Hvem er mandæerne?

Ferguson kalder Torres for et godt køb Foto: Preben Madsen

Mandæerne er et af de ældste trossamfund i verden. Den mellemøstlige befolkningsgruppe er i dag truet af udryddelse og spredt over hele verden på grund af forfølgelse og drab. Læs mere her

Mandæerne er et lille, gnostisk trossamfund, der har rødder tilbage til oldtiden, og som sandsynligvis er det eneste tilbage af sin art i verden. Den mandæiske religion opstod i Mesopotamien (det gamle Irak) og kan historisk spores tilbage til 200 e.v.t., hvor religionen givetvis er blevet formet som en døbersekt i et jødisk/kristent miljø.

I mandæernes selvforståelse går religionen imidlertid endnu længere tilbage. De betragter deres religion som menneskehedens urreligion, men de har ikke en religionsstifter som kristendommen og islam. Derimod går de tilbage til Adam, der som den første blev forløst fra denne verden.

I religionen findes både jødiske, kristne, iranske og babyloniske træk, men mandæerne anser ikke Jesus, Muhammed eller Moses for at være profeter. Til gengæld tilskrives Johannes Døberen stor betydning.

Den mandæiske tro
Den mandæiske religion er baseret på monoteisme og betegnes som en gnostisk religion.

Mandæismen fremhæver fred som det vigtigste element og anser verden for at være delt op mellem gode og onde kræfter, mellem lys og mørke. Den gamle religion er rig på skrifter og mytologi, der gør rede for skabelsen, lyset og mørket.

Ifølge mandæerne består verden af tre lag. Ud over den jordiske verden, hvor menneskene befinder sig, findes der både en øvre lysverden og en mørk underverden. Tanken er, at sjælen ikke hører hjemme i denne verden, men har sit sande hjem i lysets verden, som mennesket skal stræbe efter at vende tilbage til.

Grundlæggende for religionen er den gnostiske forløsningslære, hvor den sande erkendelse sammen med dåbsritualet tænkes at udfri sjælen fra verdens mørke og vildfarelse og sikre den en plads i lysets verden efter døden.

I forbindelse med sjælens frelse spiller forestillingen om en række budbringere fra lysets verden en vigtig rolle. Johannes Døberen opfattes som en af disse budbringere, der er udsendt for at fortælle menneskene om, hvordan deres sjæle kan frelses.

Ritualer
Det helt centrale ritual for mandæerne er dåben, som foretages flere gange i livet og indgår som et fast ritual i alle hellige samlinger. Dåbsbadene skal foretages i levende, rindende vand, dvs. vandet skal komme fra en naturlig kilde. Dåben indeholder gamle ritualer, hvor mænd og kvinder døbes hver for sig klædt i rasta, en hvid dragt med hvid hovedbeklædning.

Gennem dåben er det muligt at rense sine synder og opnå forbindelse til lysverdenen, allerede imens man er i denne verden.

Mændæernes store udfordringer
I de arabiske lande accepteres mandæerne ikke som et folk med en anerkendt Gud, og i de sidste årtier er mandæerne blevet fordrevet fra Irak på grund af deres særlige tro. Derfor er trossamfundet i dag truet af udryddelse og spredt over hele verden.

Mandæerne står overfor store udfordringer i forhold til at overleve som trossamfund. Mandæerne missionierer ikke, det er ikke muligt at konvertere til religionen, og hvis en troende gifter sig uden for trosretningen, bliver parrets børn ikke betragtet som mandæere.

Eksperter vurderer, at der i dag er omkring 70.000 mandæere tilbage som de eneste nulevende og direkte efterkommere af de første gnostikere i verden.

I Danmark er mandæerne et anerkendt trossamfund. Her bor cirka 650 mandæere, som endnu ikke har en kirke, men til gengæld har fundet et fristed ved Gudenåen i Bjerringbro.


KORT FORTALT: Det tror mandæerne på

  • Monoteisme. Én gud, kaldet Hali Rabi.
  • Evig konflikt mellem godt og ondt. Det gode er repræsenteret i lys og floders rindende vand, det onde i mørke og saltvand. Mandæerne tror, at de to typer vand findes blandet i alle levende væsener for at opnå en balance.
  • Et liv efter døden. For mandæerne er et menneske krop og sjæl, og sjælen er en del af det store liv, som sjælen vender tilbage til efter døden. For at komme i himlen Lysets verden må et menneske stå til regnskab for sine gerninger her på jord. Mange af mandæernes ritualer handler om at gøre sjælen rede og værdig til sin himmelfart og om at korte tiden i mandæernes svar på skærsilden, matarata, mest muligt.
  • Dåb. Gentagen dåb (Masbuta) er en essentiel del af mandæernes trosliv. Gennem dåben er det muligt at rense sine synder og opnå forbindelse til lysverdenen, allerede imens man er i denne verden.
  • Viden og erkendelse. Undervisning om religionen og universet er en måde at nå Gud på. Manda betyder kundskab på aramæisk, og heraf kommer ordet mandæer.
  • Fred. Mandæerne er pacifister og må under ingen omstændigheder ty til vold.
  • Faste. Der er vidtrækkende spiseregler forbundet med mandæismen, hvilket kaldes den livslange faste. Samtidig er der forskellige tider på året, hvor der fastes fra forskellige fødevarer i længere perioder.
  • Profeter. Mandæernes første profet og lærer er Adam, deres anden hans søn Seth (Shetel), derefter Noas søn Sam (kaldet Sem i Bibelen) og endelig Johannes Døberen, som i mandæismen går under navnet Yahya Yuhana. Jesus anses ikke for at være en sand profet.
  • Helligskrifter. Mandæerne har en omfattende mængde religiøs litteratur. De vigtigste mandæiske helligskrifter er Ginza, Johannes Døberens bog, bønnebogen Qolasta og præsteskabets Alf trisar shuiale Tusinde og tolv spørgsmål.


Kilder: The Mandean Society in America/ mandaeanunion.org
Gads religionsleksikon
denstoredanske.dk
Gyldendals religionsleksikon: religion/livsanskuelse
Kristeligt Dagblad 31.05.07: De irakiske mandæere risikerer udslettelse
Politiken 17.04.07: Baggrund: Mandæerne et uddøende folk
TV/MIDTVEST: Dåb i Gudenåen
P1 Religionsrapport: Religion i det 21.århundrede