Mandalaer: Geometriske livshjul brugt til meditation
Mandala-malebøger er blevet populære blandt danske børn. Men hvad har de med religion at gøre?
I Danmark bruges mandalaer - de sindrige, cirkelformede mønstre - som afslapningsøvelse og en kreativ udfordring for børn og voksne, der vil have gang i de farvede tusser. Men faktisk er mandalaer ældgamle geometriske livssymboler med rødder i hinduismen og buddhismen.
Vi har set nærmere på mandalaens betydning og historie.
Form, baggrund og etymologi
Mandalaer er gamle, og selvom de omtales i de oldindiske Rigvedaer helt tilbage til 2000 år f.Kr., ved man faktisk ikke helt, hvornår mandala-traditionen startede.
Figurernes former kan ses i talrige geometriske variationer, men fælles for dem alle er den grundlæggende hjul- eller cirkelform. Navnet mandala kommer fra sanskrit og betyder netop også 'cirkel' eller 'kreds'.
Mandalaers symboler varierer meget - fra helt simple todimensionelle mønstre til komplekse tredimensionelle figurer.
Mandalaer optræder også i mange udgaver. De fleste findes som som malerier eller tegninger. Men indgraverede mandalaer, mandalaer som stoftryk og mandalaer lavet af sand eller ris bruges også.
Religiøs betydning
Mandalaer er særligt udbredte i den form for buddhisme, der kaldes vajrayana, som også kendes som diamantvejsbuddhismen eller tantrismen. I denne tradition har mandalaen flere forskellige anvendelsesformer og betydninger.
Typisk kan man se en eller flere buddhaer eller dæmoner afbildet i mandalen, som i sig selv fremstår som et symbol på universet og livets cyklus.
Mandalaer anvendes både til tilbedelse og beskyttelse, og man kan for eksempel se dem malet på bygninger som værn mod ulykker.
Oftest sættes mandalaen dog i forbindelse med meditation, hvor den mediterende træder ind i mandalaen - og derved symbolsk ind i universet, hvorefter der så foretages en åndelig rejse.
I hinduismen ser man også mandalaer. Her er de også gerne kædet sammen med meditationen og anvendes som et kosmisk led mellem den mediterende og guddommen.
LÆS OGSÅ:De ti vigtigste ting at vide om hinduisme
Mandalaen kan muligvis også have inspireret forskellige former for kristen kunst.
De cirkulære, geometriske figurer går for eksempel igen i meget mosaikkunst, ligesom de farverige illustrationer til den kristne filosof og forfatter Hildegard af Bingen flere steder inddrager symbolske variationer over cirklen med helligdommen, Gud eller Kristus i centrum.
Politisk mandala
Mandalaen har faktisk også en politisk relation. Den indiske filosof og forfatter Chanakya omtaler nemlig i traktaten Arthashastra (skrevet mellem 4.årh. f.Kr. og 2. årh. e.Kr., red) et politisk system inspireret af mandalaen.
Idéen er kort beskrevet et opgør med en centraliseret statsforståelse. I stedet for en centraliseret, territorial opdeling af områder, forestiller systemet flere forskellige cirkelformede magtcentre, der gensidigt påvirker hinanden.
Samtidig fokuserer systemet ikke på grænserne mellem de forskellige områder som udvendige, fysiske grænser (i stil med landegrænser, red.) men som indre, ideologiske grænser, der har udspring i cirklernes centre.
Danske mandalamalere
Mandalaer har nu også fundet vej til Danmark, hvor symbolerne og figurene anvendes som kreativ udfordring i skolen eller fritiden - eller til terapeutisk afstresning og tegnterapi.
Firmaet Unicorn forhandler blandt andet mandala-malebøgerne og henvender sig både til børn og voksne.
SE MERE: Malebøger fra Unicorn
På hjemmesiden gratisskole.dk, kan man også finde mandalaskabeloner til udprintning, som så kan farvelægges. Hjemmesiden skolen-i-skoven.dk foreslår også mandalaer som kreativ aktivitet til strandturen.
Kilder til artiklen:
Gads Religionsleksikon
Gyldendals Religionshistorie
Den Store Danske - Gyldendals encyklopædi