Shakere et kreativt og afholdende trosfællesskab

Denne kroniks afgørende pointe er, at der ikke findes en positiv kristen etik. Der findes ikke en kristen etik, hvor den kristne kan finde forskrifter for livet. Hvis der findes en kristen etik, findes den kun som negativ etik, hvilket vil sige, at man møder den, når man ikke slår til i livets forhold, skriver Thomas Reinholdt Rasmussen. Foto: Mary Evans Picture Library.

Kan religiøse overbevisninger overføres til møbler? Det formåede det amerikanske trosfællesskab shakerne, der producerede borde, stole og boliger ud fra en livsholdning om afholdenhed og perfektion

20.000 konverterede på et århundrede, men aldrig et samlet medlemstal, der oversteg 6000 personer. Dette var præmisserne for den religiøse sekt shakerne, der opstod i 1770erne og levede efter en streng tro på, at syndsforladelse og cølibat-tilværelse var vejen til Kristus genkomst.

Heller ikke inden for ægteskabet var det tilladt shakerne at have sex, og trosfællesskabet var derfor stærkt afhængigt af forkyndelse af deres tro, så man kunne få nye medlemmer.

I dag er shakerne mest kendt for deres bygningsværker og møbler, der stadig fungerer som forbillede for bygnings- og møbeldesign over hele verden.

LÆS OGSÅ: Fra New York til Fredens By

Shakerne udsprang af kirkesamfundet kvækerne og blev samlet på initiativ af den engelskfødte Ann Lee i 1774. Et af Ann Lees helt centrale regelsæt i shakernes tro var ligestilling mellem kønnene, seksuel afholdenhed og en stræben efter det perfekte i alle livets aspekter. Hun prædikede, at syndighed kunne undgås ved at behandle kvinder og mænd som ligeværdige, og ved at holde kønnene adskilt blev de ikke ledt til fristelser og urene gerninger.

Senere hen blev disse retningslinjer tilmed implementeret i indretningen af shakernes boliger, hvor mænd og kvinder både havde separate trapper og døre, så de fleste gerninger i hjemmet kunne foretages uden, at kønnene havde kontakt med hinanden. Dette sås som en nødvendighed for, at Guds rige kunne blive etableret på jorden.

Med disse bestemmelser begyndte shakernes religiøse overbevisning at tage form og adskille sig fra kvækerne, der ikke gik ind for forbud mod sex inden for ægteskabets rammer.

LÆS OGSÅ: Hvad står der i Bibelen om cølibat?

Legemliggørelse af Guds perfektion i en kvindekrop
Oprindeligt gik shakerne under navnet Det Forenede fællesskab af Troende på Kristi Genkomst, men grundet deres karakteristiske måde at tilbede Gud på, fik de senere tilnavnet shakere. Ud over rystende og ekstatiske dansebevægelser udtrykte shakerne også deres hengivelse til Gud gennem sang, råb og tungetale.

Stifteren Ann Lee mente, at den slags udfoldelse var et symbol på, at Helligånden uddrev menneskets synder og dermed udrensede kroppen.

LÆS OGSÅ: Shakernes storhed og fald

Ann Lee argumenterede selv for at have fået åbenbaringer fra Gud med besked om, at cølibat og syndsbekendelse var den eneste vej til frelse og Jesu genkomst. Det var også en åbenbaring, der førte til, at Ann Lee i 1774 rejse fra England til Amerika, hvor shakernes trosfællesskab blev etableret.

Shakerne var af den overbevisning, at Ann Lee var en legemliggørelse af Guds perfektion i en kvindekrop og blandt andet havde evnen til at helbrede de syge.

Ud over Ann Lee er der kun identificeret ni andre kvindelige prædikanter før 1800-tallet, så hendes rolle som Moder Ann og shakernes leder var et unikt tilfælde på den tid. I det hele taget var shakernes et samfund, der var forud for deres tid på flere områder, da de lang tid før afskaffelsen af slaveri og i lang tid før, kvinder fik tilkendt stemmeret i Amerika, praktiserede social, økonomisk og kønslig ligestilling mellem alle fællesskabets medlemmer.

LÆS OGSÅ: 6 kvindelige, religiøse forbilleder

Tilbeder det højeste gode, hvor end det måtte findes
Religionen udsprang af en traditionel protestantisk kristendom, men shakerne anså sig selv som ansvarlige for indstiftelsen af Guds rige, der skulle forberede en ny æra. Deres kirke var hierarkisk opdelt, hvor hver bosættelse havde både et mandligt og kvindeligt overhoved, hvilket afspejlede shakernes overbevisning om, at Gud både var mand og kvinde.

