Overtro og varsler i påskeugen

Et æg fra en ung høne, et hønnikeæg, kunne, hvis det lå i lommen, fortælle ejermanden, hvem der var hekse på egnen. Hvis personen med ægget i lommen var i kirken, kunne han genkende heksene, da de havde gryder, pander eller andre køkkenredskaber på hovederne. Foto: kikovic - Fotolia

Hekse, der går i kirke og forvandler sig til krager, og magiske æg, der varsler om fremtiden, er blot nogle eksempler på den overtro, der i gamle dage blomstrede i påsken

Påsken er kirkens største højtid, hvor man fejrer, at Jesus døde og opstod og dermed skabte fundamentet for kristendommen. Påsken begynder palmesøndag, hvor Jesus ifølge evangelierne red ind i Jerusalem på et æsel, og slutter påskesøndag, hvor han opstod fra de døde.

Men selvom påsken er en kristen højtid, går mange af påsketraditionerne tilbage til før-kristen tid, og som med så mange højtider blev også påsken regnet som særdeles velegnet til at tage varsler om fremtiden.

Palmesøndag

Hvis det regner på palmesøndag, giver det en dårlig høst i det kommende år, men hvis vejret er klart og skyfrit, bliver høsten derimod god. Med undtagelse af palmesøndag er regn generelt et godt varsel i påsken, da Påskeregn er god, pinseregn gør ingen gavn.

Skt. Skadeaften

Skt. Skadeaften, som onsdag inden skærtorsdag blev kaldt i folkemunde, var den dag, hvor skaderne sammen med heksene fløj bort. Efter klokken 16.00 så man aldrig en skade på himlen.

Hvis man ville se heksene flyve forbi på deres koste eller kærnestave, kunne man lægge sig under en harve eller en rive, men der var vigtigt, at tænderne var opad, ellers var der fare for, at heksene forvandlede en til en hest, som de red til heksesabbat på.

For at heksene ikke skulle stjæle gæssene med sig, blev de taget ind i huset. Samtidig "satte man stål" i dørtærskler, i stalddørene og på marken, da jern ifølge overtroen er dæmonafværgende.

Skærtorsdag

Ifølge evangelierne var det skærtorsdag, Jesus indstiftede nadveren og vaskede disciplenes fødder (Johannesevangeliet 13, 1-17). Ordet skær betyder ganske enkelt ren. I middelalderen vaskede munkene de fattiges fødder for at træde i deres herres fodspor.

Skærtorsdagsmiddagen bestod af skærtorsdagssøbe med ni slags kål. Dette var en suppe, der blev kogt på ni slags grøntsager, eller hvad man nu kunne få fat i, som for eksempel mælkebøtter, skvalderkål eller skud fra træerne. Ifølge overtroen beskyttede suppen mod sygdom resten af året, mens den samtidig holdt hekse og andet troldtøj for døren.

Skærtorsdag er kirkens store altergangsdag, men også heksenes. Denne dag mente man, at de vendte tilbage fra Bloksbjerg (Brocken i Harzen), Hækkenfeld (Hekla i Island) eller Troms Kirke i Norge, hvor de havde holdt heksesabbat med Fanden, eller Gammel-Erik, som han blev kaldt. Efter hjemkomst gik de til gudstjeneste. Man sagde, at heksene spyttede nadvervinen ud og gemte oblaten for senere at gøre ondt med den. Men i kirke gik de altså!

Mange turde derfor ikke bevæge sig uden for hjemmets fire vægge, og da slet ikke i kirke. Men for de modige, som turde at vove sig udenfor, var dagen god til varsler.

Et æg fra en ung høne, et hønnikeæg, kunne, hvis det lå i lommen, fortælle ejermanden, hvem der var hekse på egnen. Hvis personen med ægget i lommen var i kirken, kunne han genkende heksene, da de havde gryder, pander eller andre køkkenredskaber på hovederne. Nogle mente, at det kun virkede, hvis personen var uvidende om ægget i lommen.

Tøj og sengetøj blev hængt ud, da luften denne ene dag var magisk og med sikkerhed ville dræbe lus og andet utøj.

