Sundhed og sygdom i Bibelen

Vores moderne fokus på sundhed er fraværende i Bibelen. Men da mennesket er skabt som en enhed af sjæl og krop, hører der alligevel ifølge Bibelen en gudgiven pligt til at tage vare på kroppen med til det at være menneske. Foto: .dk

Bibelens udsagn om sundhed, sygdom og helbredelse skal først og fremmest tolkes teologisk. Vores moderne fokus på sundhed er altså en bibelsk tankegang fremmed. Ikke desto mindre hører der i følge Bibelen en gudgiven pligt til at tage vare på kroppen med til det at være menneske

I Bibelen optræder adskillige historier om sygdom, helbredelse, lægeurter og så videre. Derfor virker det oplagt at læse Bibelen for at få indsigt i datidens lægelige viden og praksis.

I forlængelse heraf kunne man desuden opfatte for eksempel de gammeltestamentlige spiseregler eller omskæringen, som introduceres i fortællingen om Abraham, som udsagn om, hvad der er sundt eller usundt.

LÆS OGSÅ: Abraham - troens far

Imidlertid ville en sådan læsning af Bibelen efter de fleste moderne teologers opfattelse være forkert. Begreberne sund og usund hører et meget yngre kropssyn til. Det samme gælder vores moderne opfattelse af religion som noget, der kun vedrører det indre eller sjælelige. I langt det meste af Bibelen er sondringen mellem krop og sjæl slet ikke tilstede. Bibelen beskæftiger sig derimod med det hele menneske.

Bibelens historier om sundhed og sygdom skal læses teologisk
Udsagn om sundhed og sygdom i Bibelen skal derfor først og fremmest opfattes teologisk. I Bibelen er der nemlig en klar forbindelse mellem et menneskes fysiske helbred og dets forhold til Gud.

På samme måde vil man i dag sige, at spisereglerne ikke handler om en skelnen mellem sundt og usundt, men om en kultisk skelnen mellem rent og urent, som kan genfindes i mange religioner. Hvad angår omskæringen, bliver den ifølge Det Gamle Testamente indstiftet som et tegn på Guds pagt med hans folk og ikke af sundhedshensyn. At sundhedsmæssige og hygiejniske årsager alligevel i visse kredse også i nutiden bliver brugt som argument for omskæring, er en anden sag (i USA bliver over halvdelen af alle drengebørn også kristne omskåret).

Sundhed i Det Gamle Testamente

I store dele af Det Gamle Testamente er fysisk sundhed udtryk for, at man har et sundt forhold til Gud. Som udgangspunkt er mennesket skabt og velsignet med et sundt helbred, der kan trues, hvis dets gudsforhold kommer i ubalance.

Ofte er der derfor en klar sammenhæng mellem menneskets synd og fysisk sygdom. Sygdom betragtes som et instrument, Gud anvender til at true eller straffe med. Et eksempel på dette er 4. Mosebog kapitel 12. Her rammer Gud Moses søster Mirjam med spedalskhed, fordi hun sammen med deres bror Aron har givet udtryk for misundelse over Guds tjener Moses.

Forbindelsen mellem fysisk svækkelse og synd er dog ikke altid så let at få øje på i Det Gamle Testamente. Det gælder for eksempel i de såkaldt individuelle klagesalmer, der udgør en del af Salmernes Bog. I disse salmer er salmisten ramt af frygtelige lidelser, der beskrives som sygdomme og isolation fra hans venner og fra Gud. Derfor råber han til Gud og beder om frelse. En frelse, der karakteriseres som velsignelse, social rehabilitering, helbredelse og sundhed.

Salmisten i de individuelle klagesalmer er bekendt med forestillingen om, at hans lidelser er selvforskyldte. Alligevel bedyrer han sin uskyld og forstår ikke, hvorfor han skal lide. Dette ses blandt andet i salme 22, der indledes med det kendte udråb: Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?.

