Islamkritiske netværk i Danmark

Stigende opmærksomhed på islam har skabt en række islamkritiske netværk i Danmark. Vi har samlet tre, som består af "Islamkritisk Netværk", "Trykkefrihedsselskabet" og "Eticha. Læs mere om deres synspunkter og kritik af islam her i artiklen

Mødet med nye nationaliteter, forskelligartede livsopfattelser og traditioner bliver ofte medvirkende til en lang række overvejelser om national og kulturel identitet.

Som resultat er multikulturelle og -nationale udfordringer kommet til at fylde meget i de seneste års inden- og udenrigspolitiske debatter.

En af disse udfordringer opstår i mødet mellem de forskellige religioner, som af flere forskere er blevet fremhævet som afgørende faktor i kultur- og nationalitets-diskussionerne i de seneste år.

Særligt efter terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 har forholdet mellem islam og Vesten præget disse debatter.

Da Muhammedtegningerne i 2005 så dagens lys, fulgte massive reaktioner i kølvandet.

Meningerne om tegningerne og debatten, der fulgte, har været mange og delte. Men sagen virkede medvirkende til, at en række netværk og foreninger, der ønskede at diskutere og kritisere islam som religion og kulturopfattelse, gav sig til kende.

Vi har samlet en liste med tre af de kendte danske, islamkritiske netværk og en beskrivelse af de sager, de har markeret sig ved.

Islamkritisk Netværk i folkekirken

Islamkritisk Netværk blev dannet i sommeren 2006. Netværket beskriver sig selv som et løst organiseret netværk, der ser det som sit formål at studere og kritisere islam.

Netværket, der understreger, at det ikke er en forening, er sammensat af en række præster og teologer fra folkekirken, der ønsker at kritisere islam og ikke den enkelte muslim, som de fremhæver på hjemmesiden.

At netværket ikke er en forening betyder desuden, at netværkets medlemmer personligt hæfter for indlæg og udtalelser.

Grundlæggende for netværket er en understregning af opfattelsen, at islam og kristendommen ikke deler den samme gud.

I en kronik i Kristeligt Dagblad fra 2006 beskriver to af netværkets initiativtagere, Katrine Winkel Holm og Thomas Reinholdt Rasmussen reaktionerne ved netværkets første møde:

Vi er blevet anklaget for at "foragte muslimen", for at udøve "gold kritik", for at være "intolerante" og "iskolde", for at stå for en "blodfattig" kristendom, der er direkte "ond" og i virkeligheden "islamistisk". Og for at det ikke skal være løgn, er vi også blevet udnævnt til nutidens svar på senmiddelalderens storinkvisitorer.

Et grundlæggende syn, de to her præsenterer er, at islam forsøger at dukke sig for kritik, og at sharia (islamisk lov) i denne forstand ikke kan kritiseres.

Her må den kristne teolog protestere og sige, at loven står til diskussion, for en lov, der deler mennesker op i haram og halal, i urene og rene, er udtryk for menneskeforagt. Evangeliet fører på den måde direkte til sharia-kritik. Men når man kritiserer shariaen, der insisterer på, at politikken skal underlægges guddommelige, evige love, så får kritikken vel også en politisk dimension. Men det skal teologien hverken være optaget af eller skræmt af. Hvis man derimod afstår fra at kritisere shariaen af frygt for at blive sat i bås med de forkerte politiske partier, ja, så er det, der for alvor er noget galt. For så vejer partipolitiske hensyn tungere end teologien, skriver de blandt andet.

På netværkets hjemmeside kan man blandt andet finde foredragsopslag og et arkiv af artikler, kronikker og prædikener.

Netværket har været genstand for stor debat og flere markante præster og teologer har kritiseret netværket eller meldt sig ud.

Trykkefrihedsselskabet

Trykkefrihedsselskabet blev som forening stiftet i 2004 af Lars Hedegaard, David Gress, Kai Sørlander, Søren Krarup og Jesper Langballe.

