Megakirker

En såkaldt ""megachurch"" i

En såkaldt ""megachurch"" i Texas

Megakirker eller Megachurches defineres som ikke-katolske menigheder med mere end 2000 besøgende om ugen. Den største er Lakewood Church med mere end 25 000 kirkegængere hver uge.

De er et nyt og overvejende amerikansk fænomen, selv om der også er megakirker i f.eks. Korea, Brasilien og Afrika.

Megakirker er opstået efter 1955 og vokset voldsomt siden 1990'erne. De vokser med 4 % om året. I 1970 var der 10, i 1990 250 og i 2004 740.

De 10 stater med flest medlemmer af megakirker findes her.

Californien og Texas topper med 122 og 110 megakirker. Kun 8 stater har slet ingen.

Det anerkendte amerikanske Hartford Institute for Religion Research
har undersøgt 153 megakirker.

Forskeren Scott Thumma redegør for resultaterne i en stor artikel Exploring the Mega-church Phenomena: their characteristics and cultural context.

Man kan klikke sig ind på de vigtigste menigheder på Leading megachurches og se deres store og varierede tilbud af gudstjenester, aktiviteter og medier.

Formålet er at forny kirken,
så den kan tiltrække moderne mennesker, der ikke tiltales af de traditionelle kirker. De tiltrækker søgende mennesker, ikke medlemmer der allerede har fundet et ståsted.
De har en bred vifte af tilbud alle ugens syv dage. Gudstjenesten er professionel og struktureret. Ofte indeholder den store kor, orkestre, skuespil og opera, video, dans, healing, gospelsang. Belle-vue Baptist i Memphis tiltrækker til eksempel 30 000 deltagere til sine musikarrangementer til jul, påske og 4. juli.

De anvender avanceret teknik og alle moderne medier til information af nye og faste medlemmer. Det er nødvendigt fordi kirkerne har så mange medlemmer og aktiviteter.

Næsten alle megakirker er konservative. Et flertal på 48 % er
evangelikale og 25 % karismatikere eller tilhørende Pinsebevægelsen. Omkring 20 % tilhører Southern Baptist Convention og 10 % tilhører kirker med afrikanske rødder.

De tilhører mange forskellige trossamfund, men tilhørsforhold til en bestemt kirkeretning er ligegyldig for de fleste megakirker. Det er kirken selv der betyder noget for medlemmerne. 99 % er opbygget omkring en mandlig præst med en stærk karismatisk personlighed, 1/3 af dem er uden teologisk uddannelse.

De findes meget ofte i storbyernes forstæder og i bibelbæltet.

De er anderledes og meget større end andre kirker og har derfor brug for større og anderledes kirke-bygninger - og billige kæmpeparkeringspladser.

De tilbyder en klar identitet som kristne og forventer meget aktive medlemmer. Mange megakirker har foruden den ledende præst fra 10 til 20 assisterende præster, fra 30 til 250 fuldtidsansatte med-arbejdere og op til 2000 frivillige, og de tilbyder intensiv træning af de frivillige og forventer stor aktiv indsats.

Over 60 % af medlemmerne er gift og har som regel to børn. Middelalderen på undersøgelsestids-punktet var 38 år. 60-70 % er kvinder. Megakirkerne tiltrækker veluddannede mennesker fra mid-delklassen. 38 % har en universitetsuddannelse. De er velstående forbrugere og kirkerne indretter sig på det.

Megakirkerne er ikke blot kirker, de er også firmaer som har udviklet sig efter modellen fra de store indkøbscentre - det er
kristen kapitalisme. Nogle megakirker er hele samfund, hvor man kan bo, arbejde, spise, handle, gå i skole, i banken og på fitnesscenter -- og i kirke.

Scott Thumma ser megakirkerne som et kollektivt svar på det skiftende sociale mønster i det ameri-kanske samfund.

En anden forsker Ryan D. Aycock kommer til det resultat, at megakirkerne er gået så vidt for at tilpasse sig medlemmerne at de ikke mere har rum for teologisk debat og åndelig vækst.