Katolske eller protestantiske værdier i EU

Det europæiske flag Foto: Hannah McKay

Det blå EU-flag med tolv stjerner symboliserede oprindelig de tolv medlemslande, der siden blev til 15, og nu til 25 med flere i venteposition. Og med udvidelsen begyndte den uendelige debat om optagelseskrav. Værdier kom på dagsordenen, og et af spørgsmålene var, hvorvidt Europa er kristent og bygger på kristne værdier. 

Det har været diskuteret, om Europa-parlamentet ligefrem har taget stilling til, om kristendom og Europas kristne rødder skal indeholdes eller udelades af EU-forfatningen, altså om Europa bygger på kristne værdier eller ej. Læs mere i Debat om Kristendommens plads i EU.

Biskop Jan Lindhardt kommentar til værdidiskussionen er, at "Sandheden er jo den, at et samfund ikke kan eksistere alene på grundlag af nogle formelle slutningsregler (demokrati) eller nogle formelle rettigheder (ligeret, menneskerettigheder), men også må hvile på et værdigrundlag." Læs mere i Jan Lindhardt: Demokrati og værdi.

Anderledes mener dr.theol. Svend Andersen om kristne værdier, at "Det er ... kollektivt selvbedrag, når en stor del af danskerne mener, at det danske samfund i dag bygger på kristne værdier. Selvfølgelig er Danmark præget af at have været kristent i over 1000 år, men det kan man ikke se hverken på samfundet, menneskers levevis eller værdierne i dag, mener han. Vis mig, hvor den evangelisk-lutherske kristendom findes i abortlovgivningen, loven om stamceller eller i indretningen af sundhedsvæsnet?" Læs mere i Lighed mellem religioner.

De nye EU-lande
Interessant er det, at man finde størst modstand imod udeladelsen af kristendom blandt de ti nye EU-medlemslande, som for eksempel det katolske Polen. Læs mere i Kristendommen stadig ude af EU-forfatningen. Man kan derfor spørge sig selv, om udvidelsen fra 15 til 25 lande ikke kun får indflydelse på penge- og sikkerhedspolitik, men også på de mange spørgsmål om moralske og etiske værdier; altså på forholdet mellem religion og politik.

De 15 "gamle" EU-lande bestod firkantet set af et ortodokst land, nemlig Grækenland, seks protestantiske lande, som er Danmark, Finland, Irland, Storbritannien, Sverige og Tyskland, samt otte katolske lande, Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Luxenborg, Portugal, Spanien og Østrig. Der var altså stort set lige mange katolske (8) og protestantiske (6) lande. Holland har dog mange protestanter, men omvendt har Irland en stærk katolsk indflydelse.

Blandt de ti nye EU-lande er et ateistisk land, Tjekkiet, et ortodokst land, Cypern, to protestantiske lande, Estland og Letland, samt seks katolske lande, som er Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien og Ungarn. Udover det ene ateistiske land og to ortodokse lande, kommer vi altså kun op på otte protestantiske lande, men på hele 14 katolske lande.

Blandt andet fra Landefakta på EU-oplysningen.

Katolske og protestantiske værdier
På Internettet er det vanskelig at finde nævneværdige kommentarer om, hvorvidt forøgelsen af katolsk indflydelse i EU vil påvirke balancen af moralske og etiske værdier. Noget af årsagen kan være, at Internettet er blevet så omfattende og globalt, at det begynder at blive provinsielt. Man er for eksempel begyndt at kommunikerer på sit eget sprog frem for på engelsk.

Det lykkes at finde en kommentar på "The independent online newsletter". Den skriver, at "den katolske kirkes stigende rolle i det udvidede Europa efterlyser mere opmærksomhed på dens indflydelse i politik." Det viser sig dog, at hovedpersonen i denne artikel er den danske teolog og religionsforsker Lene Sjørup, og at avisen citerer hende fra Berlingske Tidende.

"Vi er nødt til at vide, hvorledes religiøse værdier kan have indflydelse på politikere, arbejdsmarked, familiepolitik og udviklingspolitik i det udvidede Europa", siger hun. Læs mere på i Catholic Church's political influence to grow.

På Berlinske Tidendes hjemmeside tager hun fat i den danske kristendoms manglende evne til at tænke globalt, idet hun udtaler, at "Folkekirken er ude af trit med virkeligheden i Europa. Vi aner intet om de religiøse initiativer, der udfoldes i EU, fordi folkekirken og Kirkeministeriet mangler kontakter og indflydelse på et religiøst flertal, der satser på et spirituelt Europa." ... "I de seneste ti år har vi f.eks. set kirkens (den katolske, red) magt i forhold til kvinders reproduktive rettigheder, senest ved kvindekonferencen i Beijing." Læs mere i EU kommer ikke uden om den katolske kirke.

Og BBC reporter netop, om en katolsk biskop fra det nye katolske EU-land, Polen, der viser, at den katolske kirke har en politisk dimension, som vil få indflydelse på værdi-balance i EU. Avisen skriver, at "Polens romersk-katolske biskopper har opfordret deres medborgere til ikke at stemme på kandidater, som har synspunkter, der er i modstrid med traditionel katolsk lære, som for eksempel abort og homoseksuelle forhold, når de skal vælge medlemmer til Europa-parlamentet." Læs mere i Polish bishops warn over EU polls.

Spørgsmålet er, om Danmark ligefrem vil miste indflydelse, hvis danske vælgere og politikere ikke begynder at tænke mere globalt i forhold til etiske og moralske værdier.

Læs mere på Religion.dk's tema-række om: Kristendommens plads i EU.