Kønnene levede dog som brødre og søstre og ikke i ægteskab. Shakerne hverken fordømte eller modsatte sig ægteskab i det almene samfund, og de anerkendte, at familien er en nødvendighed for menneskets overlevelse. Men de understregede samtidig muligheden for at opnå en højere og englelig eksistens, hvor jomfruelighed ansås som den primære nødvendighed.

LÆS OGSÅ: Shakerne er ved at uddø

Under de religiøse ceremonier tilbad de hverken Jesus, andre hellige personer eller Ann Lee, men det abstrakte højeste gode, hvor end det måtte findes. Bibelen var stadig en central del af deres religion, men blev anset som en samling biografier og optegnelser, som ikke tilhørte det spirituelle, men det jordiske og profane.

Shakernes tro på lighed, afholdenhed og perfektion fik ikke massiv udbredelse, men i midten af det 19. århundrede havde de deres storhedstid med godt 6000 tilhængere fordelt på omkring 20 bosættelser i området mellem New England og Kentucky.

De kan dog efterhånden betragtes som en uddød religion, da der i 2009 kun var tre registrerede shakere tilbage bosat i den amerikanske stat Maine.

Stræben efter det perfekte i stole og borde
For at indgå i shakernes trosfællesskab måtte medlemmerne opgive deres familie, materielle ejendomme og ønsket om at indgå ægteskab og få børn. Alle shakere levede som brødre og søstre, tog del i en fælles ejendom og engageret arbejdsindsats. Da de troede på værdien i cølibat, blev der ikke født nye medlemmer ind i fællesskabet.

Derfor opnåede de ud over konverteringer nye medlemmer via adoptering af forældreløse børn. De børn, der blev adopteret ind i trosfællesskabet, blev givet muligheden for at forblive shakere efter egen vilje ved deres 21-års fødselsdag. Det var dog de færreste, der valgte at forblive shakere for livet, hvilket var årsagen til, at shakerne aldrig oversteg 6000 tilhængere.

Det engagement, der ellers ville være lagt i familie og privat ejendom, blev i stedet lagt i en udpræget arbejdsmoral. Deres regelrette og asketiske tilværelse medførte en perfektionistisk og omhyggeligt arbejdsomhed, både på skolebænken og i værkstedet. Specielt deres stræben efter det perfekte har ledt til shakernes karakteristiske og kunstneriske møbelsnedkeri.

De troede på, at udførslen af et godt stykke arbejde var en form for bøn i sig selv, og borde, stole og huse blev udformet ud fra tanken om funktionalitet og enkelthed uden unødig udsmykning.

Shakernes hjem var typisk indrettet med en træliste, der fulgte rummets vægge hele vejen rundt i hovedhøjde, hvor beboeren kunne hænge alt fra tøj, til hatte og stole i lette træmaterialer op på listen, når det ikke var i brug. Det havde til formål at opnå et ryddeligt og rent lokale.

Deres samfund har senere vundet respekt og beundring både i Amerika og resten af verden, og har udviklet flere nye opfindelser, såsom en hånddreven pløjemaskine, træklemmen i et stykke og den langhårede kost (hvilket kan ses i artiklens billedserie).

Shakernes byggestil, hvor form følger funktion, blev forløber til den arkitektoniske byggetendens funktionalismen, som dansk møbeldesign i dag stadig henter inspiration fra. Blandt andet hentede den danske møbeldesigner og arkitekt Kaare Klint i særdeleshed inspiration fra shakernes funktionelle, rene linjer.

Flere shaker-bysamfund er blevet bevaret og er i dag omdannet til museer, hvor det er muligt at få et indblik i, hvordan det religiøse trossamfund oprindeligt levede. Det er blandt andet muligt i Hancock Shaker Village i den amerikanske by Hancock, Massachusetts.

Kilder:
Edward D. Andrews & Faith Andrews: Work and Worship: The Economic Order of the Shakers, New York Graphic Society, 1974.
Priscilla Brewer: Shaker Communities, Shaker Lives, University Press of New England, 1986.Glendyne R. Wergland: Our Shaker Ancestors, NEHGS New England Ancestors, 2006.The New International Encyclopædia

Foto: WikiMedia Commons/Library of Congress, Prints & Stamp.
Foto: WikiMedia Commons/Tom Allen.
Foto: WikiMedia Commons/Dana Buntrock.
Foto: WikiMedia Commons/Richard Taylor.
Foto: Wikimedia Commons.
Foto: WikiMedia Commons/Richard Taylor.