Religion i julekalendre

Religion, mytologi og fantasy er blevet omdrejningspunkt i mange af de nye julekalendere. Her er det TV2's børnejulekalender Jul i Valhal. Foto: Linda Henriksen

På trods af tale om sekularisering og forsøg på at få religion ud af det offentlige rum, er det gået stik modsat med TVs julekalendere. De har aldrig været så fokuseret på religion som i dag - SE VIDEOKLIP

1960erne De første spadestik i fællesskabet
Den første julekalender på dansk TV, Historie fra hele verden (klik for at se video), var en blanding af indslag, nogle med mennesker, og nogle med dukker. Julen optræder først de sidste dage inden juleaften, hvor der fortælles en historie om en nissefamilie.

Allerede i DRs anden julekalender, Nisserne Tim og Tam bliver julen sat mere i system, en låge åbnes hver dag. I denne julekalender gøres nisserne til grundlag for global lighed, da det er nisserne, der har spredt det gode budskab om UNICEFs arbejde i hele verden.

Den første rigtig populære julekalender var Kender du Decembervej? med den altid overstadigsk glade Magnus Tagmus. Julekalenderen fortæller om legetøjet i Mortens værelse som hver dag tager afsted efter en ny vogn til hans tog. Der er ikke meget jul men en masser af 60'er-fælleskab.

- Formålet med julekalenderen på DR har altid været at samle familien i december måned, fortæller Birgitte Fredsby, der er kanalchef for Børn og Unge-afdelingen på DR. Det vigtigste er, at den kan favne hele familien og fortælle en god historie. December måned er en motor for sådan en vigtig historie.

70erne dukkernes julevakuum
I 70erne kommer de populære dukke-julekalendere: Vinterbyøster, Jullerup Færgeby og Kikkebakke Boligby. De tre kalendere er fælles om at følge nogle børn og deres familier i deres bestræbelser på at nå et eller andet inden jul. Det kan være at finde et godt juletræ, at gå på skattejagt, spise spaghetti eller at finde en snor til et opvaskestativ.

Julekalenderne var meget pædagogiske og særdeles populære, især blandt de mindre børn. Men særligt i Jullerup Færgeby er julen nærmest udryddet fra julekalenderen. Her er ingen fortælling om julens budskab, men der er næsten heller ikke plads til en eneste nisse. Vi er i det røde årti, og alt, hvad den handler om er derfor, hvad man kan få for en krone.

- Det har aldrig været vigtigt for DR at gøre julekalenderen til religionshistorie, forklarer Birgitte Fredsby. I stedet skal den spejle danmarkshistorien, som den ser ud på det givne tidspunkt. I Kikkebakke Boligby fik man afspejlet de nye kønsrollemønstre. Derfor var brandmajoren en kvinde, og far nød at stå og vaske op.

1980erne Nisser med handling

I 1980 sker der et afgørende brud i traditionen med Jul og Grønne Skove, bedre kendt som Hullet i Jorden. Udsendelserne er nu ikke bare familiehygge men drevet af et plot, hvor Poul og Nulle skal finde den ægte julemand. Men det bliver til seerstorm, da den forventede julehygge afbrydes ved et teknisk uheld.

Seerne mente, at det var DRs forpligtigelse at give familien en hyggelig ramme i december, ikke at lave nyskabende fjernsyn. I dag findes kun halvdelen af afsnittene i DRs arkiver. De kan ses på Bonanza.

Dette nybrud følges op i de to første Nissebanden-julekalendere, hvor selve julen står på spil. I den første, Nissebanden, har Julemanden mistet sit gode humør, og i den anden, Nissebanden på Grønland, skal Julemandens ønskesten skaffes tilbage. Som seer bliver man nødt til at følge med for at finde ud af, om det nu også bliver jul. Og samtidig indføjes der en morale om, at man som menneske ikke, som Fiffig Jørgensen, skal gøre sig til Gud/Julemand, for det kan let gå galt, hvis man kan ønske sig alle de ting, man vil.

Samtidig får nisserne en helt enden og central rolle i julekalenderne. Det ser man også i Jul på Slottet, hvor nisserne er de overnaturlige kræfter, der egentlig styrer hele historiens gang.

