Hvad står der i Dødehavsrullerne?

Museumsinspektør Dr. Adolfo Roitman peger på den oprindelige Esajas rulle, der blev fundet i Qumaran-hulerne i Judæas ørken. Dette skrift er dateret til omkring 120 f.Kr. og kan ses på Det Israelske Museum i Jerusalem. Dødehavsrullerne indeholder nogle af de ældste kendte overlevende bibelske tekster. Foto: .com

Selvom langt de fleste i dag har hørt om Dødehavsrullerne, er der ikke mange, der ved, hvad der egentlig står i de gamle skrifter. Her kan du læse en kort gennemgang af indholdet i de berømte skriftruller

I dag har de fleste hørt om Dødehavsrullerne, der for godt 60 år siden ved et tilfælde blev opdaget i bjergene i Qumran ved nordvest-bredden af Det Døde Hav.

På trods af dette, er det et fåtal, der kender til de nærmere detaljer vedrørende teksternes indhold og oprindelse.

Da nyheden omkring fundet af skrifterne nåede offentlighedens lys, var der stort fokus på, hvilke afsløringer teksterne måske ville kunne bringe. Kunne rullerne få afgørende indflydelse på vores syn på kristendommen og måske endda på jødedommen? Rummede de oplysninger, der måske i sidste ende ville rokke ved selve Bibelens autoritet? Det var blot nogle af de mange spørgsmål, der trængte sig på i tiden efter fundet.

Hvad indeholdt rullerne?
For overskuelighedens skyld kan skriftrullerne efter deres indhold inddeles i fire typer: De gammeltestamentlige skrifter, de sekteriske skrifter (tekster som menes at stamme fra Qumran-menigheden selv), øvrige antik-jødiske skrifter og til sidst en mindre gruppe ikke-litterære skrifter.

1. Gammeltestamentlige skrifter

Den største gruppe tekster hører under typen gammeltestamentlige skrifter. Blandt Dødehavsrullerne er der nemlig fundet afskrifter af samtlige bøger i Det Gamle Testamente, bortset fra Esters Bog. Der er for eksempel fundet intet mindre end 34 forskellige afskrifter af Salmernes Bog.

2. Skrifter fra Qumran-menigheden selv

Da man påbegyndte oversættelsesarbejdet af Dødehavsrullerne, stødte man på en række hidtil ukendte tekster. Fælles for denne type tekster er, at man regner med, at de både er skrevet af og omhandler Qumran-menigheden selv.

Den vigtigste kilde til Qumran-menigheden er tekstrullen kaldet Menighedshåndbogen eller Sekthåndbogen. Skulle man få lyst til at studere den nærmere, er dette nu muligt takket være et samarbejde mellem internetgiganten Google og Det Israelske Museum i Jerusalem. Teksten ligger online og kan ses her. I en mindre række tilfælde er det dog mere vanskeligt at afgøre, om en tekst er forfattet i menigheden eller blot har fundet vej udefra og ind i menighedens bibliotek.

Blandt andet er der i teksten beskrevet en række regler og love for, hvordan man skulle omgås hinanden i menigheden, hvilke ting man måtte og ikke måtte eje, og hvorhenne i hierarkiet man hørte til. For eksempel var det de ældre i menigheden, der havde mest at skulle have sagt. Derudover afslører Menighedshåndbogen også, at gruppen har haft en øverste leder, kaldet retfærdighedens lærer.

3. Andre antik-jødiske skrifter

Denne mindre gruppe af skrifter består af tekster, som enten er forfattet af jøder, der ikke hørte til Qumran-menigheden, eller som er ældre end menigheden. For eksempel er der fundet afskrifter af det pseudepigrafiske værk, Enoks Bog (dele af 1. Enok er skrevet allerede i det 3. århundrede f.Kr.).

4. Ikke-litterære skrifter

En sidste gruppe tekster adskiller sig ved at være ikke-litterære tekster. Det drejer sig for eksempel om kontrakter og forskellige lister. I alt er der fundet fragmenter af omkring 30 ikke-litterære ruller.

Et af de mest bemærkelsesværdige skrifter i denne gruppe er den såkaldte Kobberrulle. Dette håndskrift skiller sig ud blandt de øvrige Dødehavsruller både ved at være skrevet på kobber (og ikke på læder eller papyrus, som de fleste) og ved sit særlige indhold: Kobberrullen indeholder nemlig et slags skattekort. Teksten rummer en fortegnelse over skjulte kostbarheder, efter sigende gemt af vejen på en række forskellige steder i og omkring Palæstina. Nogle af stederne er meget nøjagtigt beskrevet, mens andre beskrivelser virker mere usikre. Der har været mange forskellige tolkninger fremme af Kobberrullen, og der forskes stadig i dens betydning i dag. Der er dog ikke fundet nogle skjulte skatte endnu.

Er der en sammenhæng mellem Det Nye Testamente og Dødehavsrullerne?

De forskellige typer skrifter er alle vigtige på hver deres måde. Men når det gælder forholdet til Det Nye Testamente, er det især Qumran-menighedens egne skrifter, der er interessante.

Dødehavsrullerne er alle afskrevet i perioden 250 f.Kr. - 68 e.Kr. Skrifterne er dermed før og samtidige med begivenhederne i Det Nye Testamente. Heraf følger naturligvis spørgsmålet, om nogle af Det Nye Testamentes personer skulle være omtalt i Dødehavsrullerne. I Qumran-menighedens egne skrifter omtales nogle personer, der har spillet en vigtig rolle i menighedens historie. Menighedens leder og (måske) stifter kaldes retfærdighedens lærer, mens to af menighedens modstandere omtales som den onde præst og løgnens mand.

Enkelte forskere har peget på, at de omtalte personer i menighedsteksterne er personer fra Det Nye Testamente. Blandt andet hævder den amerikanske forsker, Robert Eisenmann, at retfærdighedens lærer er Jakob (Jesu bror), den onde præst er den jødiske ypperstepræst Ananias (omk. 47-59 e.Kr.), og løgneren er Paulus.

Den australske forsker, Barbara Thiering, mener, at retfærdighedens lærer er Johannes Døberen, og at både den onde præst og løgneren er betegnelser for Jesus.

Disse teorier er dog blevet afvist af så godt som alle andre forskere (hvad enten de er jøder, kristne eller ikke-religiøse). Teorierne strider nemlig mod den almindelig anerkendte datering af rullerne. Samtidig strider disse teorier på en lang række øvrige punkter mod både Det Nye Testamente, Dødehavsrullerne samt en række andre historiske kilder.

Der er derfor i dag udbredt enighed om, at Det Nye Testamentes personer ikke er omtalt i Dødehavsrullerne.

Har indholdet haft betydning for kristendommen?

Dødehavsrullerne kan give et levende indblik i både teologien og menighedslivet i en jødisk retning i perioden før og samtidig med Det Nye Testamente. Fundet af de gamle skrifter har dermed bidraget med en større baggrundsviden for forståelsen af Det Nye Testamente og ikke mindst for tiden omkring det. Men nogen afgørende indflydelse har Dødehavsruller altså ikke haft på kristendommen, som vi kender den i dag.

Artiklen blev oprindeligt bragt 9/11 2011. Senest opdateret den 23. januar