Billedserie

Ritualer i jødedommen

Et af de mest kendte, og muligvis også mest omdiskuterede, jødiske ritualer er omskæring af drengebørn, som er et overgangsritual. Omskærelse er et bevis på den pagt, som det jødiske folk har indgået med Gud gennem Abraham, og ritualet er for mange afgørende for den jødiske identitet. Billedet er taget i en synagoge i Budapest den 13. november 2011. Foto: BEA KALLOS Denmark

Sørgedage og omskæring er nogle af de jødiske ritualer. Der findes ritualer, der skal udføres i synagogen, i hjemmet, til højtider og på helligdage - nogle er daglige, nogle årlige, nogle er til anvendelse én gang i livet. Læs om de jødiske ritualer her

Inden for jødedom taler man om ortodokse jøder, reformjøder og konservative jøder, som praktiserer de jødiske ritualer i forskellig grad.

Reformjødedommen opstod med oplysningstiden i det 18. århundrede og har i størst udstrækning forsøgt at ændre på de gamle ritualer og tilpasse dem en nutidig verden. Reformjøderne sætter individets frihed højt og lader den enkelte træffe sine egne valg om, hvilke ritualer man vil praktisere.

Ortodokse jøder udøver ritualerne i tråd med de gamle, originale forskrifter fra Det Gamle Testamente og praktiserer eksempelvis stadig kønsopdeling i synagogerne og gudstjenester på hebraisk.

De konservative jøder kendetegnes ved, at de blander elementer fra reformjødedommen med den ortodokse tradition. De agerer dermed pragmatisk i mange henseender. For eksempel sidder mænd og kvinder sammen ved gudstjenester, men mændene skal tildække hovedet og bære bedesjal og bederemme.

Se billeder af nogle af de jødiske ritualer i billedserien længere nede i artiklen.

Jødiske ritualer i synagogen

Jødiske mænd har tre faste bønner om dagen, som helst skal foregå i synagogen: om morgenen, om eftermiddagen og om aftenen. Jødiske kvinder er fritaget for de tidsbestemte bønner, da de skal have tid til det traditionelle arbejde i hjemmet. Ud over de tre tidsbestemte bønner, skal jøder fremsige en lovprisning før og efter de spiser, og bede når de vasker hænder, inden de går til bords.

Synagogerne er delvist bygget op omkring beskrivelser af Pagtens Ark i Det Gamle Testamente, og synagogernes niche skal altid vende mod Jerusalem. Nichen er det skab, hvori Torarullerne opbevares, og foran nichen finder man en pult, hvorfra der kan læses op af de hellige ruller.

De mest centrale ritualer, der finder sted i synagogen, er sabbatgudstjenesten hver lørdag, de årlige højtider og overgangsritualer som bar mitzvah eller bat mitzvah, bryllup og begravelse.

Bar mitzvah og bat mitzvah

Når en jødisk dreng fylder 13 år, træder han ind i de voksnes rækker og forpligter sig til at overholde de jødiske love og forskrifter. Han bliver bar mitzvah eller buddets søn, og overgangen fejres med en fest for familien, samt at drengen læser op af Toraen til en sabbatgudstjeneste.

Piger træder ind i de voksnes rækker som 12-årige og bliver buddets datter, bat mitzvah. Ceremonien varierer dog fra menighed til menighed. Nogle steder afholdes den konfirmationslignende ceremoni bat chajil, hvor alle pigerne fra det seneste år samles og fejres.

Jødisk vielse og begravelse

Det jødiske vielsesritual foregår under en brudehimmel ved navn chupa. Herunder står rabbineren, som forestår vielsen, brudeparret og deres forældre. Der drikkes vin, fremsiges velsignelser og læses op af ægteskabskontrakten ketubah. Til sidst tramper brudgommen på et glas, så det knuses. Dette ritual er et minde om Jerusalems ødelæggelse.

