Guy Fawkes: Katolikken, der ville sprænge det britiske parlament i luften

Hvert år den 5. november flammer der over hele England store bål, hvorpå man brænder en dukke, som forestiller Guy Fawkes, én af hovedmændene i den katolske Krudtsammensværgelse

I begyndelsen af 1600-tallet var England stadig splittet mellem protestanter og katolikker, der aktivt bekæmpede hinanden. En gruppe katolske revolutionære satte sig derfor for at springe både konge og parlament i luften.

Det mislykkedes, konspiratorerne blev alle dømt for højforræderi, og siden da har der den 5. november på Guy Fawkes Night været en fejring af den engelske stats beståen og uafhængighed fra pavedømmet i Rom.

I dag er Guy Fawkes imidlertid blevet et symbol på oprør imod statslig undertrykkelse, totalitarisme, thought control, og sågar Facebook, der på samme måde menes at true den personlige frihed.

Et England splittet mellem protestanter og katolikker
Reformationen blev i England ikke indført så hurtigt og så effektivt, som det gik for sig i de nordiske lande. I mange år efter Henry VIII havde brudt med paven og grundlagt sin Anglican Church med stærkt protestantisk præg, var der stadig mange katolikker i landet. De håbede på at kunne føre landet tilbage til Rom, og det første skridt var at få en ny katolsk monark på den engelske trone.

Da Elizabeth I døde i 1603, blev hendes kusine Mary Queen of Scotts søn Charles James Stuart kronet under navnet James I. Moderen havde som tidligere dronning af Frankrig og dronning af Skotland været glødende katolsk. Som sådan havde hun også været blandt Elizabeths farligste fjender, da mange katolikker håbede på at bringe hende på den engelske trone.

Mary blev fængslet og tvunget til abdicere i 1567, hvorefter den kun et år gamle søn blev kronet som skotsk konge. Indflydelsesrige personer sørgede for, at han blev opdraget strengt protestantisk, og dermed havde man fundet den oplagte efterfølger til den barnløse Elizabeth.

Elizabeth havde været en ekstremt stærk, protestantisk monark, der havde undertrykt de tilbageværende katolikker. Også hendes efterfølger viste sig at være langt mindre tolerant over for katolikkerne, end hans mødrene ophav havde ladet forvente. Så allerede kort efter magtskiftet begyndte katolikker at planlægge, hvordan man skulle få bragt en katolik på den engelske trone.

Krudtsammensværgelsen
En lille gruppe mænd under ledelse af Robert Catesby fik i maj 1604 den idé, at hvis de kunne få ram på James I, så kunne de erstatte ham med hans niårige datter Elizabeth, som de ville præge i katolsk retning. For at dette skulle blive muligt, måtte de samtidig komme det protestantiske flertal af det engelske aristokrati til livs. Der skulle altså være tale om en total revolution.

Den nemmeste måde at ramme både konge og aristokrati på en gang på, viste sig ganske enkelt at væreat sprænge parlamentet i luften i samme øjeblik, kongen åbnededets to kamre. Her ville den samlede engelske magtelite nemlig være til stede, og når huset eksploderede, så ville de tilbageværende katolske adelsmænd have frit spil til at gennemføre resten af revolutionen.

Det lykkedes konspiratorerne at leje et rum i kældrene lige under Overhuset, og det fyldte de med 36 tønder krudt, så det var klart til at blive antændt ved parlamentets åbning den 5. november 1605.

Den uheldige Guy Fawkes
Iblandt Catesbys medsammensvorne var der en tidligere lejesoldat ved navn Guy Fawkes, som skulle ende med at blive den mest berømte af de sammensvorne. Den stærke og pålidelige Fawkes havde kæmpet for Spanien i Nederlandenes nationale og religiøst motiverede frihedskrig, og siden hen forsøgt at få den spanske konge til at finansiere et katolsk oprør i England.

Det lykkedes ham ikke, og han vendte derfor skuffet hjem til England, hvor han kom i kontakt med kredsen omkring Catesby. Hans rolle i sammensværgelsen var at bevogte krudttønderne, så de ikke skulle gå af natten inden parlamentets åbning.

Et anonymt brev, der skulle advare katolikker imod at møde op, var imidlertid faldet i hænderne på myndighederne. De gennemsøgte kældrene, og der fandt de 36 tønder krudt dækket med brænde, og de fandt Fawkes udrustet med tændstikker og et ur. Han blev anholdt, og under tortur brød han snart sammen og afslørede alle detaljer af plottet.

Den 27. januar 1606 blev alle konspiratorerne dømt for højforræderi, hængt og derpå parteret og lagt på hjul og stejle.

Hvad der siden skete
Da sammensværgelsen blev afsløret, tændtes der bål over hele James Is rige, for at fejre, at monarken og dermed staten havde overlevet. Og det har briterne gjort hvert år siden da; Guy Fawkes night den 5. november er så at sige den mest direkte fejring af staten. Stærke religiøse overtoner har naturligvis også spillet ind, da det også er en glæde over den anglikanske kirkes fortsatte uafhængighed fra Rom.

I de brede lag opstod der et berømt digt, eller en lille folkevise om begivenhederne som lyder:

Remember, remember the Fifth of November,
The Gunpowder Treason and Plot,
I know of no reason
Why the Gunpowder Treason
Should ever be forgot.
Guy Fawkes, Guy Fawkes, t'was his intent
To blow up the King and Parli'ment.
Three-score barrels of powder below
To prove old England's overthrow;
By God's mercy he was catch'd
With a dark lantern and burning match.
Holla boys, holla boys, let the bells ring.
Holla boys, holla boys, God save the King!
And what should we do with him? Burn him!

I dag
I vore dage er der tale om en decideret folkefest, hvor man ud over de store bål, hvorpå man brænder en dukke, der forestiller Guy Fawkes (eller upopulære politikere) også skyder fyrværkeri af og deltager i en masse anden underholdning.

Det er yderligere interessant, at i Allan Moores tegneserie V for Vendetta, der blev lavet til en film i 2006, er den mystiske frihedskæmper V, der kæmper imod et fascistisk og totalitært styre af England iført en letgenkendelig Guy Fawkes-maske.

Og hackergruppen Anonymous har truet med netop den 5. november 2011 at ødelægge det sociale medium Facebook, fordi de videregiver brugernes personlige oplysninger og dermed truer den personlige frihed.

Således er den religiøst fanatiske revolutionære mand, der ville sprænge det engelske parlament i luften, i dag blevet symbolet på frihedskamp både i kunsten og i virkeligheden. Måske fordi en rigtig helt altid skal være i opposition til det etablerede samfund. Efterhånden som samfundsværdierne synes at skride, må man derfor trække på dets gamle fjender.