Muhammeds fødselsdag er en kontroversiel helligdag

Den 29. oktober fejrer sunni-muslimer verden over profeten Muhammeds fødselsdag, også kaldet mawlid al-nabi. Men i nogle muslimske retninger er fejringen forbudt

I denne uge fejres profeten Muhammeds fødselsdag af muslimer i hele verden. I hvert fald sunni-muslimer, for shia-muslimer fejrer først fødselsdagen om fem dage.

Hvert år på den 12. Rabi Al-Awwal, som er den tredje måned i Hijra-kalenderen, fejrer sunni-muslimer profeten Muhammeds fødselsdag, også kaldt mawlid al-nabi (arabisk for profetens fødsel, red.). I år 2020 falder datoen på torsdag den 29. oktober.

Shia-muslimer fejrer den samme helligdag, dog på den 17. dag i Rabi Al-Awwal, som også er den dag, hvor shia-muslimer fejrer mawlid for shiismens sjette imam, Jaffar Al-sidiq.

Muhammeds fødselsdag falder ikke hvert år på samme dato i den gregorianske kalender, da hijra-kalenderen er forskudt med 11 dage for hver år, der går i forhold til den gregorianske kalender.

Historien bag Muhammeds fødselsdag

Muhammed fejrede ikke selv sin fødselsdag, han markerede dagen ved at faste på samme måde som i muslimernes fastemåned ramadanen.

De tidligste kilder, der peger på en egentligt markering af Muhammeds fødselsdag, er fra det 8. århundrede e.Kr. Her var det moderen til kaliffen Harun Al-Rashid, der omdannede huset, hvor Muhammed levede, til et bedested, hvor der foregik fakkelprocessioner, recitation af digte og koranvers ved kaliffens tilstedeværelse til ære for Muhammed.

Begivenheden var på dette tidspunkt kun forbeholdt en snæver kreds omkring kaliffen, først senere blev mawlid al-nabi fejret som en folkelig fest.

Fra det 13. århundrede blev det til en egentlig folkefest med de før nævnte elementer samt gaver, gøgl, dyreofring og bespisning af fattige.
Tidspunktet for fejringen af mawlid al-nabi blev rykket fra nat til dag i denne sammenhæng.

Overgangen fra en fest for eliten til en folkelig fest gjorde mawlid al-nabi til en stor festlig begivenhed.

Den første folkelige fejring

Middelalderens mawlid al-nabi-fejring minder om vor tids fejring af begivenheden, den største forskel ligger i dag i at middelalderens mawlid al-nabi havde en hel måneds festligheder i sit opløb, som trak tusinder af folk til fra nær og fjern til Irbil.

Den seneste trend i forbindelse med mawlid al-nabi er de virtuelle markeringer af begivenheden i form af Facebook og Twitter-lykønskninger til slægtninge og venner på mawlid al-nabi-dagen.

Kontroversiel helligdag
Selvom Muhammeds fødselsdag er en officiel helligdag i mange muslimske lande, endda i lande som Indien og Tanzania med en minoritet af muslimer i sin befolkning, så er det ikke en selvfølge, at mawlid al-nabi fejres. For nogle muslimer er denne festlighed ligefrem en forbudt begivenhed, dette gælder muslimerne i lande som Indien, Pakistan, Afghanistan og Bangladesh.

Ganske ironisk er det, at Wahabi-muslimerne i Saudi-Arabien, hvor Muhammed levede og prædikede sin religion, har forbudt mawlid al-nabi ved lov, da den betragtes som bidaa (nyskabelse, red.) i religionen, der minder om andre religioners dyrkelse af ikoner og helgener. Forbuddet begrundes med, at denne skik ikke blev praktiseret i Muhammeds levetid.

Fejringen af Muhammeds fødselsdag betragtes dog som en positiv nyskabelse, bidda hasna, af de muslimer, som fejrer den, da begivenheden giver muslimerne en officiel dag til at fejre og mindes deres profet Muhammed.

I nogle muslimske lande er festdagen ikke kun forbeholdt Muhammeds fødsel, her fejres prominente muslimske lærdes fødselsdag også som mawlid. Dette sker i lande som Egypten og Sudan, hvor sufi-islam har en stor repræsentation. Her fejres op mod 3000 lokale sufi-helgeners mawlid.

Litteratur:
Khadija Knight: "Vi fejrer islams højtider"
Jes P. Rasmussen: "Islam"
Politikens Islam Leksikon
Gads leksikon om islam