Begravelser skal helst ske samme dag som dødsfaldet, eller så hurtigt som muligt. Jøder mener, at alle er lige i døden, og at der derfor ikke skal være forskel på rig og fattig i valg af kiste, klæder, udsmykning og så videre. Desuden holdes alt meget enkelt. Ved begravelsen fremsiges en særlig aramæisk bøn ved navn kaddish, som er en lovprisning af Gud. Kaddish reciteres hver uge til sabbatgudstjenesten og året efter på dødsdagen af de efterladte. Jødiske gravsteder sløjfes aldrig, men skal altid bestå, så kroppen kan genopstå ved dommedag.

Efter begravelsen følger syv sørgedage, shivah, hvor den efterladte familie modtager besøg og sørger sammen i fællesskab. På årsdagen for dødsfaldet tænder familien et lys, som skal brænde i 24 timer, og man besøger graven. Det er skik ikke at lægge blomster på en jødisk grav, men i stedet en lille sten.

Jødiske ritualer i hjemmet

For jøder spiller hjemmets ritualer en central rolle. En jødes hjem markeres derfor også med en rituel genstand ved navn mezuzah, som hænges på hjemmets dørkarme (hoveddør samt døre til rum, hvor der spises, bedes eller soves). En mezuzah er en lille beholder med vigtige skriftsteder fra 5. Mosebog bl.a. shema-bønnen: "Hør, Israel! Herren er vor Gud, Herren er én."

Det er i hjemmet, at starten på sabbatten indledes, og det er her man fører kosher-husholdning. Koshermad er mad, som er rituelt tilladt. Urent eller forbudt mad kaldes trefa. Disse spiseregler stammer fra Toraen og er guddommeligt givne. Alt levende er helligt for jøder, og derfor skal dyr også behandles med respekt.

Dyr skal være sunde og raske, før man slagter dem. For at være kosher skal dyr være drøvtyggere og have spaltede klove. Hvis det drejer sig om fisk, skal de have finner og skæl. Dyr, der ikke er kosher, er eksempelvis skaldyr, ål, kanin, hest, svin, blæksprutte.

Selve slagtningen af et kosherdyr kaldes for schæchtning og minder om den islamiske slagtemetode, hvor man lader alt blodet løbe fra dyret og fremsiger velsignelser over det. Kødet saltes og skylles for ikke at indeholde blod, der er forbudt at spise.

Derudover må kød og mælkeprodukter ikke blandes i et kosherkøkken, og mange jødiske familier har separate køkkenredskaber til disse produkter. Mælk og kød serveres heller ikke til samme måltid, da de ikke må blandes i maven.

Andre specielle rituelle redskaber i hjemmet tæller særlige kander og fade til den religiøse håndvask før et måltid og specialfremstillet service og lysestager brugt under den jødiske påske, pesach.

Overgangsritualet - omskærelse

Blandt jødedommens overgangsritualer finder man også omskærelsen af små drengebørn, der foregår i hjemmet. Omskærelse er et bevis på den pagt, som det jødiske folk har indgået med Gud gennem Abraham (1. Mos. 17, 11), og ritualet er for mange afgørende for den jødiske identitet.

Selve omskærelsen udføres af en mohel, der er en autoriseret og udlært jødisk mand. Det er en stor begivenhed, som markeres ved at invitere gæster og spise et festmåltid med sin familie.

Jødiske ritualer til højtider og på helligdage

Jødernes vigtigste helligdag er shabbat, hviledagen, som varer fra fredag aften til lørdag aften og indebærer flere ritualer. Hviledagen er til minde om og fejring af, da Gud afsluttede skabelsen efter seks dages arbejde. Alt arbejde, stress og jag tilsidesættes for at hellige sig ro, åndelighed og samvær med familie og venner. Sabbatten spiller en essentiel rolle i jøders liv og dagligdag. Hver af de tre jødiske retninger helligholder døgnet på sin egen måde.

De ortodokse jøder må ikke tænde eller slukke lyset, må ikke ryge, lave mad, køre bil, høre radio, spille musik eller bære noget uden for shabbat-området, som oftest er hjemmet. Al mad er forberedt og huset er gjort rent inden solnedgang fredag aften, hvor sabbatten starter. Ritualet indledes fredag aften med, at moderen tænder to shabbat-lys og siger en velsignelse.

