Mandalaer: Geometriske livshjul brugt til meditation

Buddhist monks working on a mandala sand painting. This is an artistic tradition of Tantric Buddhism in which colored sand is laid on a flat platform over a number of days using a chak-pur (metal funnel), then destroyed shortly afterwards to signify the impermanence of life. Foto: Ken Sherman

Mandala-malebøger er blevet populære blandt danske børn. Men hvad har de med religion at gøre?

I Danmark bruges mandalaer - de sindrige, cirkelformede mønstre - som afslapningsøvelse og en kreativ udfordring for børn og voksne, der vil have gang i de farvede tusser. Men faktisk er mandalaer ældgamle geometriske livssymboler med rødder i hinduismen og buddhismen.

Vi har set nærmere på mandalaens betydning og historie.

Form, baggrund og etymologi
Mandalaer er gamle, og selvom de omtales i de oldindiske Rigvedaer helt tilbage til 2000 år f.Kr., ved man faktisk ikke helt, hvornår mandala-traditionen startede.

Figurernes former kan ses i talrige geometriske variationer, men fælles for dem alle er den grundlæggende hjul- eller cirkelform. Navnet mandala kommer fra sanskrit og betyder netop også 'cirkel' eller 'kreds'.

Mandalaers symboler varierer meget - fra helt simple todimensionelle mønstre til komplekse tredimensionelle figurer.

Mandalaer optræder også i mange udgaver. De fleste findes som som malerier eller tegninger. Men indgraverede mandalaer, mandalaer som stoftryk og mandalaer lavet af sand eller ris bruges også.

Religiøs betydning
Mandalaer er særligt udbredte i den form for buddhisme, der kaldes vajrayana, som også kendes som diamantvejsbuddhismen eller tantrismen. I denne tradition har mandalaen flere forskellige anvendelsesformer og betydninger.

Typisk kan man se en eller flere buddhaer eller dæmoner afbildet i mandalen, som i sig selv fremstår som et symbol på universet og livets cyklus.

Mandalaer anvendes både til tilbedelse og beskyttelse, og man kan for eksempel se dem malet på bygninger som værn mod ulykker.

Oftest sættes mandalaen dog i forbindelse med meditation, hvor den mediterende træder ind i mandalaen - og derved symbolsk ind i universet, hvorefter der så foretages en åndelig rejse.

I hinduismen ser man også mandalaer. Her er de også gerne kædet sammen med meditationen og anvendes som et kosmisk led mellem den mediterende og guddommen.

LÆS OGSÅ:De ti vigtigste ting at vide om hinduisme

Mandalaen kan muligvis også have inspireret forskellige former for kristen kunst.

De cirkulære, geometriske figurer går for eksempel igen i meget mosaikkunst, ligesom de farverige illustrationer til den kristne filosof og forfatter Hildegard af Bingen flere steder inddrager symbolske variationer over cirklen med helligdommen, Gud eller Kristus i centrum.

Politisk mandala
Mandalaen har faktisk også en politisk relation. Den indiske filosof og forfatter Chanakya omtaler nemlig i traktaten Arthashastra (skrevet mellem 4.årh. f.Kr. og 2. årh. e.Kr., red) et politisk system inspireret af mandalaen.

Idéen er kort beskrevet et opgør med en centraliseret statsforståelse. I stedet for en centraliseret, territorial opdeling af områder, forestiller systemet flere forskellige cirkelformede magtcentre, der gensidigt påvirker hinanden.

Samtidig fokuserer systemet ikke på grænserne mellem de forskellige områder som udvendige, fysiske grænser (i stil med landegrænser, red.) men som indre, ideologiske grænser, der har udspring i cirklernes centre.

Danske mandalamalere
Mandalaer har nu også fundet vej til Danmark, hvor symbolerne og figurene anvendes som kreativ udfordring i skolen eller fritiden - eller til terapeutisk afstresning og tegnterapi.

Firmaet Unicorn forhandler blandt andet mandala-malebøgerne og henvender sig både til børn og voksne.

SE MERE: Malebøger fra Unicorn

På hjemmesiden gratisskole.dk, kan man også finde mandalaskabeloner til udprintning, som så kan farvelægges. Hjemmesiden skolen-i-skoven.dk foreslår også mandalaer som kreativ aktivitet til strandturen.

Kilder til artiklen:
Gads Religionsleksikon
Gyldendals Religionshistorie
Den Store Danske - Gyldendals encyklopædi

Nepalese Thanka artist paints in her shop near Patan durbar square in Lalitpur on August 3, 2011. A thanka is a Tibetan silk painting with embroidery, usually depicting a Buddhist deity or a mandala. Patan Durbar Square, a UNESCO World Heritage Site, is famous for fine ancient art, making of metallic and stone carving statue. AFP PHOTO/ PRAKASH MATHEMA Foto: PRAKASH MATHEMA/ Denmark
Buddhist monk drawing a mandala
De tre drivkræfter bag stiftelsen af Folkekirke og Religionsmøde i 2002 er Mogens Mogensen (til venstre), Safet Bektovic (i midten) og Leif Vestergaard (til højre). Foto: PETRAS MALUKAS/ Denmark
Staff and visitors view a fire mandala display during a preview for the Christmas at Kew event at Kew Gardens in south west London on November 27, 2013. TOPSHOTS/AFP PHOTO/CARL COURT Foto: CARL COURT/ Denmark
Laila Westergaard har bidraget med flere værker til udstillingen ”Hvad Mere Er … Med Blik på det Åndelige”. Værket ”Growing Wild” (bagerst) er et tredelt friseværk i granit med blomster, der er formet efter et tyrkisk broderi. ”Sjælehavet” (forrest) er et tæppe af sten, hvor vævede silhuetter af mennesker svæver ind mod den sorte midte. Når man står på midten af tæppet, vil man være et sted mellem himmel og jord og få en svimlende bevægelse. – Foto: HENNY ALLIS/SCIENCE PHOTO LIBRAR
Foto: Wikimedia Commons