Vampyrerne er iblandt os

I USA findes der et stort netværk af moderne vampyrer. I modsætning til Nosferatu og Dracula er de imidlertid ikke blodtørstige uddødelige. Foto: Nosferatu - wikimedia Commens

Moderne, nulevende vampyrer har trosforestillinger og ritualer, der binder dem sammen i et åndeligt fællesskab

I USA findes der et stort religiøst fællesskab af moderne vampyrer. Disse vampyrer er - stik imod den gængse opfattelse - ikke blodtørstige udødelige, der huserer på skumle gadehjørner efter mørkets frembrud i håb om at finde deres næste bytte.

De er heller ikke allergiske over for hvidløg, dagslys, sølv og kors, men de er dog heller ikke almindelige mennesker. For eksempel heler de, ifølge dem selv, generelt hurtigere end mennesker, og de har brug for en ekstra energikilde for at overleve.

Moderne vampyrer
Lige fra begyndelsen i 1980'erne har de moderne vampyrer været omgærdet af en mængde mystik, hvilket kun er blevet forstærket ved, at deres netværk - indtil for nylig - har været ekstremt lukket.

Dette ses blandt andet ved, at det praktisk talt har været umuligt for udefrakommende at skaffe adgang til deres arrangementer, og at vampyrerne ofte har benyttet sig af hemmelige håndtryk ved indgangen til deres natklubber. Her minder vampyrerne om andre loger som for eksempel frimurerne.

De fleste moderne vampyrer lever efter et særligt moralkodeks, Det sorte slør. Det sorte slør består af syv moralske påbud, der kort skitserer de overordnede retningslinier for, hvordan en vampyr skal leve sit liv. De fleste af budene minder om nogle, der kan findes i enhver anden religion.

Selvom nogle af vampyrerne afviser at tilhøre en religion, erkender de dog at have visse trosforestillinger og ritualer, der binder dem sammen i et åndeligt fællesskab. For eksempel tror de alle på reinkarnation, at de har en fælles oprindelse og en usædvanlig sensitivitet overfor energi, navnlig livsenergi (ofte kaldet chi, prana, eller ki).

En af de mest profilerede vampyrer er Michelle Belanger. Belanger er medforfatter af Det sorte slør, og hun er leder og grundlægger af vampyrkulten Kheperu. På sin hjemmeside tilbyder hun en række forskellige ritualer, heriblandt et to timers ritual, der bringer den troende til dødsriget og tilbage igen. Hensigten er at nå en større erkendelse af, hvem man virkelig er.

Kheperu deler de indviede op i tre forskellige kaster: Rådgivere, præster og krigere, som alle symboliserer forskellige energityper, henholdsvis positiv, negativ og neutral. For at stige i graderne skal den indviede igennem forskellige ritualer.

Vampyrerne skelner selv mellem to kategorier af vampyrer. Den ene kategori er de Sangvinske vampyrer. Disse vampyrer har brug for menneskeblod for at overleve. Denne type af blodtørstige vampyrer er uden tvivl den mest portrætterede i vestlig litteratur og film. Man behøver blot at tænke på Grev Dracula, Nosferatu og Twillight's teenage-vampyrer.

Den anden kategori - den mest udbredte - er de psykiske vampyrer. De psykiske vampyrer drikker ikke blod, men næres af levende væseners energi, deres aura. Især i sydamerikansk og asiatisk litteratur og folketro findes fortællinger om disse vampyrer og deres evige jagt på menneskeenergi.

Et interview med en vampyr
De amerikanske vampyrer har fået megen negativ presseomtale i 1990´erne. I 1996 besluttede den 36-årige journalistspire Susan Walsh at lave en reportage om det ellers så lukkede vampyrmiljø i New York, vampyrernes Mekka. Hun gik undercover, og det lykkedes hende at skaffe adgang til flere natklubber, der ellers var forbeholdt vampyrer. Tilfældet ville, at Walsh blev forelsket i en af disse moderne vampyrer.

Men hun begyndte at blive nervøs og skrev til sin avis, the Village Voice, at hun følte sig forfulgt og overvåget. Den 16 juli, 1996, forlod hun sin søn, angiveligt for at lave et telefonopkald, men vendte aldrig tilbage. Siden den dag har ingen set hende. Medierne var hurtigt ude og beskylde vampyrerne for at have dræbt hende. Dette er imidlertid aldrig blevet bevist.

En koldblodig vampyr
Samme år som Walshs mystiske forsvinden kom en anden vampyrsag i mediernes kritiske søgelys, nemlig sagen om den 16-årige Rod Ferrell.

Rod Ferrell var en sindsforstyrret ung mand, der efter i en årrække at have spillet vampyrrollespillet, Vampire Masquerade, begyndte at identificere sig med sin karakter, den 500-årige vampyr Vesago.

Efter at have indtaget store mængder af LSD, drog han og hans vampyrklan ud og myrdede koldblodigt en venindes far og stedmor. Rod Ferrell sidder i dag fængslet på livstid uden mulighed for prøveløsladelse.

Efter disse to meget dramatiske hændelser besluttede vampyrerne sig for at være mere åbne overfor offentligheden. Og i dag har de fleste større vampyr-kulte internetsider og fortæller åbent om deres trosforestillinger og ritualer.

Hvordan ved du, om du er en vampyr?

Vampyrerne er enige om, at det at være vampyr ikke er et valg, man træffer, men noget man fødes til. Spørgsmålet er så bare, hvordan ved man, om man er en vampyr?

Ifølge Vampyr-kirken er det hurtige svar på dette spørgsmål, at det ved du ikke. Der findes ingen test for vampyrisme. Men hvis du lider af kronisk energimangel og træthed, og alle andre forklaringsmodeller er udtømt (depression, fysisk sygdom, vitaminmangel og så videre), er det muligt, at du også er en vampyr.

Der er dog en række karakteristika, der ifølge vampyrerne, kendetegner dem. For eksempel har de en omvendt søvnrytme, der gør, at de fungerer bedst om natten. Dette ses også ved, at de har et fremragende nattesyn. Mange af dem har problemer med fordøjelsen og er overvægtige eller misbrugere, fordi en konstant energimangel gør dem afhængige af andre substanser.

Desuden lider de tit af humørsvingninger, er temperamentsfulde og meget intense. Udefrakommende vil derfor ofte karakterisere vampyrerne som psykisk ustabile, mens vampyrerne selv hævder, at det blot er deres natur.

Læs temaet: Gys og religion

Foto: Wikimedia Commens