Muslimsk skat skal komme de fattige til gode

Foto: www.colourbox.com

Muslimer søger for de svageste i samfundet ved at give almisse, også kaldet zakat. Man kan kalde det den muslimske form for skattesystem

Begrebet skat har og har haft en central betydning op igennem islams historie, både teologisk og sociopolitisk. Inden for islam finder man flere kategorier af skat, for eksempel regler for hvordan et bytte skal deles efter en erobring. Det skal tilfalde Allah og dennes autoriteter på jorden samt de fattige.

Ifølge Koranen skal en muslim give, hvad han har til overs til de fattige. Der er ikke en nærmere anvisning af, hvad til overs betyder i praksis.

I Koranen hedder det "Og hold bøn og giv almisse og bøj jer sammen med dem der bøjer sig"

og "De mænd og kvinder, som giver frivillige almisser (sadaqa), og som giver Gud et godt lån, for dem skal den fordobles, og de skal få en rigelig løn".

Oblagatorisk og frivilligt bidrag
Der er tale om to former for almisse: zakat og sadaqa. Traditionelt betragtes zakat som et obligatorisk bidrag og sadaqa som frivilligt bidrag. Sadaqa (almisse, velgerning) er afledt af sidq, der betyder oprigtighed.

Zakat er således den trejde af islams fem søjler. Det er udtryk for gavmildhed og storsind.

At give almisse har betydning for den enkeltes frelse ved dommedag. Muslimer har ikke som kristne begrebet arvesynd. Deres synder skyldes alene egne gerninger. At give almisse kan benyttes som en form for bod og renselse, et offer, om man vil, for på denne måde at sone sine synder.

Rigdom har ingen betydning på dommens dag. Den har kun betydning i denne verden, hvis den bruges til at hjælpe andre af et godt og ærligt hjerte - ikke for at få ros eller for at blive agtet. Det handler om at give af ægte og oprigtig hengivenhed, og derfor må almissen ikke indeholde noget krav eller modydelse. Den rige har en pligt over for den fattige.

Forbudt at inddrive rente (riba)
I forlængelse heraf er det ifølge Koranen forbudt at inddrive rente, ligesom vi kender det fra de gammeltestamentlige Mosebøger. At opkræve rente er en af de syv dødssynder, som traditionelt ikke kan sones ved blot at give almisse.

I nutidens muslimske verden er forbudet mod renter dog ikke foreneligt med det at drive moderne forretning. Begrebet er blevet omfortolket til, at det er lovligt at opkræve moderate renter.

Kun zakat har overlevet i nutiden. De øvrige skatteformer forsvandt i 1800-tallet. Zakat udgør normalt 2,5% af den samlede formue (opgjort i kameler, penge og andet jordisk gods). Sideløbende har det enkelte land sine egne statslige skattesystemer. I ikke-muslimske lande administreres zakat typisk af islamiske foreninger.

Kilder:
- Armstrong, Karen: Muhammed, en biografi, Gyldendal 1992
- Gads religionshistoriske tekster, Gad 1984
- Gads leksikon om islam, Gad 2008
- Simonsen, Jørgen Bæk: Politikens bog om islam, Politiken 2008