Trykkefrihedsselskabets navn er lånt fra en forening af samme navn, der under enevælden kæmpede for retten til at ytre sig.

Foreningen tager udgangspunkt i Grundlovens paragraf 77:

"Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres."

På Trykkefrihedsselskabets hjemmesidebeskrives foreningens formål som et forsvar mod: "(Det) stigende antal trusler, som forfattere, kunstnere, politikere og journalister er blevet udsat for siden ayatollah Khomeini i 1989 udsendte sin berygtede fatwa mod den engelske forfatter Salman Rushdie."

Foreningen arrangerer blandt andet forskellige åbne møder og konferencer, hvor diverse politikere og mediepersoner inviteres til at tale.

Herudover udgiver foreningen 'Tidsskriftet Sappho' og uddeler en gang om året en pris til en person, som har markeret sig særligt som kompromisløs forkæmper for ytringsfriheden i løbet af året.

Trykkefrihedsselskabet gjorde sig første gang offentligt bemærket i forbindelse med Muhammedtegningerne i 2005.

Foreningen har følgende jævnligt markeret sig i debatter - særligt i de debatter, der omhandler islam og, hvad foreningen betegner, den islamiske trusselskultur i Europa.

I maj 2011 blev foreningen formand, tidligere journalist og historiker Lars Hedegaard i Østre Landsret idømt en bøde på 5000 kroner for racistiske udtalelser i 2009.

Dommen ændrede således Hedegaards frifindelse i Byretten i januar 2011.

Retssagen mod Hedegaard indledtes, da han i et interview i 2009 citeredes for udtalelser om, at muslimer voldtager deres egne døtre.

Dommen afsagdes med reference til Straffelovens paragraf 266b, som også kaldes 'racismeparagraffen', hvori det bekendtgøres:

"Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år."

Netop Straffelovens 'racismeparagraf' og også 'blasfemiparagraffen', §140, er paragraffer, som Trykkefrihedsselskabet ønsker ophævet, da de anser dem for krænkelsesparagraffer mod ytringsfriheden.

Hedegaard har ytret ønske om at anke sagen til Højesteret eller Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

Eticha

Eticha er et uafhængigt, virtuelt netværk, som i deres forum diskuterer spørgsmål om islam og Vesten, ytringsfrihed og kulturpolitik.

På hjemmesidenbeskriver Eticha netværkets formål som et opgør med multikulturalismens følger:

Vi tror ikke længere på, at det grundlæggende samfundssystem kan bevares under påvirkningen af de overvældende demografiske forandringer, som er under udvikling i Danmark og Europa. For at opretholde et velfungerende samfund, er det nødvendigt at alle følger de samme regler og påtager sig sin del af arbejdet i fællesskabet.

Hjemmesiden indeholder forskellige henvisninger til diverse film og fora, hvor kultur, værdi og nationalitet diskuteres.

Desuden fungerer siden som debatforum, hvor brugere blandt andet kan skrive blogindlæg på siden.

I december 2010 overrakte Eticha for første gang den såkaldte 'kulturafviklerpris'.

Formålet med prisen er at fremhæve en person, som ifølge Eticha har medvirket i nedprioritering af dansk og europæisk kultur - og er altså ikke nogen positiv tilkendegivelse.

Etichas stifter, Hans Erling Jensen udtaltei denne forbindelse om prisen:

På Eticha har vi defineret begrebet kulturafvikler, som en person, der på trods af, at han eller hun burde vide bedre, alligevel målrettet arbejder med at nedmontere dansk og europæisk kultur og tradition og erstatte disse værdier med afnationaliserede, grænseløse, teoretiske samfundsmodeller noget der tidligere har vist sig ikke at fungere, eller måske endnu værre, det har affødt en større og endnu mere uhensigtsmæssig nationalisme.

Prisen gik i 2010 til socialdemokraten Mogens Jensen.