Langfredag

Langfredag er kirkens sørgedag, da det var denne dag, Jesus blev korsfæstet. For at mindske Jesu smerter var det vigtigt, man afstod fra at sy og spinde, da man ellers forøgede frelserens pine. Hvis man vovede pelsen, ville man med garanti få bulnede og hævede fingre.

De mere fromme piskede hinanden, og især børnene, med et langfredagsris af grene, så man - rent fysisk - kunne mindes Jesu lidelser. Nogle har ment, at risningen var resterne af en hedensk frugtbarhedskult, andre at det var katolske bodsøvelser, der fortsatte op i protestantisk tid.

Denne dag fik bønderne det mest kedelige mad, de kunne forestille sig, rugmelsgrød. For at undgå mavepine resten af året, dikterede overtroen, at man kunne søde grøden med lidt honning.

Klart vejr langfredag varslede om et godt år:

Langfredags mørke med tåge, da må vi hjertelig vor Gud anråbe, men bliver den klar, da får vi et godt og frugtbart år.

Det var vigtigt, at man ikke redte hår denne dag, da man så ville få lus, og hvis man tog et bad, ville man blive plaget af fluer hele sommeren.

Påskelørdag

Påskelørdag eller skidenlørdag, som den blev kaldt, var den store rengøringsdag, hvor bønderne forberedte sig til påskesøndag og fjernede alt skidtet. Denne dag gav navn til den ret, men spiste, nemlig skidne æg.

Påskelørdag spiste man så mange æg, som overhovedet muligt, da æggene gjorde ens helbred stærkere i det kommende år og sikrede velstand til beboerne. Især hønnikeæg var gode, da de havde magiske egenskaber. Skikken med æggene menes at gå tilbage til før-kristen tid, hvor æggene var en del af en frugtbarhedskult. De kristne inkorporerede æggene i kristendommen, ved at sige, at ægget symboliserede Jesu opstandelse.

Hvis æggene gik i stykker, når de blev indsamlet, skulle de blive liggende som påskeoffer til fuglene.

Æggene blev også lagt i furerne på marken sammen med brødkrummer fra julebrødene, da de gjorde den kommende høst særlig gunstig. I enkelte tilfælde blev æggene taget med i kirke, så præsten kunne velsigne dem. Et eksempel på, hvordan folketro og kristendom eksisterede side om side.

Ægget kunne også spå om fremtiden. Hvis en forlovet pige ønskede at vide, om hendes elskede ville forblive tro mod hende, kunne hun gemme et æg. Hvis ægget stadig var frisk efter et år, ville hun ikke blive skuffet. Men mon ikke de fleste, der gemte ægget, endte med at blive skuffede?

Påskedag

Påskedag er dagen, hvor Jesus genopstod, og om morgenen stod bønderne tidligt op for at se solen danse af glæde over Jesu opstandelse. Først i 1800-tallet blev skikken rykket til pinsen.

Om morgenen kunne man spise et æble på fastende mave, da man så ville undgå at få feber resten af året. Hvis et barn blev født denne dag, ville det være synsk og kunne se ting, som ikke er undt andre.

Hvis der var skader på marken, skulle de jages bort omgående, da de meget vel kunne være forklædte hekse, der kom for at forhekse høsten.

Hvis det var frostvejr, ville der kun blive lidt smør og hø det år, mens vind i vest gav godt græs.

*Artiklen blev første gang bragt i 2011. Den er senest opdateret 18. marts 2016.

Et æg fra en ung høne, et hønnikeæg, kunne, hvis det lå i lommen, fortælle ejermanden, hvem der var hekse på egnen. Hvis personen med ægget i lommen var i kirken, kunne han genkende heksene, da de havde gryder, pander eller andre køkkenredskaber på hovederne. Foto: Eugene Chernetsov - Fotolia
I påsken blev æg lagt i furene på marken for at gøre den kommende høst særlig gunstig, og i enkelte tilfælde blev æggene taget med i kirke, så præsten kunne velsigne dem. Foto: Wikimedia Commons
Påskens komme indvarsles af gule påskeliljer og solens varme stråler.
Historisk set fastede den kristne i 40 dage op til påske og derfor hobede æggene sig op. Det er en nyere tradition at gemme chokoladeæg for de mindste.
Påskeæg har hørt foråret til også i det førkristne Danmark Foto: kikovic - Fotolia