Værdibaseret ledelse erstatter kaldet til arbejdet
- Værdibaseret ledelse gør ikke arbejdet til et kald, men kan i bedste fald øge motivationen, siger professor på Copenhagen Buiness School Ole Thyssen
Klimapolitik, kreative pauser og medarbejdersamtaler er for mange virksomheder nogle af ingredienserne i en værdibaseret ledelse, som skal sørge for at give medarbejderne større glæde og mening med arbejdet.
Bag konceptet om værdibaseret ledelse kan man finde tanker, som hænger sammen med vores samfunds protestantiske rødder.
Max Weber og den protestantiske etik
Den tyske sociolog Max Weber skrev i 1904-05Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, hvor han blandt andet gør rede for, hvordan reformationen ikke kun ændrede kirken, men også hele det verdslige liv. Kirkens herredømme gik fra at være hierarkisk til at omfatte det enkelte menneskes pligt og gudsforhold. Mennesket stod nu selv til ansvar over for Gud for at føre et etisk korrekt liv.
Læs også: Max Weber skrev om det moderne menneskes dilemma
Calvinismen
Weber peger særligt på calvinismen som den protestantiske retning, hvor tanken om et kald til arbejdet opstår. Calvinismen opererede med prædestinationslæren det vil sige at Gud har forudbestemt nogle til frelse og andre til fortabelse. Det medførte naturligt nok en stor bekymring blandt tilhængerne, og mange søgte derfor tegn på, om man var blandt de frelste eller ej.
Som Guds redskaber i verden blev arbejdet noget man udførte til Guds ære og succesen af arbejdet blev et tegn på, om man var blandt de udvalgte til frelse. Hurtigt blev de mest hårdtarbejdende og organisatoriske de rigeste mænd i samfundet, fordi de samtidigt med deres stigende indkomst ikke brugte pengene, men levede et asketisk, det vil sige tilbagetrukket og fromt, liv til ære for Gud.
Kaldstanken er altså ifølge Weber en særlig protestantisk tanke, og også i andre protestantiske retninger blev arbejdet en opgave givet af Gud til et mål om frelse.
Moderne værdibaseret ledelse en genopfindelse af det protestantiske kald?
Efterhånden som verden blev mere rationel og sekulariseret mistede arbejdet sin værdi og sit kald. Det betød, at arbejdet i stedet blev et mål i sig selv for at skaffe materielle goder. For Weber betød det, at kapitalismen mistede sin ånd og indfangede mennesket i et "jernbur", dvs. et slags tomrum.
Lektor og ph.D på Roskilde Univesitet Jacob Dahl Rendtorff mener, at man kan tale om, at virksomheder med fælles værdier for medarbejdere og ledelse, håber på, at arbejdet igen får mere mening.
- Den moderne værdibaserede ledelse kan siges at udfylde det tomrum, som er opstået, når folk ikke længere føler et kald på deres arbejde. Det giver meningstab og manglende motivation hos medarbejderen. Derfor søger virksomheder og ledere efter nye værdier, der kan give mening.
Værdierne som hentes ind i ledelsen er ifølge Rendtorff ofte religiøse baseret.
- Værdibaseret ledelse kan være etisk og politisk for eksempel i forbindelse med miljø- og klimaværdier i virksomheden, men det kan også have en spirituel eller åndelig dimension, for eksempel i forbindelse med New Age og buddhisme i ledelsen eller i forbindelse med et protestantisk kald om at gøre sin pligt, mener Jacob Dahl Rendtorff.
Professor på Copenhagen Buiness School Ole Thyssen mener dog modsat, at man ikke kan tale om, at kaldet er vendt tilbage i moderne management i dag.
- Værdibaseret ledelse gør ikke arbejdet til et kald, men kan i bedste fald øge motivationen, fordi arbejdet får kontakt med større mål end blot at gøre som foreskrevet i en manual, mener Ole Thyssen og fortsætter
- At man bringer arbejdet i kontakt med det religiøse er risikabelt i et samfund med mange livsformer og trosformer, for det skaber dels konflikt, dels hykleri.