Var Charles Manson satanist?

Foto: Collage: Wikimedia Commons / Filip Graugaard Esmarch

For 40 år siden blev tre purunge kvinder og deres guru, Charles Manson, dømt for syv mord i Californien. En sejlivet myte gør dem til satanister, men der var snarere tale om en særpræget dommedagssekt

En amerikansk sekt centreret omkring den berygtede hippie Charles Manson (f. 1934) myrdede i august 1969 syv tilsyneladende tilfældige mennesker i Hollywood deriblandt skuespilleren Sharon Tate, som ventede barn med filminstruktøren Roman Polanski. Den brutale gruppe blev senere betegnet som The Manson Family eller blot The Family.

Det er i dag 40 år siden, at Charles Manson sammen med tre af sine unge kvindelige tilhængere blev dømt til døden hvilket dog året efter blev omstødt til livsvarigt fængsel som følge af en lovændring i Californien. Et mandligt sektmedlem, der i sin egenskab af Mansons højre hånd udførte hovedparten af det blodige arbejde, modtog først sin dødsdom i august 1971. Guruen selv havde ikke været til stede under de bestialske episoder, men havde beordret dem.

Hvad drev sekten til dens bizarre handling? I Politikens håndbog i verdens religioner (1982) skriver professor Johannes Aagaard: Der er stadig mange uklarheder omkring disse grufulde mord, men at satanismen var åndelig basis derfor, skulle være indiskutabelt.

Det er ét af mange eksempler på, at man mere eller mindre skråsikkert stempler mordene som led i en form for sataniske ritualer. Et skrækeksempel på, hvad Satan-dyrkelse kan føre til. Nogle har set The Manson Family som en aflægger af Anton LaVeys moderne rationalistiske satanisme grundlagt 1966 i Californien som The Church of Satan.

I
informationsmateriale fra Dialogcentret betegnes Charles Manson i stedet som syre-satanist eller patologisk satanist, hvilket refererer til henholdsvis hans flittige brug af narkotiske stoffer (LSD) og hans personligheds-forstyrrelser (det er næppe urimeligt at betegne ham som psykopat). Samtidig står der dog, at satanistisk vraggods kan indgå i denne tankegang, men ofte skyldes tiltrækningen mod det forbudte helt andre faktorer.

Hvis man ser på de historiske vidnesbyrd, som er tilgængelige (se kildematerialet nederst i artiklen), viser det sig da også, at ganske vist var Charles Manson optaget af det okkulte, og ganske vist lod han sig dyrke som en inkarnation af både Kristus og Satan. Men det ser ikke ud til, at at han har været i berøring med satanismen selvom flere andre religiøse grupper i Californien flirtede med den. Og myrderierne blev ikke begået i Satans navn, men som en konsekvens af Mansons syrede dommedagsvisioner.

Fra hippie-kollektiv til sekt
Frem til marts 1967 havde Charles Manson tilbragt hovedparten af årtiet i fængsler på grund af røverier og anden berigelseskriminalitet. Han havde haft god tid til at studere. Tidligt i 60'erne var Scientology hans store interesse. Den var på det tidspunkt en ganske ny form for videnskab, som tilbød særlige teknikker til at opnå kontrol og opfylde éns ønsker i livet. Manson læste også ivrigt om hypnose og andre psykiatriske metoder, som kunne blive ham til gavn.

Da Charles Manson blev løsladt i 1967, mødte han et Californien med en kraftigt spirende hippie-kultur. Mange unge drev rodløst og søgende rundt i og omkring San Fransisco. Manson fik hurtigt et stort følge primært af ganske unge kvinder som blev draget af hans person og hans filosofi. Det er uvist, hvad den nærmere bestemt bestod i, men den rummede formodentlig elementer af både Scientology og hippie-kulturens afstandtagen til det etablerede forbrugersamfund og åbenhed over for bevidsthedsudvidelse.

