Nytåret er vendepunkt for de store religioner

Hver verdensreligion har sine egne traditioner og skikke for nytårsfejring. Det jødiske nytår Rosh Hashana fejres verden over. Her er der travlhed med forberedelserne til højtiden i det jødiske kulturhus Chabad House i Ole Suhrs Gade i København. Foto: Peter Kristensen

De fem store verdensreligioner har vidt forskellige traditioner for at fejre nytår

Når man beskæftiger sig med de traditioner, som religionerne har for at fejre det nye års komme, så viser det sig hurtigt, at der er mange forskellige syn på denne begivenhed.

Jødedom

Jødernes religiøse nytår hedder Rosh Hashanah og varer i to dage, der falder i september eller oktober. For en jøde er nytåret en tid til at gøre åndelig og moralsk status over det forgange år - og nå at sige undskyld til dem, man har gjort uret. Derefter kommer forsoningsfesten Yom Kippur, som er jødernes mest højtidelige helligdag, der starter 10 dage senere.

For at blive mindet om at ransage sig selv og sine gerninger blæses også i shofaren (vædderhornet). Derudover spiser man æbler - som regel sødet med honning - i håbet om, at det også vil forsøde det kommende år.

Kristendom

Det kristne kirkeår starter 1. søndag i advent, som er en festdag i kirken. Adventstiden er ikke juletid, og juletid er ikke adventstid. Men ingen jul uden advent og ingen advent uden jul. Advent betyder Herrens Komme - og henviser altså til, at de kristne i adventstiden afventer Herrens Komme i form af det lille Jesus-barn, som skal fødes julenat.

Når adventstiden begynder, er det normalt i Danmark at tænde det første lys i adventskransen - måske efter at have været i byen og se Julemanden tænde byens juletræ. Den danske advent er nemlig for de fleste en behagelig start på den travle december.

Islam

Muslimerne holder ikke nytår i gængs forstand. Alligevel er den første dag i året (den første muharram) noget særligt. Dagen kaldes for Ras el-sinna, årets hoved. Den er en dag, hvor man mindes hejra eller hegira, som er den tid på året, hvor Profeten udvandrede til Medina.

Man bruger også denne dag til at træffe afgørelser om "nytårsforsæt", for eksempel at udføre bønnen, eller at huske at give mere zakat end man skal og så videre.

Hinduisme

Hinduernes nytår hedder Diwali eller Deepavali. Det foregår som regel i oktober eller november. Om dagen blomsterbesmykker man sit hus, og om aftenen tænder man lys og olielamper, som man sætter ud på floden. Især på den hellige flod Ganges skulle det være et mere end almindeligt smukt syn.

Det er velstandens gudinde Lakshami, som man ærer, når man tænder lys og lamper. Ved at ære hende, håber man på, at hun besøger ens hus og velsigner det med velstand og lykke i det kommende år.

Nytåret er også et godt tidspunkt at indgå ægteskab på, da Lakshami selv giftede sig med en af de andre guder, nemlig Vishnu, på denne tid af året.

Buddhisme

Buddhisternes nytårsfejring er ligesom katolikkernes julefejring mere afhængig af geografi end af religion. Kinesernes er en af de mest kendte. Den falder i februar og er en glædesfest, hvor man pynter huset op med blomster og røde papirstrimler med tegn på for at få lykke og velstand. Man betaler sin gæld, så man starter på en frisk. Alle får nyt tøj, spiser og drikker godt.

Især børnene får gaver, og så bruger man en mængde fyrværkeri for at skræmme de onde ånder væk. Det hele afsluttes med den store lygtefest, hvor der tændes lamper overalt, og drager bevæger sig igennem byen i festlige optog.

Thailændernes nytår er også velkendt af mange danskere. Der falder i dagene 12. - 14. april og kaldes for Songkran. Vand spiller en meget stor rolle, især rituelt. De fleste thaier besøger nemlig templet til nytår for at opnå tilgivelse og vise respekt og ære for de ældre og for munkene. Som tegn på den rituelle renhed får man efterfølgende hældt lidt vand i hænderne.

Hos tibetanerne hedder nytår losar, og hos vietnameserne tet - begge steder falder det i februar/marts.

Rosh Hashanah, Yom Kippur og shofaren er kerneelementer i det jødiske nytår. Foto: Emilio Morenatti/ritzau
I kristendom markerer advent en ny start på kirkeåret. Foto: Jens Dige/ritzau
I islam er nytåret, eller starten på det nye år, en mulighed for at gøre sig nytårsforsæt. Foto: Khan Tariq Mikkel/ritzau
Hinduerne fejrer nytår ved en stor lysfest i oktober måned, kaldet Diwali. Foto: K.M. Chaudary/AP/ritzau
Kinesernes nytår handler om at betale sin gæld for at kunne starte på en frisk - og ikke mindst er det en glædesfest hvor der pyntes op i gaderne. Foto: Martin Lehmann/ritzau