Social kapital lever også i kirkelige initiativer

Ifølge den amerikanske professor Robert Putnam er det især de brobyggende netværk i for eksempel kirkelige initiativer, der får samfundet til at hænge sammen, fordi de skaber større generel tillid. På billedet er det sognepræst Kim Clemmensen fødder på Nibe Festival i 2010. Foto: Christian Roar Pedersen.

Frivilligt socialt arbejde både i og udenfor kirkeligt regi kan skabe brobyggende social kapital, der ifølge forskere er med til at effektivisere samfundet. Læs her hvordan

I socialvidenskaberne bruger man ofte begrebet social kapital til at undersøge, hvordan samfundet kan hænge sammen. Helt konkret undersøger forskere forbindelserne mellem foreningsliv, medborgerskab og integration i samfundet.

Et klassisk eksempel er idéen om, at en sportsforening kan samle folk på tværs af sociale og etniske grupper. Gennem fællesskabet i fodboldklubben får man et netværk og et tilhørsforhold, der gør, at man også har lyst til at engagere sig i samfundet generelt.

Tillid som samfundet lim
Der er to skoler inden for forskning om social kapital. Den mest udbredte kommer fra USA med den amerikanske professor Robert Putnam (født 1941) som central figur. Putnams hovedidé er, at sociale netværk har værdi, fordi den tillid, der skabes i netværk, fungerer som samfundets lim.

Tillid bliver for Putnam vigtig som ingrediens i samfundet som helhed. Jo større tillid man som borger har til andre mennesker og samfundets institutioner generelt, jo mere effektivt vil samfundet kunne fungere. Der er dog også kritik af den amerikanske sociale kapital, da den til en vis grad overser magtrelationerne i samfundet.

Brobyggende og afgrænsende social kapital
Robert Putnam skelner mellem to former for social kapital, den brobyggende og den afgrænsende. Den brobyggende sociale kapital skabes i de foreninger og netværk, der er åbne for forskellige grupper i samfundet. Fodboldklubben er for eksempel åben for alle, sådan at mennesker med meget forskellig social baggrund kan mødes i et netværk, som potentielt skaber social tillid.

Den afgrænsende sociale kapital opstår i relationer inden for en lukket gruppe. Det kan for eksempel være en etnisk gruppe eller en religiøs organisation. De fleste foreninger og organisationer har begge former for social kapital.

Ifølge Putnam er det især de brobyggende netværk i for eksempel kirkelige initiativer, der får samfundet til at hænge sammen, fordi de skaber større generel tillid. Religionssociolog ved Københavns Universitet Peter B. Andersen uddyber:

Putnam ville kalde de kirkelige initiativer herhjemme for brobyggende, ligesom han mener, at den amerikanske kirkelige sociale kapital er brobyggende. For Putnam tæller det at være tilknyttet et eller andet religiøst, især i de store kristne organisationer. Han bygger sin bog ´Bowling Alone´ (2000) på nationale surveys, som mest finder folk organiseret i kristne organisationer.

Kirkelige organisationer i samfundet
For Putnam er de fleste kirkelige organisationer meget integrerende for samfundet, fordi kirkemedlemmerne ofte også engagerer sig i demokratiet og er aktive i civilsamfundets andre foreninger og institutioner. Ifølge Peter B. Andersen er der ikke udgivet ret meget om de kirkelige initiativer i Danmark i forhold til social kapital:

Man kan se de kirkelige initiativer som en række sociale initiativer i et religiøst defineret hjørne, hvor de kirkelige initiativer er en konsekvens af den overordnede religiøse pakke. De sociale initiativer i Danmark siger noget om det kirkelige, og hvordan det positionerer sig i forhold til offentlige sociale tilbud.

Kilder:
Interview med Peter B. Andersen, lektor ved Københavns Universitet.
Religion as Social Capital: Producing the Common Good. Baylor University Press 2003.- artikel v. Corwin Smith
Robert Putnam: Bowling Alone: the Collapse and Revival of American Community. Simon & Schuster 2000.