Professoren, der ville gøre op med evolutionisme i religionsforskning

Vilhelm Grønbech var Danmarks første professor i religionshistorie. Han forsøgte at gøre op med den evolutionistiske tilgang til religionsstudier, nemlig tanken om, at man kunne finde den oprindelige religion i samtidens mest "primitive" kulturer

Vilhelm Grønbech (1873-1948) var professor i religionshistorie ved Københavns Universitet fra 1914 til 1943. Hans arbejder var på flere områder banebrydende i samtiden.

Blandt andet hans bestræbelse på at forstå fortidige religioner på deres egne præmisser og ikke som lavere udviklingstrin på vej mod noget, der lignede vestlig moderne religion eller kultur. Men hans kritik af hans egen samtids kultur kan ikke adskilles fra den religionsvidenskabelige forskning.

Professor i religionshistorie
Vilhelm Grønbech var oprindeligt sprogforsker og blev i 1902 doktor med en afhandling om tyrkisk sprog. Men med til de sproglige indsigter fulgte en omfattende kulturel interesse, som han udbyggede i rigt mål, da han fra 1911 begyndte at undervise i religionshistorie. I 1914 blev der oprettet et regulært professorat i faget, og Grønbech var således også i helt konkret forstand en foregangsmand inden for sit felt.

Primitiv religion - opgør med evolutionen
I tiden hvor Grønbech begyndte sit virke, var man særligt interesseret i at finde den oprindelige religion, det vil sige, undersøge hvad religion overhovedet opstod af. Det hang sammen med, at man var særligt inspireret af evolutionstanken; man antog at evolutionær udvikling også gjorde sig gældende for menneskelige samfund.

Og ligesom visse samfund havde udviklet sig fra stenalderen og frem til at være moderne højtudviklede civilisationer, forestillede man sig, at en lignende udvikling med nødvendighed måtte gøre sig gældende for religionerne.

Hvis man fandt den mest primitive kultur, man kunne iagttage i samtiden, måtte man samtidig have fundet et eksempel på den mest oprindelige religion, antog man, og mente dermed at kunne udlede, hvad religion opstod af.

SE OGSÅ TEMA: Hvad er religion?

Det var typisk Australiens oprindelige befolkning, der blev undersøgt med dette formål. Men også indfødte i Centralasien og amerikanske indianere blev studeret.

Forskerne kom frem til en del forskellige teorier, men den mest udbredte opfattelse blev, at religion opstod i og med at de primitive mennesker prøvede forstå deres egne forestillinger om sjælen og døden.

Vilhelm Grønbech studerede også primitive kulturer for at lære om den tidlige religion. Men han syntes, det var for snævert blot at se det i et udviklingsperspektiv. Man måtte i stedet forsøge at danne sig et helhedsbillede af de forskellige religioner hver især og den kultur de indgik i.

I sin kritik af det, der siden er kaldt det evolutionistiske paradigme, lagde Grønbech derfor vægt på, at forskeren måtte sætte sine egne forestillinger til side for bedre at kunne leve sig ind i den studerede kultur og finde det centrale i dens religion.

Det kan virke banalt i dag, eller måske lovlig romantisk, men selvom Grønbech aldrig sammenfattede en bestemt praktisk metode for sin forskning, var hans tilgangsmåde banebrydende i sin tid.

Bestræbelserne på at gøre op med evolutionismen, samt hvad man så som en medfølgende vestlig forudindtagethed, brød også på forskellig vis igennem på internationalt plan i de følgende årtier.

Sammenhængskraft før ordet blev moderne krise i den moderne kultur
I studierne af de fortidige og såkaldt primitive kulturer mente Vilhelm Grønbech at finde et særligt sammenhængende og harmonisk livssyn og verdensbillede. Individ og fællesskab gik op i en højere enhed, og ansvaret over for familien og slægten eller klanen gav naturligt mening for den enkelte.

På samme måde sås kunst eller religion ikke som adskilte områder, der lukkedes inde på museet eller i kirken, men som integrerede dele af en organisk levende kultur.

Dette var noget, der bestemt ikke gjorde sig gældende i den moderne vestlige verden, mente Grønbech. Den var i stedet præget af manglende sammenhæng og helhedssyn, hvad han typisk benævnte splid. Han så splid mellem krop og sjæl, mennesket og naturen, individet og fællesskabet og mellem mennesket og det kulturelle liv i form af kunst og religion.

Industrialisering, kapitalisme og individualisme blev påpeget som medvirkende til spliden. Men indirekte satte han også fingeren på nogle af den moderne sekulariserings virkninger, fordi sekularisering medførte, at religionen i stigende grad afsondredes fra de andre dele af samfundets liv.

Vilhelm Grønbech efterlyste i stedet, hvad vi i dag kunne kalde sammenhængskraft med et populært ord, der ikke var i brug dengang: Han håbede at genvække et levende folkeligt, mytologisk og kulturelt liv, hvor individualismen ikke var dominerende, men i stedet et ansvar over for slægten og næsten.

Det er karakteristisk, at hans forfatterskab også rummede digte og bredere kulturkritiske essays, og at han samtidig bestræbte sig på at skrive, også de videnskabelige værker, i et bredt tilgængeligt sprog.

Udtrykket fandtes ikke som et ofte brugt slagord på Grønbechs tid, men han har som forsker også set det som sin opgave at være en engageret formidler.