Synet på kroppen i verdens religioner

I jødedommen,islam og kristendommen spiller kroppen en vigtigere rolle end i buddhismen og hinduismen Foto: Foto:

Samtiden fokuserer på kroppen, men det er forskelligt, hvad religioner tænker om kroppen, både før og efter døden

Sommeren er over os og det betyder, at tiden nu er inde til at komme ud og lufte kroppen og få sol på den blege vinterhud. Solcreme, is og udendørs aktiviteter er for de fleste også faste ingredienser i sommervarmen.

Der er et stort fokus på kroppen om sommeren, men hvilket syn har religioner på kroppen? Er kroppen et hylster for sjælen eller er kroppen et tempel for Gud?

Læs her om de fem store verdensreligioners syn på kroppen.|

Enhed af krop og sjæl i jødedommen
I jødedommen opfattes mennesket som en uadskillelig enhed af både krop og sjæl. Det betyder, at kroppen indgår som en vigtig del i både denne verden og i livet efter døden.

Mennesket må ifølge jødedommen her på jorden følge Moseloven, som udgør 1.-5. Mosebog i Det Gamle Testamente. Loven består af 613 love, hvoraf mange omhandler legemlig og åndelig renhed samt en række spiseforskrifter. Derudover er sabbatten en vigtig del af loven, som betyder, at jøder en dag om ugen skal holde fri fra deres daglige arbejde. Kroppen bruges derfor i jødedommen til at ære og tilbede Gud.

Jødedommen tror på et liv efter døden, men uden at definere dette nærmere. Man taler om en adskillelse mellem krop og sjæl, og at sjælen lever videre. Tanken er, at sjælen efter at legemet er afgået ved døden, lever videre og venter på dommedag, hvor den vil blive genforenet med sin krop i et Gudsrige på jorden. Derfor eksisterer sjælen i Gudsriget kun genforenet med sin krop i jødedommen.

I kristendommen skal kroppen genopstå
Udgangspunktet for at forstå kroppens betydning i kristendommen er skabelsesberetningen i 1. Mosebog, hvor Gud skaber menneskets krop og sjæl som en del af skaberværket.

I modsætning til hvordan mennesket ofte er blevet opfattet i græsk-dualistisk tænkning, nemlig som på den ene side kroppen og på den anden side sjælen, så har kristendommen overtaget sit syn på mennesket fra jødedommen ved, at kroppen eksisterer på lige fod med menneskets sjæl.

Men moselovens tanker om kropslig urenhed, for eksempel kvindens menstruation, er imidlertidigt væk i Det Nye Testamente. I stedet lægger for eksempel apostlen Paulus i for eksempel 1.Kor 15 vægt på, at mennesket syndige krop og sjæl kan genoprejses og skabes på ny ved troen på Jesus. Det er det, den kristne trosbekendelse kalder kødets opstandelse.

Kroppen har derfor en central betydning i kristendommen, selvom dens betydning ofte er blevet sat til side op igennem historien til fordel for forstanden og sjælen.

Der er derfor også meget forskelligt fra kirkeretning til kirkeretning og fra land til land, hvordan man opfatter menneskets behandling af kroppen. I mange tredje verdens lande er det ofte ikke velanset for en kristen at ryge og drikke alkohol, fordi man mener, at kroppen er Guds tempel, mens kristne andre steder i verden har et mere afslappet forhold til usunde vaner.

Dog er udgangspunktet for de fleste kristne, at kroppen er en gave fra Gud, som man skal være god ved, så den kan forblive sund.

I buddhismen skal kroppen gavne og motivere
I buddhismen opfatter man kroppen på jorden som noget, man kan gavne andre mennesker med. Men det er op til den enkelte buddhist, hvordan vedkommende vil gøre det.

Det vigtigste er, at man ikke skader nogen og man ikke får ejerfornemmelser over for en ting eller et andet menneske. Men man kan for eksempel bruge sin krop til at beskytte andre ved at dyrke kampsport, give kærlighed og nærhed til ens medmennesker eller en seksuel nydelse til ens partner.

Når mennesket dør, tror buddhister som noget af det vigtigste på genfødsel. Det vil sige, at når mennesket dør, så forlader bevidstheden kroppen og fortsætter i en ikke-fysisk form indtil den genfødes i en ny krop. Hvordan man bliver genfødt afhænger af ens karma, som afgøres ud fra, hvordan bevidstheden i den fysiske krop har forholdt sig til for eksempel vrede, begær og stolthed gennem livet.

Med tanken på genfødsel er kroppen vigtig for buddhister, fordi den kan bruges til noget positivt. Kroppen i buddhismen motiverer derfor mennesket til at arbejde med sit sind, så det kan opnå en bedre karma.

Kroppen er som et hylster i hinduismen
I hinduismen er der en klar afgræsning mellem sjæl og krop. Man anser sjælen for at være en del af det guddommelige, og derfor er den udødelig. I hinduismen genfødes sjælen til et nyt liv. Derfor har kroppen ikke en stor værdi, og når et menneske er dødt, brænder man kroppen. Kroppen er derfor som et hylster, der skiftes ud med et nyt.

Når kroppen lever på jorden, så lever den ifølge hinduismen i sit eget univers, hvor behov som for eksempel mad, søvn, sex og magt er i centrum. Men det er vigtigt for hinduer, at disse behov og værdier ikke overstiger sjælens univers og tager styringen i menneskets liv.

Derfor er der også nogle få, som afholder sig fuldstændig fra kroppens behov i håb om at blive forenet med det guddommelige hurtigere.

En sund sjæl kræver et sund legeme i islam
I islam tror man på, at livet er en gave fra Allah, hvilket betyder, at kroppen er skabt og givet af Gud. I islam udgør krop og sjæl derfor ét hele og man tror, at krop og sjæl skal genfornes i evigheden ligesom i jødedommen og kristendommen.

I islam er det vigtig at leve sin tro aktivt ud og derfor skal kroppen beskyttes på bedste vis. Det kendte motto En sund sjæl i et sundt legeme er derfor kendetegnet for islams syn på kroppen. Derfor skal mennesket bestræbe sig på at holde deres krop sund og så vidt muligt forebygge skavanker. Det gør man blandt andet ved at følge Koranens vejledning i sund kost.

Det siges også, at profeten Muhammed skulle have opfordret muslimer til at lære deres børn at ride, svømme og skyde med bue og pil, og at han selv var en aktiv sportsudøver ved, at han skal have løbet om kap med sin yngste hustru, og at han var en god svømmer.


Kilder:
- kristendom.dk/leksikon/
- religion.dk/leksikon/
- religion.dk/joededom/
- religion.dk/islam/
- religion.dk/buddhisme/
- religion.dk/hinduisme/
- dci.dk/

Artikler:
- http://www.religion.dk/artikel/252552:Spoerg-om-islam–En-sund-sjael-i-et-sundt-legeme

- http://www.dci.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=746&Itemid=34

- http://www.religion.dk/artikel/37882:Spoerg-om-kristendom–Gud-elsker-ogsaa-vores-krop

- http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/283979:Kirke–-tro–Mennesket-er-en-enhed-af-krop-og-sjael

- http://www.religion.dk/artikel/254636:Spoerg-om-buddhisme–Man-kan-gavne-andre-med-kroppen

- http://www.religion.dk/artikel/254191:Spoerg-om-hinduisme–Kroppen-kan-bare-skiftes-ud

- http://www.religion.dk/artikel/276225:Spoerg-om-hinduisme–Kroppen-betyder-mindre-i-de-oestlige-religioner