Sådan ser verdens religioner på mor
I anledning af Mors dag ser vi på, hvad verdens religioner siger om mødre. I hinduismen er moderkærlighed guddommelig, og i islam skal mødre respekteres tre gange så meget som fædre
Lige meget hvilken tro man har, er der tilknyttet en forestilling om mødre. Relationer får værdi i kraft af kultur, tro og traditioner. I nogle religioner indtager mødre en vigtig og unik plads i familien, hos andre er hun oprindelsen til det religiøse tilhørsforhold, men fælles for alle er, at mødre skaber liv og fortjener respekt.
Buddhisme: Moderlig kærlighed er det ypperste
I den buddhistiske tradition møder man stor respekt for mødre, som optager en betydelig plads i gudedyrkelsen. Buddha lagde vægt på loyalitet over for hans forældre og især hans mor, Dronning Maya. Hun døde efter fødslen, og hendes søster opfostrede Buddha. Den moderlige ømhed, som Buddha oplevede hos sin moster, har haft stor indflydelse på buddhismen og er blevet et billede på det højeste ideal for spirituel kærlighed.
I suttaerne har Buddha givet et eksempel på den evige taknemmelighed, man bør vise sine forældre for at have sat dig i verden. Han siger, at selvom man bar sin mor på den ene skulder og sin far på den anden skulder i hundrede år, imens man passede og plejede dem og lod dem bruge dig som toilet, så ville man stadig stå i gæld til dem (Kataññu Sutta, Anguttara Nikaya II.31-32).
Hinduisme: Mødre er guddommelige
I hinduismen er kvindernes rolle i særdeleshed at være gode koner og mødre. Hinduer tilbeder blandt andet Gud i form af den guddommelige mor, som findes i mange afskygninger såsom Durga, Kali, Lakshmi, Saraswati, Ambika og Uma. Gud som en kvinde og som en mor er unik for hinduismen. Dette syn gør det lettere for en hindu at tildele Gud kvindelige træk som ømhed og tilgivelse. Den moderlige kærlighed bliver i hinduismen et udtryk for Guds ubetingede kærlighed.
Guds skabende kraft kendes som det kvindelige princip eller det moderlige aspekt af naturen. Således får mødre i hinduismen en helt særlig plads i hinduers bevidsthed og betydning for deres tro. Kvinder får en værdig behandling, da de betragtes som en manifestation af den guddommelige mor, og man kan næsten tale om ærefrygt i hinduers syn på mødre.
Islam: Respektér mødre tre gange mere end fædre
En gennemgående respekt og agtelse for mødre tegner sig også i islam. Koranen vægter respekt for sine forældre højt, næsten kun overgået af tilbedelsen af Allah: Din Herre har bestemt, at I ikke må tjene andre end Ham og skal være gode mod jeres forældre. Hvis den ene eller begge når en høj alder under dit tag, må du ikke vrisse ad dem og skælde ud, men skal tale ærbødigt til dem! Sænk af barmhjertighed ydmyghedens vinge for dem, og sig: Herre, forbarm Dig over dem! Det er, som da de opdrog mig som lille! (Sura 17:23-24).
I den muslimsk tradition omtales mødre oftest som en del af forældrene, men mødre har alligevel en speciel plads i familien. Abdullah Ibn Abbas, en af profeten Muhammeds nærmeste, sagde, at der ikke findes en bedre måde at nærme sig Gud på end ved at ære sin mor. Morens rolle er ikke at undervurdere i muslimers familierelationer, og selv muslimske mænd har dyb respekt for deres mødre.
Ifølge Imamen Bukhâri kom der engang en mand til profeten Muhammed og spurgte ham, hvem der fortjente hans respekt mest. Profeten svarede din mor, og manden stillede det samme spørgsmål tre gange. Hver gang var svaret din mor (Hadith, Bukhâri 8.2). I islam bør mødre altså respekteres og æres tre gange mere end fædre.
Jødedom: Rebekka og Sara er alles mødre
I den jødiske tradition er der stadig spor af de gamle traditioner omkring morens plads i familien. Hun har ansvaret for familiens hjem og er respekteret for det. For jøder er det et privilegium at blive mor til en stor børneflok, og man regnes for jøde, når man er født af en jødisk mor.
I Det Gamle Testamente finder vi også fremtrædende jødiske mødre, som har haft stor betydning. Sara var Abrahams hustru og blev efter mange års ufrugtbarhed, og til trods for sin høje alder, mor til patriarken Isak. Hun kendes også som israelitternes stammoder (1. Mos., kap. 11-23).
Saras søn Isak bliver gift med Rebekka, som også er ufrugtbar, indtil hun beder til Gud og derefter bliver mor til patriarken Jakob og hans bror Esau. Gennem mødre bliver Gud i jødedommen den, som kan skabe liv, hvor der før var ufrugtbarhed, og mødrene bidrager til at skabe jødedommens stamfædre.
Kristendom: Din mor er din trosfælle
I kristendommen ses den stærkeste moderfigur og moderdyrkelse hos katolikkerne. Jomfru Maria er den største af alle helgenerne og har betydning som moralsk forbillede og som den ideelle rollemodel for kvinder og mødre. Jomfru Maria var Jesu mor, og i katolicismen spiller hun en væsentlig rolle hele hans liv. Jesus afbilledes også oftest som et barn med sin mor. Et godt eksempel er Pietà-statuen i Peterskirken i Rom, som viser den voksne, døde Jesus i sin mors arme, liggende ligesom et barn.
I kristendommen er mødre respekterede, men spiller ikke en specifik rolle i familien, som det ses i andre religioner. Nogle taler om det kristne moderkald. I Det Nye Testamente skriver Paulus om Eva: "Hun skal frelses under opfyldelsen af sit moderkald hvis de da holder fast ved tro og kærlighed og hellighed med ærbarhed" (1. Tim. 2, 15). Det vil sige, at kvinder kan finde frelse ved at blive mødre.
Kristne lærer, at ens familie ikke er vigtigere end trosfællesskabet. Det Nye Testamente fortæller om Jesus: Han sad omgivet af en hel skare, og de sagde til ham: Se, din mor og dine brødre og dine søstre står udenfor og spørger efter dig. Men han svarede dem: Hvem er min mor og mine brødre? Og han så rundt på dem, der sad omkring ham, og han sagde: Se, her er min mor og mine brødre. For den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor (Mark. 3, 31-35).
I kristendommen er din mor og familie ikke kun blodsbånd; din familie er et religiøst fællesskab. Samtidig understreges det i kristendommen og i De Ti Bud, at man skal ære sin far og din mor, som på den måde kan forstås bredere.