Hvordan bliver et trossamfund godkendt?

Harreskovens Blótgilde er et af de senest godkendte trossamfund i Danmark. Her holder de blót ved Gefionsspringvandet til ære for den nordiske gudinde Gefion. Harreskovens Blótgilde blev grundlagt i 1996. Først under navnet Gladsaxe Blótgilde, men skiftede i 1998 navn til Harreskovens Blótgilde efter Hareskoven vest for København, hvor de fortrinsvis holder deres ritualer. Harreskoven (i gamle dage stavet med to r'er) kommer af ordet Hárg, der betyder stendynge eller alter i det fri. Foto: Jens Nørgaard Larsen

I Danmark er det Familiestyrelsen under Justitsministeriet, der godkender trossamfund. Trossamfund skal leve op til en række regler for at kunne blive godkendt

I dag bliver trossamfund godkendt og ikke anerkendt. Trossamfund blev før 1969 anerkendt af kongen, men efter 1969 ophørte denne praksis, og trossamfund kunne herefter blive godkendt.

Trossamfund, der blev anerkendt, har dog stadigvæk status af anerkendt ikke godkendt. I Danmark er blandt andet den katolske kirke, baptistkirken og Mosaisk Troessamfund anerkendte trossamfund.

Der er ganske lille forskel på anerkendte og godkendte trossamfund: Anerkendte trossamfund må føre egne protokoller over kirkelige handlinger (kirkebøger), og må navngive børn med borgerlig gyldighed. Disse rettigheder har godkendte trossamfund ikke.

Der kan dog stadigvæk være en vis signalværdi i de to begreber. Under Muhammedkrisen blev Danmark blandt andet kritiseret for ikke at anerkende muslimske trossamfund.

Sådan foregår det
For at blive et godkendt trossamfund skal trossamfundet udfylde og indsende et ansøgningsskema til Familiestyrelsen og blandt andet vedlægge vedtægter og centrale religiøse tekster.

Herefter bliver ansøgningen vurderet af et udvalg nedsat af Familiestyrelsen. Udvalget består af uvildige forskere inden for religionshistorie og -sociologi, teologi og retsvidenskab.

Udvalget har udarbejdet retningslinjer for trossamfund, og på baggrund af disse tager de stilling til ansøgningen. Udvalget anbefaler derefter afslag eller godkendelse til Familiestyrelsen, der træffer den endelige afgørelse om godkendelse.

Godkendte trossamfund har visse fordele frem for ikke-godkendte. De kan søge om ret til at foretage kirkelige handlinger, for eksempel vielser, med borgerlig gyldighed. Der er også skattemæssige fordele, for eksempel kan bidrag til trossamfundet trækkes fra i skat.

Der gives desuden særlig opholdstilladelse til udlændinge, der skal arbejde inden for det godkendte trossamfund (præster, imamer og lignende).

I Danmark er der, via grundloven, sikret religionsfrihed for alle borgere. Det betyder, at alle danskere kan dyrke deres religion, så længe det ikke strider imod dansk lov eller menneskerettighederne. Der er ingen krav om, at en religion skal være godkendt som trossamfund, før man kan dyrke den.