Verdens begyndelse i græsk mytologi
I den græske mytologi er der ingen skabergud; Jorden og himlen fremkom af tomrummet og blev sammen ophav til verdens forskellige livsformer
Den tidligste nedskrevne beretning om skabelsen i græsk mytologi findes i Hesiods digt Theogonien, Gudernes fødsel. Ligesom for andre græske myter gælder det, at der er forskellige versioner af historien, men Hesiods version var den vigtigste kilde for senere digtere.
Verdens begyndelse ifølge græsk mytologi
I begyndelsen var Kaos. Ordet kaos betyder formløs, uordnet masse, virvar. Det er svært at beskrive, hvad kaos egentlig er. Det er nemmere at sige, hvad det ikke er. Det er ikke som det uendelige verdensrum. Det er ikke et ordnet, kosmisk system; det er det modsatte. Kaos var mørke, derfor kunne det 'føde' Nyx (Natten) og Erebos (Mørke). I Kaos kom Eros (den seksuelle kærlighed) til syne, som førte Nyx og Erebos sammen, og Nyx fødte blandt andet børnene: Æter (de himmelske luftlag) og Hemera (dagen).
Gaia
Ud af Kaos kom også den storbrystede Gaia (Moder Jord) til syne. Over hende hvælvede Nyx sig og under hende var Erebos. Gaia mærkede Eros' berøring og skabte sig en elsker af sig selv. Hans navn var Uranos (Himlen). Uranos og Gaia blev det første forældrepar og fik mange børn.
Gaias og Uranos' børn
Uranos og Gaia fik de 12 titaner: Okeanos, Thetys, Koios, Krios, Hyperion, Iapetos, Theia, Rheia, Themis, Foibe og Mnemosyne samt den yngste Kronos.
Senere blev de tre klykloper født. De havde kun et øje i midten af panden og var dygtige og stærke smede. Deres navne var Brontes (torden), Steropes (lyn) og Arges (tordenkile).
Uranos og Gaia blev desuden forældre til hekatonkheirerne (de hundredarmede), tre brødre, som hed Kottos, Gyes og Briareos. De havde hver 100 hænder og 50 hoveder.
TEST DIN VIDEN:Quiz: vad ved du om græske guder og helte?
Kronos' oprør
Men Uranos afskyede og frygtede sit eget afkom. Ligeså snart de blev født, skubbede han dem derfor tilbage i huleagtige fordybninger i Gaias livmoder, så de ikke så dagens lys.
Gaia var fortvivlet over det og bad sine børn om hjælp. Anført af den yngste søn, Kronos, gjorde børnene oprør mod deres far. Kronos lagde sig i baghold, overmandede Uranos, huggede Uranos' kønsdele af og kastede dem i havet. Før Uranos døde, spåede han, at den samme skæbne ville ramme Kronos og hans søskende.
De bloddråber, der oversprøjtede Gaia, da Uranos' kønsdele blev hugget af, blev til erinyerne (skæbnegudinderne) og giganterne. Af kønsdelene dannede der sig i havet et hvidt skum, og ud af dette skum blev Afrodite (den skumfødte) til.
Rhea og Kronos' børn
Gaias børn fik mange børn og børnebørn. Den yngste søn, Kronos, fik for eksempel sammen med sin søster Rhea Hestia, Demeter, Hera, Hades, Poseidon og Zeus.
OVERBLIK:Græsk mytologi: De olympiske guder
På grund af sin fars spådom var Kronos bekymret over sine børn. I stedet for at sende børnene tilbage i moderens livmoder, som hans far havde gjort, valgte Kronos selv at sluge børnene, så snart de blev født. Men da Rhea ventede sit sjette barn, Zeus, henvendte hun sig til Uranos og Gaia om hjælp. De sagde, hun skulle rejse over havet til Kreta, når hun mærkede, at barnet var på vej. Rhea gjorde, som de sagde. Hun fandt en hule i Lykos på Kreta, hvor hun overlod barnet til Gaia. Bagefter skyndte hun sig tilbage til Kronos, som hun gav en sten, der var svøbt som et lille barn.
Zeus voksede op og blev en stærk ung mand. Da han blev voksen, rejste han et oprør mod sin far, akkurat som Kronos i sin tid havde rejst mod sin far. Zeus gav Kronos et brækmiddel, og op kom først stenen og derefter Zeus' søskende. Zeus samlede nu sine søskende til kamp mod faderen. Samtidig samlede Kronos sine søskende, titanerne, til hjælp mod Zeus. Det blev en voldsom kamp, og hele verden gav genlyd, men til sidste sejrede Zeus blandt andet takket være hjælp fra kykloperne og de hundredearmede.
Men kampen om verdensherredømmet var endnu ikke vundet. Efter kampen mod titanerne, måtte de kæmpe mod giganterne. Giganterne var utallige, ødelæggende og nedbrydende. I kampen stablede de bjerge oven på hinanden og kastede vældige klippestykker mod Zeus og hans søskende. Zeus og hans søskende gik til angreb, og efter en vældig kamp kastede de giganterne tilbage og begravede dem under klippeøer i havet og under Italiens vulkaner.
Zeus og hans søskende havde nu verdensherredømmet. De delte magten mellem sig og indrettede sig på Olympen, hvor de fra nu af havde deres boliger.
LÆS OGSÅ:Græske guder og helte
Kilder: David Bellingham: Guder og helte i det gamle Grækenland; Leo Hjortshøj: Græske guder og helte; Leo Hjortshøj: Græsk mytologi