Indføring

Hvordan bliver et trossamfund anerkendt?

Harreskovens Blótgilde er et af de senest godkendte trossamfund i Danmark. Her holder de blót ved Gefionsspringvandet til ære for den nordiske gudinde Gefion. Harreskovens Blótgilde blev grundlagt i 1996. Først under navnet Gladsaxe Blótgilde, men skiftede i 1998 navn til Harreskovens Blótgilde efter Hareskoven vest for København, hvor de fortrinsvis holder deres ritualer. Harreskoven (i gamle dage stavet med to r'er) kommer af ordet Hárg, der betyder stendynge eller alter i det fri. Foto: Jens Nørgaard Larsen

I Danmark er det Kirkeministeriet, der godkender trossamfund. Trossamfund skal leve op til en række regler for at kunne blive anerkendt. Læs her, hvordan et trossamfund bliver anerkendt

Indtil 2018 kunne et trossamfund enten være godkendt eller anerkendt. De anerkendte trossamfund udgjorde 11 trossamfund, der alle var blevet anerkendt af kongen ved en kongelig resolution. De kongelige resolutioner ophørte dog i år 1969 og herefter blev trossamfund godkendt.

Der var dog ganske få forskelle på de to udnævnelser og i 2018 besluttede man derfor, at både godkendte og anerkendte trossamfund skulle betegnes som anerkendte.

Sådan foregår det
For at blive et anerkendt trossamfund skal trossamfundet udfylde og indsende et ansøgningsskema til Kirkeministeriet og blandt andet vedlægge vedtægter, årsregnskab og beskrivelser og centrale religiøse tekster og ritualer.

Herefter bliver ansøgningen vurderet af Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund nedsat af Kirkeministeriet. Udvalget består af sagkyndige inden for religionshistorie, religionssociologi, teologi og retsvidenskab, der ikke repræsenterer noget bestemt trossamfund.

Udvalget har udarbejdet retningslinjer for trossamfund, og på baggrund af disse tager de stilling til ansøgningen. Udvalget anbefaler derefter afslag eller godkendelse til Kirkeministeriet, der træffer den endelige afgørelse om godkendelse.

Godkendte trossamfund har visse fordele frem for ikke-godkendte. De kan søge om ret til at foretage kirkelige handlinger, for eksempel vielser, med borgerlig gyldighed. Der er også skattemæssige fordele, for eksempel kan bidrag til trossamfundet trækkes fra i skat.

Der gives desuden særlig opholdstilladelse til udlændinge, der skal arbejde inden for det godkendte trossamfund (præster, imamer og lignende).

I Danmark er der, via grundloven, sikret religionsfrihed for alle borgere. Det betyder, at alle danskere kan dyrke deres religion, så længe det ikke strider imod dansk lov eller menneskerettighederne. Der er ingen krav om, at en religion skal være godkendt som trossamfund, før man kan dyrke den.