- Nisserne er et fortællegreb, forklarer Birgitte Fredsby. Det er en fælles reference i vores kultur. Men julekalenderen skal afspejle den virkelighed, vi lever i, og derfor var det væk med de røde huer i 70erne. Men de kom tilbage igen i 80erne.

1990erne Vores fælles historie
I 1990erne skete der to afgørende nybrud. Før det første kom TV2 til, hvilket også betød voksen-julekalender, bl.a. Jul i den gamle trædemølle, The Julekalender og Andersens julehemmelighed. Her humoren den bærende drivkraft, og det handler hverken mere eller mindre om nisser eller religion.

Børnene, familien, ja hele Danmark får til gengæld en ny, samlende julekalender, Alletiders Jul. Det er nu tilladt, ja ligefrem cool, at have masser af nisser, danmarkshistorie og legendestof i en og samme julekalender. Fortællingen er bygget op om figuren Freja, som viser sig at være selve julen. Men fordi vi har mistet julen, har vi mistet os selv. De 24 dage går derfor med, at man som seer langsomt finder ud af, at historien forbinder os. Fortællingen om Freja er fortællingen om kærligheden, som er fortællingen om julen, som er fortællingen om én selv og os selv. Der er kommet en dybde i julekalenderen, som langt overgår dukker, der spiser spaghetti.

Historien om Pyrus og de andre bliver så populære, at det bliver til hele tre efterfølgere frem til år 2000.

2000erne Religion og det multikulturelle

I det nye årtusinde blev legender, myter og religion det bærende element i julekalenderne. Denne holdningsændring indvarsles kraftigt med den nyskabende, Jesus & Josefine, der formår at forbinder juleevangeliet med mobiltelefoner og teenage-forelskelse. Julekalenderne ligner på mange måder Pyrus-kalenderne med deres rejser tilbage i tiden, men den adskiller sig radikalt ved ikke at holde sig tilbage for at omtale kristendommens budskab.

Jesus & Josefine følges hurtigt op af Jul i Valhal, der i stedet fokuserer den nordiske mytologi. Det er på mange måder den samme historie om de gode mod mørkets kræfter. Men her er spørgsmålet, om det når at blive jul inden Ragnarok?

I Absalons hemmelighed står religionen overfor den videnskabelige arkæologi. Skal Cecilie fastholde den videnskabelige tilgang til verden og afvise hemmeligheden som vrøvl og myter, eller skal hun tro på, at hemmeligheden virkelig gemmer på mirakel, der kan redde lille Ida. Barnet må vælge, om det vil byde en åndelig verden indenfor, der kan tilbyder mere end stormagasinets juleræs.

DR2 understregede det totale brud med 70ernes julekalendere med voksenjulekalenderen Yallahrup Færgeby. Spørgsmålet efter 11. september er ikke længere, om Anton har revnet sine bukser, men om integration betyder, at Hassan må kalde sin lærers mor for en billig ludder. Julekalenderen var et potpourri af Osama Bin Laden, 70er-feminisme og autoritetsnedbrud og satte et eftertrykkeligt spørgsmålstegn ved danskernes egne værdier i forholdet til muslimer i Danmark. Det førte til heftig debat i samtlige danske medier, også i Kristeligt Dagblads spalter:

LÆS OGSÅ:
Ufølsom julekalender

I Pagten fra 2009 kunne man for alvor se, at det har været et årti med Ringenes Herre, Narnia og Det gyldne kompas. Fantasy-genren og tanken om et parallelunivers er blevet almindeligt, og man må nu overveje, hvad der bliver nybruddet i 2010erne.

Måske kan man få et hint ud fra voksenjulekalenderen fra 2010, hvor TV-værten Mikael Bertelsen med åbent sind, forundringsparathed og en god portion af velplacerede kunstpauser vandrer på pilgrimsruten Caminoen.

Der er langt fra 70'ernes gudsforladte "Jullerup Færgeby" til den forkyndende "Jesus og Josefine" i 2003. Religion, mytologi og fantasy er blevet omdrejningspunkt i mange af de nye julekalendere. Foto: DR