Klassiker

Meteorstorm i nat: Hvad betyder stjernen i religionerne?

Ifølge myten må du ønske når du ser et stjerneskud, og i midten af augustmåned er chancerene for at se stjerneskud størst. Foto: AFP

Disse nætter er en meteorstorm over os, og du kan se stjerneskud over det meste af Danmark. Også verdens religioner har brugt stjernen som et vigtigt symbol. Læs mere om betydningen inden for jødedom, kristendom og islam her

Den årlige meteorsværm Perseiderne er over os, og det betyder, at man de kommende nætter kan spotte op til 150 stjerneskud i timen. Men hvilken betydning har stjerner i verdens religioner?

Artiklen blev første gang bragt i marts 2009

Stjerner og stjerneskud har imponeret menneskene til alle tider, og i mange religioner har man identificeret guder med himmellegemer, især solen og månen. Dyrkelse af solen som gud er også blevet personificeret i en jordisk skikkelse, f.eks. den romerske kejser som Sol Invictus (den uovervindelige sol).

Stjernen er en sol og et lys, der skinner i mørket, og for mange mennesker er den et generelt symbol på lysets kamp mod mørkets kræfter. Desuden opfattes den som religiøst symbol i flere religioner, blandt andet i de monoteistiske religioner: jødedom, kristendom og islam.

Kristendom
Fødselsstjernen (stjernen over Betlehem) symboliserer, at Gud blev menneske, at Frelseren fødtes som mennesket Jesus på jorden.

Stjernen er desuden en ledestjerne, der lyser op i mørket og viser vejen til Gud: Stjernen ledte vise mænd til vor Herre Kristus hen; vi har og en ledestjerne, og når vi den følger gerne kommer vi til Jesu Krist (6. strofe i Grundtvigs Dejlig er den himmel blå).

Stjernen er med sine to trekanter også et symbol på Kristi to naturer: Gud og menneske. Derforuden peger de to trekanter, hvor den ene peger opad og den anden nedad, på, at både det himmelske og det jordiske er væsentlige dimensioner i den kristne livsforståelse: Den ene trekant står på spidsen, mens den anden står på den solide side. Den solide side peger på, at Gud er et holdbart fundament, som mennesket kan bygge sit liv på; spidsen peger på, at mennesket alene er skrøbeligt og udsat, at livet er usikkert og vakkelvornt, men støtter mennesket sig til Gud, så opstår symmetri og perfekt balance.

Jødedom
Den sekstakkede stjerne hedder på hebraisk Magen David og bliver på dansk kaldt Davidsstjernen eller Israelstjernen. Sammen med Menorahen (den syvarmede lysestage) er Davidsstjernen det vigtigste symbol i jødedommen, og den fungerer som en jødisk pendant til det kristne kors. Ved staten Israels oprettelse blev Magen David valgt som nationalsymbol, og i dag ses den på Israels flag.

Davidstjernens oprindelse går så langt tilbage i tid, at den forsvinder i det uvisse. Gravsten på gamle jødiske grav-pladser fra det 7. og 8. århundrede i middelhavsområdet knytter Davids navn og symbolet sammen, men man har i Israel fundet eksempler på den sekstakkede stjerne så langt tilbage som i det 7. århundrede f.Kr.

Magen David, der betyder Davids skjold, er ikke nævnt i jødernes hellige bog, Toraen, og dens tilknytning til Kong David er uklar, men den har måske fået sit navn fordi der, i jødiske tekster fra Italien, er nævnt et magisk skjold, der forsvarede kong David, når han var i kamp. Formodentlig tillagde man det magisk beskyttende kraft, som man mente, at kong David også må have gjort i kritiske situationer.

Islam
De tidligste muslimske samfund havde ikke noget decideret symbol, men halvmånen med den femtakkede stjerne er mange steder i dag blevet et symbol på islam. Symbolet skiller sig dog ud ved, at ikke alle muslimer anerkender det som symbol på islam, eftersom islam historisk set ikke har haft noget symbol.

Månen og stjernen fandtes i Konstantinopels flag, og den muslimske verden blev forbundet med måne- og stjernesymbolet, da tyrkerne erobrede Konstantinopel i 1453 og tog byens flag til sig.

Helt tilbage i den græske tid var nymånen symbolet på Byzans, og kejser Konstantin bibeholdt nymånen, men føjede en stjerne til som symbol på jomfru Maria/Jesus Kristus, da han gjorde Byzans til romerrigets nye hovedstad og ændrede navnet til Konstantinopel.

I dag ses symbolet på en række muslimske staters flag, såsom Tyrkiet, Pakistan, Algeriet, Mauretanien med flere. Både månen og stjernen har skiftet symbolværdi, og for mange muslimer symboliserer halvmånen Allah, og stjernen profeten Muhammed.

Stjernens historiske udvikling som symbol
 
I de to symboler, det tomme kors og Davidsstjernen, ligger en ekstra symbolværdi, som kristne og jøder kan være fælles om. I den allertidligste kristendom var korset et henrettelses- og torturinstrument, der vidnede om den totale ydmygelse og nederlag for Jesus og hans tilhængere, hvor kristendommen stod til at blive udryddet, allerede inden den var blevet etableret.

Under Anden Verdenskrig udskilte nazisterne jøderne fra europæiske samfund, tvang dem til at bære Davidsstjernen som en ydmygende gul jødestjerne, så det lod sig gøre systematisk at dræbe mere end seks millioner jøder, hvorved jøderne meget nær var blevet udryddet som folk.

I dag vidner både korset og Davidsstjernen om Davids sejr over Goliat, for både kristne og jøder har formået at overvinde skam, ydmygelse og knusende nederlag. Korset vidner om, at lyset er kommet til verden, og at mørket og døden ikke længere har det sidste ord, - kristendommen er ikke længere en minoritetsreligion dømt til udryddelse, men i stedet den mest udbredte religion i verden.

Davidsstjernen vejrer i dag som nationalsymbol på det israelske flag og vidner om, at det onde og overmagten kan bekæmpes, selvom det synes fuldstændigt umuligt, - jødedommen er ikke længere en minoritetsreligion tæt på udryddelse, men en majoritetsreligion i Israel.