Et endnu tydeligere gammeltestamentligt eksempel på, at forbindelsen mellem synd og sygdom betvivles, er Jobs Bog. Her rammes den retfærdige mand Job af frygtelige sygdomme, men nægter at give sine venner ret i, at det skyldes hans egne overtrædelser mod Gud.

Uanset hvad grunden til Jobs lidelser er, er det dog tydeligt, at frelsen i både Jobs Bog og klagesalmerne er tæt forbundet med fysisk helbredelse: I Jobs Bog er Job vred på Gud, og hans forhold til Gud er altså under kraftigt pres. Da det til sidst bliver genoprettet, får Job sit gode helbred tilbage, og han kan fortsætte et liv i sundhed.

I Det Gamle Testamentes profetlitteratur er der desuden tekster, der handler om håbet om en dag, hvor al sygdom er overvundet. I Esajas Bog kapitel 35 står der blandt andet, at blinde skal se, døve skal høre og stumme skal juble.

Sundhed i Det Nye Testamente
Ifølge Det Nye Testamente er Jesus den Messias, der bringer opfyldelsen af forjættelserne fra Esajas Bog (jf. Matthæusevangeliet 11,2-5). Det er da også karakteristisk for Jesu virke, at han ofte lader sine udsagn om frelse ledsage af helbredelser som tegn på den endelige eskatologiske (= efter døden, red.) frelse.

Jesu helbredelser er igen udtryk for, at man i bibelsk sammenhæng ikke ser religiøse anliggender som noget rent sjæleligt. Dog finder man også steder i Det Nye Testamente, hvor der introduceres en skelnen mellem krop og ånd inspireret af hellenistisk (græsk) filosofi.

Denne skelnen, der blandt andet optræder hos Paulus, er ny i forhold til Det Gamle Testamente, og den tenderer til at gøre sjælen finere end legemet. Alligevel er det et gennemgående træk, at hele mennesket omsluttes af den frelse, Jesus ifølge Det Nye Testamente bringer. Dette ses for eksempel i den kristne forestilling om kødets opstandelse.

Pligten til at værne om den gudskabte krop
Eftersom udsagn om sundhed, sygdom og helbredelse i Bibelen først og fremmest skal tolkes teologisk, er vores moderne fokus på sundhed altså fraværende i Bibelen.

Men da mennesket er skabt som en enhed af sjæl og krop, hører der alligevel ifølge Bibelen en gudgiven pligt til at tage vare på kroppen med til det at være menneske. Denne pligt skærpes yderligere af 1. Mosebogs beskrivelse af mennesket som skabt i Guds billede.

Derfor kan Paulus i 1 Korintherbrev kapitel 6 omtale kroppen som et tempel for Helligånden, som mennesket skal ære Gud med. Derfor ser man også i Det Gamle Testamente, at Gud bebrejder Israels ledere, at de ikke har styrket de svage og helbredt de syge (f.eks. Ezekiels Bog 34,4). Og derfor pointerer Jesus i Det Nye Testamente til farisæernes store vrede at helbredelse af syge er vigtigere end overholdelse af sabbatten (f.eks. Matthæusevangeliet 12,9-14).

Et sådant religiøst funderet sundhedssyn finder man i større eller mindre grad blandt adskillige religiøse retninger i dag. Blandt mormoner er der for eksempel et stærkt fokus på ikke at skade kroppen unødigt, og mange mormoner drikker af samme grund ikke kaffe. På dansk grund er ikke mindst adventister eksponenter for et beslægtet sundhedssyn et sundhedssyn, der altså har baggrund i Bibelens forestilling om, at menneskekroppen ikke blot er et hylster, man har, men noget, man er.

Vores moderne fokus på sundhed er fraværende i Bibelen. Men da mennesket er skabt som en enhed af sjæl og krop, hører der alligevel ifølge Bibelen en gudgiven pligt til at tage vare på kroppen med til det at være menneske.