Før måltidet vasker alle hænder, og derefter fremsiger faderen en velsignelse over børnene og den jødiske lovprisning kiddush over et bæger vin. Herefter indtages festmåltidet og der synges særlige sange, zmirot. Lørdag går man til sabbatgudstjeneste i synagogen og spiser endnu to festmåltider, før sabbatten slutter ved solnedgang, hvilket markeres med havdalah-ceremonien med velsignelser af vin, krydderier og lys.

Jødernes nytår falder i september eller oktober og kaldes rosh hashanah. Højtiden indledes i synagogen, ved at man blæser på shofar, et vædderhorn, hvilket er et vigtigt ritual. Det opfordrer til, at man vågner op og forbereder sig på yom kippur, forsoningsdagen, ti dage senere. Jøderne bruger tiden på at bede om syndsforladelse og ransage sig selv.

Yom kippur er jødedommens helligste dag og markeres med et døgns faste og ydmyghed. Det betyder, at folk hverken drikker, spiser, vasker sig, bruger parfume eller går i lædersko. I dette døgn beder man om tilgivelse og skal stå til ansvar for sit liv i anledning af begyndelsen på det nye år.

I løbet af december, marts og april finder tre store befrielsesfester sted. Den første er hanukkah, som varer otte dage i december, hvor jøderne hver dag tænder et nyt lys i en niarmet lysestage. Man mindes opstanden mod det græske styre og genindvielsen af templet i Jerusalem i 165 f.v.t.

Anden befrielsesfest er purim, hvor jøder hylder den persiske dronning Ester, som hjalp dem med at besejre den onde Haman. Historien findes i Esters Bog i Biblen, som man læser højt af i synagogen om aftenen og om morgenen. Som en del af fejringen klæder man sig ud og fester med god mad og alkohol.

Den tredje og sidste befrielsesfest er den jødiske påske, pesach. Her fejres udvandringen fra Egypten og Guds frelsergerning (2. Mosebog). Et af de centrale ritualer i fejringen er at spise usyret brød og fjerne alt gæret mad fra husholdningen. Da israelitterne flygtede, skete det så hurtigt, at deres brød ikke nåede at hæve. Derfor efterligner jøderne denne madtradition hvert år under pesach.

Jødiske mænd har tre faste bønner om dagen, som helst skal foregå i synagogen: om morgenen, om eftermiddagen og om aftenen. Her er det sabbatsfejring den 18 februar 2012 i Beith Shalom-synagogen i Manipur i Indien. Foto: Manjunath Kiran Denmark
Når drengen fylder 13 år træder han ind i de voksnes rækker og forpligter sig til at overholde de jødiske love og forskrifter. Han bliver bar mitzvah eller "buddets søn", og overgangen fejres med en fest for familien, samt at drengen læser op af Toraen til en sabbatgudstjeneste. Her er det Emil Schott, der fejrer Bar Mitzvah. Foto: Peter Elmholt
Piger træder ind i de voksnes rækker som 12-årige og bliver "buddets datter", bat mitzvah. Ceremonien varierer dog fra menighed til menighed. Nogle steder afholdes den konfirmationslignende ceremoni bat chajil, hvor alle pigerne fra det seneste år samles og fejres. Her er det Bat Mitzvah-fejring i Chochmat HaLev, en jødisk menighed i Berkeley, Californien. Foto: Lawrence Migdale
Det jødiske vielsesritual foregår under en brudehimmel ved navn chupa. Herunder står rabbineren, som forestår vielsen, brudeparret og deres forældre. Der drikkes vin, fremsiges velsignelser og læses op af ægteskabskontrakten ketubah. Til sidst tramper brudgommen på et glas, så det knuses. Dette ritual er et minde om Jerusalems ødelæggelse. Her ses et ortodokst jødisk brudepar i Jerusalem. Foto: Alvaro Leiva
Jødernes nytår falder i september eller oktober og kaldes rosh hashanah. Højtiden indledes i synagogen, ved at man blæser på shofar, et vædderhorn, hvilket er et vigtigt ritual. Det opfordrer til, at man vågner op og forbereder sig på yom kippur, forsoningsdagen, ti dage senere. Her fejres Rosh Hashanah på Ashdod-stranden i Israel. Foto: .