I den første tid adskilte det, der senere skulle blive betegnet som The Manson Family sig ikke synderligt fra så mange andre hippie-kollektiver, der tog stoffer og rejste rundt i busser som nomader i Californien. Men der skete en ændring i 1968. Charles Mansons dominans over gruppen blev stærkere, han udnyttede kvinderne seksuelt og instruerede sine tilhængere i at begå kriminalitet.

På sine LSD-trips fik han religiøst prægede visioner af sig selv som en slags sammensmeltning af Kristus og Satan. Og de blev hurtigt fælleseje i kollektivet, som havde udviklet sig til en sekt. Da den var størst, var der angiveligt tilknyttet mere end 100 personer, især kvinder.

Helter Skelter
Den mest markante vision, Charles Manson fik, og som han øjensynlig selv anså som en åbenbaring, handlede om fremtiden. Der ville snart komme en endetid med et raceoprør, hvor sorte mennesker ville vende sig mod hvide for at tilintetgøre dem. I The Manson Family skabte hans profetier en stigende stemning af paranoia og afsondring fra omgivelserne, hvilket igen genererede en atmosfære med åbenhed over for vold.

Manson fik endnu en åbenbaring formodentlig mens under et syretrip lyttede til den nye plade med The Beatles, The White Album, hvis sange han udlagde som profetier. Sangen Helter Skelter er usædvanligt pågående og særligt sangens afslutning kan man forestille sig, kunne fremkalde dommedagsvisioner hos en LSD-påvirket lytter.

Charles Mansons betegnelse for det nært forestående raceoprør var nu Helter Skelter (hvilket bedst kan oversættes med Hulter til bulter). Han fortalte sine tilhængere, at det ville blive som alle andre krige oven på hinanden, men at der fandes en hemmelig undergrund, som kunne nås via huller ude i ørkenen. Her kunne de vente i fred, indtil krigen var ovre. Det ville alt sammen være til deres egen fordel, for godt nok ville de sorte vinde, men med deres manglende erfaring de ville ikke kunne lede sig selv. Derfor ville The Manson Family blive indsat som verdensledere med ham selv som en Kristus-figur.

Flere mulige motiver
Sekten begyndte nu at forberede sig: opmagasinere forsyninger og lede efter huller i ørkenen. I sommeren 1969 skal Charles Manson have sagt, at den sorte race ikke selv vidste, hvordan den skulle udløse krigen, så det måtte de vise dem. Motivet for massemordet i august var altså tilsyneladende, at sekten forventede, at det ville udløse Helter Skelter.

Om Manson selv troede på sine visioner er vanskeligt at sige. Under retssagen efter myrderierne blev Helter Skelter fremført som anklagerens hovedmotiv (efter at en kvinde fra sekten havde fremført detaljerede vidnesbyrd til gengæld for personlig immunitet).

Men det blev også pointeret, at Charles Manson havde udviklet en omfattende fjendtlighed over for samfundet gennem sine år i fængsel. Måske også over for underholdningsindustrien, efter at han forgæves havde forsøgt at slå igennem som singer-songwriter. Roman Polanskis hjem kan for Manson have repræsenteret både borgerligheden og underholdningsindustrien. Den kendte filminstruktøren var tilfældigvis ikke selv hjemme den skæbnesvangre dag i august.

Satanisme blev ikke nævnt som muligt motiv. Måske fordi man ikke havde set eksempler på noget lignende fra folk, der tilbad Satan. Og det gælder stadig: Hverken The Church of Satan eller andre erklærede satanistiske grupper er kendt for voldshandlinger af kriminel karakter.

Charles Manson sidder stadig i fængsel efter adskillige forgæves ansøgninger om prøveløsladelse. Men tilsyneladende eksisterer The Mansion Family på sin vis stadig. I fængslet har han modtaget mere post end nogen anden indsat i det amerikanske fængselsvæsen. Det rapporteres, at han får mere en 60.000 breve om året, hvoraf mange er fra fans, som håber at kunne slutte sig til sekten. I anledning af guruens fødselsdag bragte CNN i 2009 en artikel med overskriften Som 75-årig har Charles Manson stadig magt til at yde indflydelse på andre.


Kilder og artikler til videre læsning: