Hvad er teosofi?

Grundlæggerne Helena Petrovna Blavatsky og Henry Steel Olcott. - Foto: Wikimedia Commons.

Teosofi er på en gang et trossystem, en spiritistisk lære, en religiøs bevægelse og en filosofi. Formålet med teosofien er at give tilhængerne dybere indsigt i åndelighed

Selvom teosofien opstod helt tilbage i 1800-tallet, er fænomenet stadig relevant i dag. Nutidens New Age-bølge har fundet megen inspiration i teosofien, og den moderne vestlige verdens fascination af Østens religioner, fyldte allerede dengang meget i teosofien.

Teosofien opstår
Første gang man støder på teosofi, er i 1875 i New York, hvor Det Teosofiske Samfund blev grundlagt af en flok mennesker, som interesserede sig for spiritualitet. Lederne var i begyndelsen Henry Steel Olcott (1832-1907) og Helena Petrovna Blavatsky (1831-1891).

Blavatsky blev åndelig leder
Madam Blavatsky som hun blev kaldt - blev selskabets åndelige leder, og hun har udgivet nogle af teosofiens hovedværker, blandt andet bogen Den Hemmelige Lære, et omfattende værk, som var en del af selve fundamentet for teosofien.

Blavatskys mål var at påpege, at teosofi er kernen i al religion, magi, spiritisme og filosofi. Efter hendes egne udsagn var Den Hemmelige Lære, bortset fra citaterne i den, dikteret til hende ad åndelig vej af store mestre, såkaldte mahatmaer. Værket blev dog kritiseret for i virkeligheden at være sammensat af citater fra ældre skrifter i den vestlige esoteriske tradition.

Det var specielt buddhismens læresætninger, som appellerede til Blavatsky, og i 1879 flyttede hun derfor selskabets hovedsæde til Indien.

Formålet med teosofi
De oprindelige tre erklærede formål med teosofien var:

1. At danne en kerne af menneskehedens universelle broderskab uden hensyn til race, tro, køn, sanfundsstilling eller farve.
2. At opmuntre til studiet af sammenlignende religion, filosofi og videnskab.
3. At undersøge uforklarede naturlove og slumrende kræfter i mennesket.

Enhver teosof er selv ansvarlig for egen åndelig udvikling. Der er, ifølge teosofferne, ingen bønner, rituelle handlinger eller deciderede dogmer indenfor den teosofiske lære. Samfundet er åbent for medlemmer af alle trosretninger.

Mennesket er ånd
Ifølge teosoffer er menneskets ånd udødelig, men vores lavere personlighed er ofte ubevidst om denne evige spirituelle natur. Med teosofi kan man opnå erkendelse om vores udødelige ånd.

Teosoffer opdeler mennesket i tre dele eller niveauer: Kroppen er nederst i hierarkiet, og ånden er øverst. Imellem disse to står sjælen som en medierende faktor. Mennesket er i sin nuværende tilstand fanget i materien (kroppen og verden) og er bundet til reinkarnation, men kan gennem udvikling arbejde sig ud af de nuværende betingelser og ind i en eksistensform som er ren åndelig væren. For at opnå det, får mennesket hjælp af de åndelige mestre i Det Store Hvide Broderskab, som er et åndeligt hierarki af mestre.

Man høster, som man sår
Ifølge teosofien fungerer naturen ikke tilfældigt. Enhver begivenhed sker på grund af love, som er en del af et universelt paradigme.

Teosofien lærer, som så mange andre etiske og religiøse doktriner, at man høster, som man sår. Mennesket lever i overensstemmelse med karmaloven og reinkarnationsloven og er således et resultat af sine egne gerninger og skaber af sin egen fremtid.

De syv rodracer menneskehedens udvikling
Ifølge teosofien eksisterer al liv i en essentiel enhed, hvor alle skabninger, uafhængig om de tilhører menneske-, dyre-, plante- eller mineralriget, hører sammen. Evolutionen forløbet gennem syv forskellige stadier kaldet rodracer.

På det første stadie var mennesket ren ånd. På det andet var de kønsløse væsener som boede på det nu tabte kontinent Hyperborea, og på det tredje stadie blev de Lemurianere oplyst af spirituelle impulser som gav dem menneskelig bevidsthed og seksuel formering. På det fjerde stadie udvikledes det moderne menneske på kontinentet Atlantis. Den nuværende femte tidsalder er, ifølge teosofien, en genopvågningstid for menneskehedens spiritistiske/overnaturlige evner.

Det meste af menneskeheden i dag tilhører denne femte rodrace, Aryanerne. De sidste to stadier ligger ude i fremtiden.

Når man i teosofien taler om "racer, så refererer det til, at menneskeheden i udviklingens forløb har gennemgået forskellige stadier, og er blevet spredt i forskellige forgreninger verden over.

Universets opbygning
Ifølge teosofien er universet bygget op af en uendelig række af systemer inden i hinanden med en række væsner eller guder ordnet i et velorganiseret pyramideformet hierarki. De største væsner er samlet øverst i pyramiden og de mindste nederst. Forud for alting findes Det Absolutte, et evigt, altomfattende og uforanderligt princip. I det absolutte er der utallige universer, og i hvert univers uendeligt mange solsystemer.

Det store, hvide broderskab
Jorden overvåges af en stor "funktionær" som under sig har en række ministre, eller som de også kaldes, Det store, hvide broderskab med ansvar for syv departementer. Departementerne varetager tilsammen styringen af hele kloden. For eksempel beskæftiger et departement sig med udviklingen af menneskehedens forskellige rodracer og et andet med religion og undervisning. Herfra grundlægges nye religioner, når den pågældende minister ser, at der er et behov, og derfor rummer alle religioner i deres inderste væsen den samme sandhed.

Det store, hvide broderskab bor, ifølge teosofien, i forskellige centre rundt om på kloden, hvor det vigtigste befinder sig i Himalaya-bjergene på den tibetanske side af grænsen til Indien.

Mennesket kan også kvalificere sig til sådan en stilling ved at hæve sig til et meget højt trin. Det betyder, at vedkommende må ophøre med at leve for rigdom og magt og udelukkende hengive sig til uselvisk arbejde i verdens tjeneste.

Forskel mellem teosofi og spiritisme
Selv om teosofien og spiritismen grundlæggende er ens på nogle punkter, lukker teosofien af for en del af den spiritistiske tro, nemlig kommunikationen mellem levende og døde.

Teosofien er imod de spiritistiske seancer, dels fordi man mener, at de kan forhindre afdøde i at fortsætte til højere åndelige planer og dels på grund af faren for at komme i kontakt med laverestående ånder, som kunne optræde som bortgåede venner og udnytte livskraften fra mediet.

Efter Blavatsky
Da Blavatsky døde i 1891, blev Teosofisk Samfund splittet i flere dele. Annie Besant blev leder af Det Teosofiske Samfund i Adyar i Indien, mens William Quan Judge delte den amerikanske afdeling i New York i mange sektioner. Den tysk-østrigske filosof Rudolph Steiner skabte en succesfuld afdeling i Tyskland, men endte med at bryde med samfundet i 1913 og danne sit eget samfund, Antroposofisk Samfund. Med tiden er flere grene af Teosofisk samfund opstået, som tolker læren forskelligt, og teosofien lever i bedste velgående i det meste af verden.