedsæde i Damaskus."

LÆS OGSÅ:Historien om Tempelbjerget

Hvorfor blev kalifatet nedlagt i 1924?
"Kalifatet havde i flere hundrede år været lig med Det Osmanniske Rige, og dets hovedsæde var nu i Istanbul i det nuværende Tyrkiet. Da riget brød sammen efter første verdenskrig, opstod der en nationalistisk revolution i Tyrkiet. Under ledelse af Atatürk så tyrkerne nu sig selv som ét folk i ét land med ét sprog."

"Tyrkiet blev derfor dannet som en sekulær nation i oprør med den herskende pan-islamisme. Tyrkiet var selvfølgelig befolket af muslimer, og derfor blev det et muslimsk land. Men tyrkerne forstod sig først og fremmest som nation frem for religion. Derfor nedlagde de kalifatet, og ingen har siden formået at påberåbe sig magt eller legitimitet til at overtage det."

Hvilke muslimer forsøger i dag at genindføre kalifatet?
"Allerførst er det vigtigt at skelne mellem muslimer og islamister. Muslimer er betegnelsen for en bestemt gruppe religiøse mennesker, mens islamister kort sagt er mennesker med en politisk-religiøs motiveret ekstremisme. De har altså en politisk dagsorden og ser oftest sig selv i kontrast til det eksisterende samfund."

LÆS OGSÅ:Hvad er islamisme?

"I tiden omkring første og anden verdenskrig havde især briterne og franskmændene mandat over store dele af mellemøsten. Her indsatte de konger til at herske, som i realiteten blev en slags diktatorer. Og dermed faldt tanken om et samlet muslimsk fællesskab under en ledende kalif til jorden."

"Som modtræk grundlagde Hassan al-Banna i 1928 Det Muslimske Broderskab, hvis formål er at genskabe en genislamisere befolkningen og skabe en ny pan-islamisk enhed. Tanken var altså, at muslimerne ikke skulle være opdelt i lande men være ét samlet folk under ét styre, nemlig kalifatet."

"I Danmark taler en gruppe som Hizb ut-Tahrir også for, at kalifatet er den eneste retfærdige styreform. De ser kalifatet som et alternativ til diktaturerne i f.eks. Afghanistan og Saudi-Arabien og til teokratiet (præstestyret) i Iran."

LÆS OGSÅ:Hvad er Hizb ut-Tahrir?

Hvilken rolle spiller Al-Qaeda i alt dette?
"Al-Qaeda mener ligesom Hizb ut-Tahrir, at det en korrupt elite af muslimske intellektuelle, der sidder på magten i de fleste muslimske lande. Og det eneste alternativ er at genindføre kalifatet, så kaliffen med fromhed og offervilje kan gøre det, der er bedst for islam."

"De henter deres inspiration fra Said Qutb, der var en af de ledende figurer i Det Muslimske Broderskab. Qutb afskyede den religiøse ladhed, der kendetegnede den vestlige verden, særligt USA. Ifølge Qutb kunne man ikke være religiøs på deltid. Alle livets facetter skulle tænkes religiøst. Det var en ny fromhedskultur til Allahs ære."

"Al Qaedas ideologi er i det hele taget i stærk opposition til USA, og her kan man se sammenhængen med, hvad der sker i Mellemøsten og Nordafrika for tiden. Al-Qaeda vil have USAs indflydelse fjernet fra regionen. For eksempel er de stærke modstandere af, at USA stadig har tropper udstationeret i Mekka til at opretholde fred og orden. De ser kalifatet som et islamisk alternativ, der kan skabe et muslimsk fredsrige."

LÆS OGSÅ: Hvad er Al-Qaeda?