Sådan blev Dødehavsrullerne fundet
I dag har de fleste hørt om Dødehavsrullerne. På trods af dette, er det et fåtal, der kender til de nærmere detaljer vedrørende fundet af teksterne og grunden til, at de har fået så stor omtale i eftertiden
For godt 60 år siden fandt man ved et tilfælde Dødehavsrullerne gemt væk i huler i bjergene i Qumran ved nordvest-bredden af Det Døde Hav. Dødehavsrullerne regnes den dag i dag stadig af mange for det tyvende århundredes største arkæologiske fund af religiøse tekster. Opmærksomheden omkring Dødehavsrullerne har derfor været enorm - ikke kun fra en afgrænset gruppe af religiøse og fagligt interesserede, men fra mange mennesker verden over.
Fundet af Dødehavsrullerne
Historien omkring selve fundet eksisterer i op mod flere udgaver, men den mest anerkendte lyder nogenlunde sådan:
I 1947 var beduinbonden Muhammad edh-Dib i færd med at vogte sin gedeflok i bjergene i Qumran, da en af hans geder forvildede sig bort fra flokken og ind i en klippehule på en bjergskråning. I et forsøg på at skræmme geden ned igen, greb bonden en sten og kastede op mod hulens åbning. I stedet for den lyd, man normalt forventer at høre, når en sten rammer en klippeside, frembragte stenen en helt anden og uventet lyd. Det lød som om, stenen havde ramt noget lertøj, der gik itu. Muhammad kastede derfor endnu en sten for at være sikker. Jo, den var godt nok!
Herefter kravlede han op ad skråningen for at undersøge sagen nærmere, intetanende om, at han få minutter senere ville stå over for et af det tyvende århundredes mest betydningsfulde tekstfund. Ti intakte, forseglede lerkrukker, samt utallige potteskår var angiveligt det syn, der mødte Muhammad, da han fik klemt sig inden for hulens smalle åbning. Han var dog på daværende tidspunkt langt fra selv klar over fundets historiske værdi.
(Han fik efter stor ihærdighed afsat Dødehavsrullerne gennem byens lokale antikvitetshandler, og syntes med sin indtjening på $20, efter sigende at have gjort en vældig handel).
Årene efter fundet
Muhammads første fund skulle vise sig kun at være begyndelsen til det, man med rette må kalde for en arkæologisk guldgrube. I samme område som de første Dødehavsruller blev fundet, fandt man helt frem til 1956 stadig nye skriftruller. Dødehavsfundet nåede til sidst op på et imponerende omfang af omkring 800 skriftruller, fundet i hele 11 forskellige huler.
Rullerne fremstod i meget forskellig stand, mange var mærkbart medtaget og enten helt eller delvist fragmenterede, mens andre var anbragt omhyggeligt i forseglede krukker og indrullet i stoflinned. Selve skriftrullerne var lavet af sammensyede ark af garvet læder eller pergament og har haft en stok i hver ende, så man kunne rulle frem og tilbage i teksten.
Da nyheden omkring fundet af skrifterne nåede offentlighedens lys, var der stort fokus på, hvilke afsløringer teksterne måske ville bringe. Kunne rullerne få afgørende indflydelse på kristendommen og måske endda på jødedommen? Rummede de oplysninger, der måske i sidste ende kunne rokke ved Bibelens autoritet? Det var nogle af de mange spørgsmål, der trængte sig på blandt de interesserede.
Konspirationsteorierne opstår
Det skulle vise sig, at omverdenen kom til at vente længe på at få svar på, hvad der stod i de gamle skriftruller.
Interessen fra forskerverdenen var selvfølgelig stor; forskere fra hele verden stod i kø for at få lov at få fingre i de meget omtalte skriftruller, men kun få særligt udvalgte forskere fik i første omgang adgang til fundene.
Oversættelserne og offentliggørelsen af disse gik langsomt, og ikke meget slap ud i offentlighedens lys i de første mange år. Alt dette gjorde selvfølgelig ikke mediernes interesse mindre, og konspirationsteorier begyndte for alvor at florere.
At alle oversættelser først var fuldt ud tilgængelige i 90erne skyldtes ikke, at man har forsøgt at tilbageholde oplysninger, som visse konspirationsteorier ellers hævder. Den lange ventetid, før oversættelserne blev tilgængelige, skyldes blot en mindre række banaliteter, blandt andet at de økonomiske ressourcer undervejs slap op, inden oversættelsesarbejdet var helt færdigt. Derudover opstod der angiveligt også en indbyrdes strid blandt forskerne om, hvem der havde rettighederne til det prestigefyldte oversættelsesarbejde.
I dag kan det forekomme svært at orientere sig i den megen litteratur, der efterhånden er skrevet om Dødehavsrullerne. Det vrimler med konspirationsteorier, der på nærmest Dan-Brown-agtig vis har forblændet folk med usande oplysninger, og det kan derfor alene være vanskeligt at skelne mellem fup og fakta.
Rullernes alder
Sideløbende med, at brikkerne i 'det store puslespil' blev samlet, og teksterne efterhånden blev oversat, har dateringen af skriftrullernes nøjagtige alder været en central del af forskningen for at kunne fastslå, hvorvidt der overhovedet var tale om antikke kilder eller ej.
Kulstof-14 metoden, der ofte bruges til datering af organisk materiale, viste, at Dødehavsrullerne stort set alle er affattet i perioden fra det 3. årh. f.Kr. til det 1. årh. e.Kr.
Derfor er det også vigtigt at slå fast, at der ikke er påvist nogen direkte sammenhæng mellem Dødehavsrullerne og kristendommen. De nytestamentlige tekster, vi kender i dag, var endnu ikke skrevet på dette tidspunkt. Kristendommen var derfor i realiteten kun nået til 'støbeskeen'.