Sadhuer - Indiens hellige mænd

En naga sadhu ved Ganges i Varanasi. Foto: DAHLIA KYED

På gaden i Varanasi kan man skimte en nøgen mand komme gående. Hans krop er tildækket af kridhvid aske fra top til tå, mens håret er uglet i dreadlocks og bundet op i en tung, skævtsiddende knold. I hånden knuger han en trefork som et symbol på sin åndelige magt, og han er ikke bange for at bruge den, hvis han føler sig provokeret

I Indien bor der knap 5 millioner hellige mænd, som af hinduer respekteres højt, men også frygtes for deres forbandelser. Disse hellige mænd kaldes sadhuer, som på sanskrit betyder god mand, og de har givet afkald på ejendele, hjem og familie for at optage et nyt liv som asket. Herefter flytter de ud i bjergene, skovene eller ind i en ashram, hvor de lever isoleret fra omverden.

En sadhu går ofte under tilnavnet baba, som på sanskrit betyder far og bedstefar. Han er et vigtigt holdepunkt i det indiske samfund, især i små landsbyer, hvor han blandt andet uddeler velsignelser og fungerer som mægler i familiefejder og fjendskaber.

Den nøgne naga sadhu
Der findes forskellige typer af sadhuer, men overordnet kan asketerne inddeles i to grupper, nemlig saivite sadhuer (efterfølgere af guden Shiva) og vaisnavite sadhuer (efterfølgere af guden Vishnu).

De hellige mænd kan genkendes på deres lange uglede hår eller kronragede isser, på deres ansigts- og kropsmaling og på deres tøj. Sadhuernes tøj varierer alt efter hvilken gruppe de tilhører, men de fleste bærer gule eller orange kåber. Den asketildækkede naga sadhu har derimod intet tøj på. Nøgenhed er for ham det ultimative udtryk for askese, da det repræsenterer total afkald på denne verden.

Naga sadhuen er efterfølger af Shiva, og hver dag smører han sig ind i aske over hele kroppen. Både shaiva- og vaishnava-sadhuer tildækker sig i hellig aske (vibudhi), som er taget fra sadhuens eget hellige bål, et tempelbål eller fra et ligbål. Asken betragtes som hellig mad (prasad) fra ildguden, og den bæres som symbol på, at sadhuen har overvundet døden og er renset for negativ karma.

Den kannibalistiske aghori sadhu
En anden undergruppe af shaiva-sadhuer er aghori, som af andre hinduer ofte går under betegnelsen de sorte sadhuer. Denne gruppe stammer fra en af de tidligste asketiske hindu-grupper, kapalikas, bærere af kranier, som opstod i det tiende århundrede. Kapalikas tilbad den skræmmende manifestation af guden Shiva Bhairava, og gruppen var kendt for at udføre menneskeofre, hvilket ofte inkluderede legemsdele fra egne kroppe eller rituelt selvmord.

I dag er denne praksis nærmest uddød, men flere aghorier spiser stadig menneskekød som en del af et helligt ritual, og hver enkelt bærer et kranie (kapala) med sig som påmindelse om livets forgængelighed. Modsat de fleste hinduer drikker aghorien også alkohol og spiser kød, og på grund af deres tabubelagte opførsel lever de i udkanten af det hinduistiske samfund.

SE OGSÅ VIDEOEN OM AGHORI:Beyond af Cale Glendening (engelsk tale)

Sadhvi de kvindelige sadhuer
Af de knap 5 millioner sadhuer i Indien, er 10 procent kvinder. Den kvindelige asket kaldes sadhvi, og hun er typisk blevet asket i en senere alder, oftest som enke eller ugift. Traditionelt er enker blevet marginaliseret i det hinduistiske samfund, men askese tilbyder en udvej af dette stigma.

Selv om sadhvier er udbredt, er det ikke alle grupper, der accepter kvindelige asketer. Naga sadhu-sekten mener for eksempel, at man skal være blevet født som mand for at blive indviet, eftersom det er upraktisk for en kvinde at gå nøgen rundt. Trods kvindens lave status i det spirituelle hierarki, findes der alligevel adskillige markante kvinde-helgener i hinduismens historie.

LÆS OGSÅ:Top Five Women Spiritual Gurus (eksternt link)

Kumbh Mela-festival sadhuernes vigtigste sammenkomst
En sadhus liv er meget simpelt og består af en række ritualer hver dag. Morgenbadet i de kolde bjergbække er det første ritual, en sadhu skal udføre. Ikke kun for at rense kroppen, men også for at rense sjælen, så den er klar til dagens askeser. Ideelt set skal badet foregå i en hellig flod såsom Ganges, hvor sadhuen dypper sig tre gange, hvorefter han udsiger mantras og hidkalder guder, mens han holder det hellige flodvand i sine løftede hænder.

SE OGSÅ:
"BILLEDSERIE: Verdens største religiøse festival er i gang"

Under Kumbh Mela-festivalen, der finder sted hvert tredje år, samles mange af Indiens sadhuer sammen med millioner af pilgrimme for at bade i Ganges. Ifølge hinduistisk tro vil man få vasket alle sine synder væk, hvis man bader på udvalgte dage i løbet af festivalens seks uger. På disse udvalgte dage samles mange tusinder sadhuer i optog og følges ned til Ganges for at morgenbade sammen. Saivite sadhuerne går først, efterfulgt af vaisnavite sadhuerne for at intensivere helligheden i flodvandet. Herefter følger pilgrimmene.

LÆS OGSÅ:"De ti vigtigste ting at vide om Ganges"

Hash giver visdom
Støder man på en siddende sadhu, vil man med stor sandsynlighed se ham ryge chillum (hash). Selv om indtagelse af hash er forbudt i Indien, er hashrygning meget almindeligt i sadhuers tilbedelse af Shiva. Hash anses af mange sadhuer for at være en spirituel praksis i sig selv, fordi Shiva menes at kunne forvandle giftige stoffer til gavnlige elementer.

Ifølge traditionen sender sadhuen en bøn til Shiva før det første sug, og de berusende eftervirkninger menes så at være velsignelser fra Shiva og dermed et middel til at opnå guddommelig visdom.

Dyrker penisyoga for at opnå moksha
En sadhus primære mål i livet er at opnå moksha (frigørelse fra genfødsel, red.), hvilket blandt andet kan opnås ved at udføre svære askeser.

Udover cølibat, meditation og daglig hashrygning får nogle sadhuer brækket deres penis i et initiationsritual for at kunne løfte tunge sten på op til 45 kilo med den. Andre vikler sin penis rundt om en stav, lader staven hvile tværs over lårene, hvorefter en anden sadhu stiller sig på staven bagfra med al sin vægt. Begge disse penisyoga-øvelser gør det dog usandsynligt, at sadhuen nogensinde vil kunne få en erektion igen.

For sadhuen er det essentielt at have fuld kontrol over sig selv og sine lyster for at bevare sin åndelige magt. Flere sadhuer afholder sig fra sex ved at bære kyskhedsbælter af træ eller metal. Andre giver afkald på madnydelse ved kun at drikke mælk, mens andre igen forhindrer mental tilknytning til kroppen ved at stå op uafbrudt i mange år.

I det nordlige Indien har Sadhu Amar Bharathi gået med armen i vejret i 40 år som et tegn på hengivelse til Shiva. En anden sadhu, Radhey Puri Naga Baba, har stået på ét ben i 10 år.

Sådan bliver man sadhu
Det asketiske liv er ikke for alle. Før man bliver sadhu, vil man derfor blive vurderet grundigt af sin guru, som blandt andet vil udfordre disciplen (chela) i lydighed og sindskontrol. Så snart disciplen anses for egnet til det asketiske liv, vil han blive forberedt til indvielse. I den forbindelse skal disciplen betragte sig selv som død, og i nogle grupper vil det blive krævet, at han deltager i sin egen begravelse, før han bliver initieret. Hvis disciplen er flygtet fra gæld eller problemer, vil guruen opfordre disciplen til at betale sin gæld af først.

Efter indvielsen får disciplen et stærkt, personligt mantra samt et nyt navn, der reflekterer hans nye åndelige familie og status. Resten af sit liv vil disciplen tjene og tilbede guruen som en inkarnation af gud, mens guruen til gengæld tager ansvar for disciplens åndelige uddannelse og liv, herunder hans negative karma.

Kilder: Autobiography of a Yogi af Paramahansa Yogananda, Sadhus: Indias Mystic Holy Men af Dolf Hartsuiker, Wandering With Sadhus: Ascetics of the Hindu Himalayas (Contemporary Indian Studies) af Sondra L. Hausner.

Mange naga sadhuer udfører penisyoga for at opnå moksha (frigørelse fra genfødsel). Andre sadhuer får brækket deres penis i et initiationsritual for at kunne løfte tunge sten på op til 45 kilo med den. Foto: DAHLIA KYED
Vaishnava sadhuer tilbeder guden Vishnu og genkendes ved den u-formede maling i panden. Foto: DAHLIA KYED